Kolding Sejlklub

Kolding Sejlklub Kolding Sejlklub blev stiftet i 1881. Klubben er medlem af Dansk Sejlunion og Dansk Idrætsforbund. Klubben har over 600 medlemmer og fortsat fremgang.

Siden 2007 har Kolding Sejlklub været godkendt som Ungdomsvenlig Sejlklub.

Nicolai Sehested fortæller i Kolding Sejlklub om sin karriere som driver på SailGP båden Rockwool,!
14/04/2026

Nicolai Sehested fortæller i Kolding Sejlklub om sin karriere som driver på SailGP båden Rockwool,!

Hej medlemmer af KSJeg synes at dette opslag meget fint beskriver hvad vi som klub eksisterer for: at skabe et fællesska...
06/02/2026

Hej medlemmer af KS

Jeg synes at dette opslag meget fint beskriver hvad vi som klub eksisterer for: at skabe et fællesskab om det man interesserer sig for🙂

Jeg er så ikke helt enig i at det er ligegyldigt hvad datteren en gang kommer til at gå til! Vrøvl.
Hun skal da selvfølgeligt sejle!

God weekend
Formanden

I går fik Alice sine første rådhuspandekager og var med til at fejre, at Danmark har vundet EM i herrehåndbold 🤾🇩🇰

Hun står her sammen med landstræner Nikolaj Jacobsen, som vist er godt på vej til at blive lidt af en folkehelt – så der er allerede det første billede til konfirmationen.

Lad mig være ærlig: Jeg forstår ikke særlig meget om håndbold. Det er pisse sejt med alt det guld, men jeg ser mest de sidste kampe – især fordi Simon elsker det.
Til gengæld elsker jeg foreningsliv og fællesskab. Og det er de værdier, Alice skal vokse op med.

Om hun vil spille håndbold, fodbold eller gå til kor, er for mig fuldstændig ligegyldigt.
Så længe hun får lov til at opleve det fællesskab, jeg selv voksede op med, så er jeg tilfreds.

Tillykke til det danske herrelandshold 🇩🇰

Vedr. SafeZone sejlads i Kolding SejlklubSafeZone er et projekt under DIF og DS, også kaldet DIF Soldaterprojekt. https:...
23/11/2025

Vedr. SafeZone sejlads i Kolding Sejlklub

SafeZone er et projekt under DIF og DS, også kaldet DIF Soldaterprojekt. https://www.dif.dk/samfundsindsatser/dif-soldaterprojekt Projektet går ud på at sejle med skadede soldater og nu også politifolk, for at hjælpe dem i processen med deres lidelser.

SafeZone kræver at sejladsen foregår under en klub som er medlem af DS og dermed DIF.

Det har hidtil været praktiseret af Flemming Rigenstrup, Gitte Reinhold Bjørn og Arndt Nørgaard. Tidligere i år valgte Flemming at oprette en fond til formålet, kaldet Medvind. Vores forslag var så at deltagerene kunne være medlemmer af KS med kontingentet betalt af DIF gennem soldaterprojektet.

Det har Medvind ikke ønsket at deltage i, vist nok p.g.a. en strid om formuleringen om hvorvidt det foregår i eller under Kolding Sejlklub. Medvind har desuden planer om sejlads med folk som ikke er fra militæret og politiet og dermed uden for projektet.

Så derfor er der ikke SafeZone sejlads i Kolding Sejlklub og på Kolding Fjord. Men uden for SafeZone sejler Medvind med stres- og PTSD -ramte.

KS ønsker dem al mulig medvind.

Peter

Idrætstilbud rundt om i hele Danmark for både fysisk og psykisk skadede veteraner. Vores idrætstilbud spænder fra lokale Safe Zones over hjælp ind i det lokale foreningsliv til camps for både veteraner og pårørende.

Kære medlemmerArbejdet med den nye terrasse mod syd er nu godt igang. Da vi fik kigget under den gamle terrasse stod det...
23/11/2025

Kære medlemmer

Arbejdet med den nye terrasse mod syd er nu godt igang. Da vi fik kigget under den gamle terrasse stod det klart at den var i dårligere stand end forventet og en renovering blev derfor til en nybygning.

Stor tak til Brian Kristensen og Vagn Olsen som har påtaget sig den frivillige opgave med at bygge terrassen. Dejligt!

Jeg er så blevet opmærksom på at jeg mangler en. Intet byggeprojekt uden en (tidligere) trælasthandler. Niels Henrik Hove har også bidraget meget til projektet, så også tak til ham!

Husk i øvrigt fredagsbaren på ... fredag ... d. 28.11.25 kl 16 - 18 hvor der er fin mulighed for følge og studere terrassebyggeriets fremdrift.

Skøn historie om aktiv senior-sejlerfamilie
28/08/2025

Skøn historie om aktiv senior-sejlerfamilie

🥰En båd i havnen er lig med frihed🥰

Kirsten og Jens flyttede til Kolding Kommune fra Tarm for at leve et aktivt seniorliv
Hvad giver én den frihed, man har brug for, når man gerne vil leve et godt liv?

Kirsten og Jens er ikke i tvivl. For dem er frihed lig med en sejlbåd i havnen og en lille seniorbolig, som ikke kræver det store at passe.
Det kan de få i Kolding.

Kirsten og Jens Kristian tog et stort spring, da de i 2024 flyttede fra Tarm i Vestjylland til Sdr. Bjert. Det var på det tidspunkt, de begge forlod arbejdsmarkedet efter mange aktive år.

🏘Fra stort til småt🏠
I Tarm boede de på en stor landejendom fra 1894 med et stuehus på 270 m2 og en grund på 3.500 m2. Derudover havde de sejlbåd i havnen i Ringkøbing og tog tit ud at sejle langs vestkysten og op i Limfjorden.
- Det krævede meget at holde det hele ved lige. Der var altid noget, der skulle laves, fortæller Kirsten.

De har to døtre. Den ene bor i Vestjylland, den anden i Sdr. Bjert ved Kolding.
- Engang for en del år siden, da vi var på besøg hos vores datter i Sdr. Bjert, foreslog vores svigersøn, at vi kunne have vores båd til at ligge i Kolding Havn. ”Jo tak”, svarede Jens Kristian, men hvem skulle så passe den? Det viste sig, at vores svigersøns far godt ville holde øje med den, og så kom vi på venteliste til en plads i havnen. Vi fik en plads efter 2 år. Og så kørte vi til Kolding, hver gang vi skulle ud at sejle. Det har vi ikke fortrudt, fortæller Jens Kristian.

⛵️Med båd i Kolding Havn⛵️
Seks år efter, de fik båden til Kolding, forlod de arbejdsmarkedet og tog springet. De solgte deres store ejendom i Tarm og flyttede ind hos datter, svigersøn og tre børnebørn. Parret har et værelse i familiens hus, hvor de bor sammen med deres 12 år gamle hund Max.
- Vores datter og svigersøn foreslog egentlig, at vi kunne købe et større hus sammen, så vi kunne bo sammen alle sammen. Men det sagde vi nej tak til. Vi vil ikke købe noget mere. Vi vil have et lille sted, som vi lejer, hvor vi ikke skal holde så meget. På den måde kan vi kan sejle så meget, vi vil, smiler Kirsten.

Derfor er de skrevet op til en seniorbolig i Sdr. Bjert.
- Og så er vi på båden, når det er vejr til det, og sejler, når vi kan, fortæller Jens Kristian.
- Vi kan godt lide at ligge her i Kolding Havn. Herfra er der mange flere muligheder for at sejle til andre havne, end der er på vestkysten. Da vi havde båden liggende derovre, sejlede vi næsten altid til Limfjorden, og turene skulle planlægges godt. Nu kan vi bare sejle ud og sejle efter vejret og vinden, fremhæver Jens Kristian.

Og så hygger de sig ellers på båden. Max skal luftes, der er altid et eller andet, som Jens Kristian skal ordne, og Kirsten maler akvarel, strikker og hækler.

🌍De møder verden med åbent sind😇
Noget af tiden går også med at snakke med naboerne og de andre, der ligger i havnen. Det har de altid gjort, også da de boede i Vestjylland. De har lyst til at møde andre, og de er venlige over for deres medmennesker. Den måde at leve livet på har da også givet Kirsten og Jens Kristian store oplevelser.
- Vi lever jo kun én gang. Så kan vi lige så godt få så meget som muligt ud af det, påpeger Jens Kristian.

Og Kirsten tilføjer:
- Vi har aldrig haft dårlige oplevelser i mødet med andre. Vi har en grundlæggende tillid til andre mennesker, indtil det modsatte er bevist, understreger hun.

Året Folkebåds-DM går til Kolding Sejlklub!Søndag eftermiddag vandt Folkebåden D-703 Evergreen, med Skipper Per Jørgense...
22/06/2025

Året Folkebåds-DM går til Kolding Sejlklub!

Søndag eftermiddag vandt Folkebåden D-703 Evergreen, med Skipper Per Jørgensen og gasterne Kristian Hansen og Henrik Holk, alle fra Kolding Sejlklub, klassens DM i Middelfart. Wow!

Stort tillykke til Per, Kristian og Henrik.

Med kun 2 point ned til nr 2 var det tæt i toppen:-)
Og som man kan se i resultatlisten, så kræver det mere end at hedde Guldmann at få guld!

Også fra Kolding Sejlklub deltog Carl-Otto HEDEGAARD, Peter SECHER og Ole HJALTELIN som fik en 11. plads. Tillykke til dem også.

På onsdag d. 25.6 er der præmieoverrækkelse og afslutning på forårets onsdagsejlladser. Det forgår i Kolding Bådelaugs klubhus, på sydhavnen efter dagens sejlads.

Hvis ellers besætningen på Evergreen kan deltage, vil vi hylde dem denne aften.
Mere info følger i løbet af mandag.

Peter

https://www.manage2sail.com/da-DK/event/DIFDMFolkboat2025 #!/results?classId=b809c010-3960-4560-ac0f-2e4d9b3da057

28/03/2025

Kære medlemmer

Husk at vi har standerhejsning og arbejdsdag på lørdag d. 5. april fra kl 9, hvor vi starter med kaffe og et rundstykke.
Her vil der også blive udleveret KS- og DS-standere.

Peter

Frygtelig tragedie, ære være deres minde og de varmeste tanker til de efterladte
18/03/2025

Frygtelig tragedie, ære være deres minde og de varmeste tanker til de efterladte

Advokatfirmaet Horten oplyser i en mail til Ritzau, at firmaets forperson og partner, Line Markert, partner Andreas Christensen og deres fælles søn er omkommet i en privat flyulykke i Schweiz mandag aften.

Dejlig sikker SafeZone Sejlads Kolding med sne på dækket, lidt is på fjorden og varm kaffe med basser. God weekend derud...
14/02/2025

Dejlig sikker SafeZone Sejlads Kolding med sne på dækket, lidt is på fjorden og varm kaffe med basser. God weekend derude

Adresse

Dokvej 1
Kolding
6000

Hvad er åbningstiderne?

16:00 - 18:00

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kolding Sejlklub sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Kolding Sejlklub:

Del