29/03/2023
For et års tid siden, var jeg så heldig at finde Paul Elvstrøms gamle Hammer liggende til salg et sted i Egå. Jeg skyndte mig at købe jollen og så har den ellers stået i min garage og ventet på at jeg skulle lave en oversigt og en plan for hvad der skulle ske med jollen. Jeg har altid haft en forkærlighed for de mere unikke både som jeg gerne bruger tid og kærlighed på at "redde" eller ligefrem restaurere således at de er fuldt funktionsdygtige og klar til et nyt liv.
Det er så blevet målsætningen for Paul Elvstrøms Hammer og da jeg ved at jollen var hans egen, så er det med den største respekt og ydmyghed at jeg påbegynder restaureringen af denne jolle.
Her på siden kan i følge opgaven og for lige at give jer indtrykket af hvilken type jolle det er, så vil der til at starte med lige komme en helt række af billeder som kan give jer en idé om jollen.