25/08/2026
I lørdags var vores super seje U16 drenge en tur i Sverige for at spille en gyser af en kamp i Ystad. 12 spillere var mødt op og vi fik i den grad brug for alle 12. Efter en hårdt kæmpet første halvleg stod stillingen 18-8 til Ystad, men vores drenge gav ikke op. Med nogle veleksekveret drives og et par store spil i anden halvleg stod vi med en to-points føring på 26-28 i 4. quarter. Men kampen havde taget hårdt på drengene og kun 9 af det 12 fremmødte stod kampklar til kampens sidste drive. Med under et minut tilbage af kampen stod Ystad med bolden 40 yards fra mål. Og hele vejen ned til blot 1 yard fra mål fik de kæmpet sig på kampens sidste spil før Theodor Rytterager, efter en fantastik kamp med det ene store spil efter det andet, lavede en game saving tackling og bevarede føringen og slutresultatet på 26-28. Tak til Ystad for noget af en gyser at starte efterårssæsonen på. Du kan følge vores U16 drenge næste gang på hjemmebane bag Amagerhallen d. 5/9, når Næstved Vikings kommer på besøg