02/08/2024
Vi har i dag afholdt vores årlige 3X3 turnering og i år var den tredje og klart bedste udgave. Lad mig starte ud med at sige at niveauet har aldrig været så højt på den bane. 22 spillere nåede at ramme banen og det var intet andet end en exceptionel turnering jeg tænker de fleste vil huske. Godt vejr, God stemning og vigtigst af alt god basket!
Stort tillykke til de to hold der sluttede på første og anden pladsen. Stærkt spillet af jer alle, i fortjener det.
Tak til alle de deltagende spillere og stort tak til jer der også hjalp med at dømme. Det var aldrig blevet så fed en turnering uden alle jer.
Referat af turneringen:
Turneringen løb af benene og det var fra start tydeligt, hvilket hold der var det klart bedste. Holdet, som hurtigt blev døbt Twin Towers af de andre spillere, cruisede gennem gruppespillet med 4 sejre og 1 uafgjort, en kamp der kun endte uafgjort grundet en enkel defensiv miskommunikation.
Blandt de andre hold var der flere hold der spillede godt, men særligt én kamp er interessant at snakke om for den endte med at spille en helt afgørende rolle for resten af turneringen. Under en hård kamp om rebounden tog turneringens, på dette tidspunkt, klart andet bedste holds stærktspillede defensive es, en albue i ansigtet, der fik hans hold til at gisne, da de stod uden udskiftere til at erstatte hans plads. Han måtte, med blodet rindede ned af ansigtet, udgå af kampen og hans plads blev erstattet af en spiller fra et andet hold. Det endte i en kaotisk sejr, men midt i alt dette kaos, blomstrede der sig en vaskeægte underdog story, der næsten får '92 fodboldherrene til at blegne, men mere om det senere.
Resten af gruppespillet gik som forventet. Turneringens tidligere nævnte andet bedste hold spillede sig lige akkurat i semifinalen, efter at have mistet så vital spiller for deres hold. Deres plads som andet bedste hold blev tog kort efter revet ud af hænderne på dem af et andet hold som gang på gang fandt måder at vinde på, selv når oddsne var imod dem. Husker i det defensive kollaps fra gruppespillets bedste hold der lige akkurat endte i uafgjort? Det var dette hold og for at det ikke var nok, havde de også en anden kamp der kun lige nøjagtigt endte uafgjort takket være et langskud fra holdets kaptajn i de døende sekunder.
Hen mod slutningen af gruppespillet kunne flere af spillerne på et par af holdene godt se, at de nok havde vundet for få kampe til at gå videre og begyndte stille og roligt at pakke deres ting. Én spiller nåede sågar at tage tasken på ryggen, klar til bedrøvet at smutte inden holdets kaptajn fik ham overtalt til lige at vente på det endelige resultat. Det viste sig at være en god idé, for da den sidste gruppespilskamp var afsluttet stod det klart hvilke hold der ville gå videre og så alligevel ikke helt. Den turneringsansvarlige træf en hård men fair beslutning om at taberdømme det tredje bedst rangerende hold, altså holdet der måtte se en af deres spillere udgå med skade. Beslutningen blev truffet på baggrund af at have spillet ulovligt med en spiller der ikke var på holdet. (Frygt ej, det var den turneringsansvarliges eget hold, og det tilbageværende holdmedlem blev involveret i beslutningen).
Videre til semifinalerne.
Den ene semifinale blev spillet af gruppespillets andet bedste hold. De havde kæmpet sig vej til semifinalen ved at udnytte hvert eneste sekund af deres kampe, sørget for at marginalerne var på deres side og nu stod de klar til at møde et hold som blandt andet, men ikke alene, bestod af turneringens bedste rebounder og hvis ikke bedste, så i hvertfald tæt på, 3-points skytte. To ting der i 3X3 basket ofte beslutter hvordan kampene ender. Rebounds og langdistance skud viste sig dog desværre for dem ikke at være nok. Grundspillets andet bedste hold kunne se sig klar på finalerne og en garanteret medaljeoverrækkelse.
På den anden side af banen på den anden kurv skulle holdet der blot 15 minutter før mentalt var gået hjem. De skulle slet ikke have været der, men nu stod de der alligevel i slutspillet med blod på tanden og en helt anden mine i ansigtet. I deres semifinale mødte de Twin Towers og deres hurtige og skarpt skydende pg. En kamp de færreste havde forventet endte som den gjorde. Underdogsne, kom hurtigt foran, men deres føring var aldrig sikker. Kampen bød på hårdt spil som ihvertfald det ene hold helt sikkert kan mærke i morgen. Kampen var ret tæt hele vejen igennem men med 30 sekunder tilbage af kampen drivede kampens topscorer mod kurven og med en forsvarsspiller buldrende ind i ryggen på ham og en anden hængende om halsen lagde han bolden blidt af pladen og op i kurven. Game.
Finalisterne var nu klar. Tilbage stod nu kun det andet bedste af de slutspilskvalificeret hold og det værste. Skulle holdet der aldrig gav op og altid fandt måder at vinde på sikre sig sejren eller ville det blive holdet der aldrig skulle have været der, som overraskende slog turneringens bedste hold. Det måtte tiden vise.
Som tidligere nævnt er rebounds og langdistance skud nok de vigtigste elementer af basket og det viste sig også at være gældende her. Underdogsne kom hurtigt fra start og så sig aldrig rigtigt tilbage, for hver gang deres føring kom i fare scorede de bare igen.
Med aftensolen i ryggen satte holdet det sidste skud gennem kurven der definitivt afsluttede kampen og bragte dem foran 10-7. En score der holdt hele vejen til slutfløjtet på trods af ihærdige forsøg fra modstanderne der aldrig gav op. Game over. Turneringens andet bedste hold måtte se sig slået på målstregen. Sølv smager mere bittert end guld, men ikke desto mindre er deres anden plads en smuk afslutning for et hold der aldrig gav op og kæmpede til det sidste.
Vinderne af turneringen nåede derfor både at slå gruppespillets suverænt bedste hold og andet bedste hold efter kun lige at kunne kvalificere sig på en teknikalitet. Alt sammen på grund af en albue i ansigtet på en spiller på et helt andet hold i en kamp de ikke var med i. Poetisk.
