09/08/2026
Vagter Køge Festuge
Kære medlemmer, søskende, forældre, venner etc.
Om kort tid starter Køge Festuge. Som sædvanlig har Team Køge Volley tilbudt at stille med hjælpere til arrangementet. Vi har desværre først meget sent fået listen over de ledige vagter, så det er derfor af ekstra stor vigtighed, at man meget hurtigt melder tilbage med hvilke vagter man kan tage. Skriv til Sven Brix på [email protected] eller kontakt på 23728900 eller skriv i kommentarfeltet - jo hurtigere desto bedre. Se vedhæftede billeder i kommentarfeltet for ledige vagter.
Fakta: Team Køge Volleys indtægter fra Køge Festuge er en meget vigtig del af vores økonomi. Jo flere timer vi kan dække, desto større beløb får vi udbetalt fra Festugen. Udbetalingen har svunget mellem 60 og 100 kr. pr time vi har dækket. Man skal være 18+ for at kunne tage en vagt. Hvis nogle skulle føle sig lidt utrygge ved at være "vagt", skal man vide, at der meget sjældent er nogle problemer. Hvis der opstår situationer ud over det sædvanlige, er der både professionelle vagter og politi parat til at tage over.
Den dag man skal være vagt/have en tjans møder man op i frivilligteltet (ligger mellem hovedscenen og legepladsen) 15 minutter før starttid og bliver registreret og sat ind i opgaven.
Vi forventer, at høre tilbage fra mange af jer, meget snart - det er sindssygt vigtigt for vores økonomi og super sjovt at være med til.
Med venlig hilsen
Sven Brix
Team Køge Volley
www.TeamKoegeVolley.dk