27/08/2026
Jeg har simpelthen verdens sødeste shetlænder i tilkørsel!
Aldrig før har jeg mødt så sød og godmodig en shetlænder som Miranda. Hun er ikke en bange hest. Hun har selvtillid, og hun tager enhver opgave, der måtte komme hendes vej, med en kæmpe ro og et imponerende overskud.
I går var hun på vej for første gang. Vi bor ikke ligefrem på en stille vej, så der er både tung og let trafik.
Da vi nåede vejen, kom en flok knallerter kørende med høj musik. Cirka 20 meter længere fremme stormede bussen forbi, og 20 meter efter kom en motorcykel. På nabomarken kørte to traktorer og pløjede, og da vi skulle vende hjem, måtte vi holde tilbage for en traktor med plov.
I dag tog hun så afsted med passager for første gang. Vi mødte igen både traktorer og busser – og to store lastbiler, som bestemt ikke havde tænkt sig at sætte farten ned.
Og Miranda? Hun tog det hele med ophøjet ro og rykkede ikke på et øre ❤️
Der ligger selvfølgelig rigtig meget forarbejde i at nå dertil, hvor Miranda er. Vi træner alverdens ting hjemme, inden vi bevæger os ud i verden. Men det hele bliver bare lige et hak lettere, når ponyen er så pokkers cool!
Hun har kun været her en måned.
Jeg er ellers ikke ligefrem shetlænder-typen. Jeg er faktisk heller ikke bleg for at kalde dem for sh*t-lænder 😅
Men ponyer som Miranda er altså med til at vende alle fordommene på hovedet.
Og så er der den del af træningen, som jeg nok aldrig helt lærer at håndtere…
Jeg kan ikke lade være med at knytte mig til træningshestene. Jeg bruger så meget tid sammen med dem, og for mig er det ikke bare en opgave, der skal overstås. Jeg lærer dem at kende, lærer deres små særheder og bliver oprigtigt glad, når de lykkes.
Så selvom Miranda snart er klar til at vende hjem igen, så bliver det altså en pony, jeg kommer til at savne ❤️