14/09/2026
Endnu en festlig klubdag fandt sted i weekenden 🎉 denne gang hos en af Danmarks ældste tennisklubber, Køge Tennis- og Padelklub.
Klubben blev stiftet den 14. september 1901 og fejrede således sit 125-års jubilæum i weekenden. På festdagen besøgte Henrik Klitvad, formand for Tennis Øst, klubben og overrakte et flot jubilæumsfad på vegne af unionen og dens klubber. Her blev der blandt andet hilst på formand Mads Rolskov, næstformand Jan Mortensen og kasserer Povl Brøndsted.
Køge er en markant tennisklub, som blandt andet har været med til at forme Danmarks hidtil eneste Grand Slam-vinder i single, Caroline Wozniacki, der spillede i klubben i sine helt unge år og det internationale islæt lever fortsat i Køge. Så sent som sidste år dannede klubben ramme om en stor ITF-turnering for kvinder – Køge forstår med andre ord at sætte sit præg på dansk tennis. ❤️🎾
Stort tillykke til Køge Tennis- og Padelklub med de 125 år – og en kæmpe tak for det frivillige arbejde, der sikrer aktivitet året rundt. Både i tobaners hal, som blev opført i 1989 og moderniseret for omkring fem år siden, og på de flotte udendørsbaner, der blandt andet tæller et par helårsgrusbaner. Godt gået 💪