10/06/2019
Bruger din fys kineseotape som en del af din behandling ved du:
1 Fyssen følger ikke med i forskningen, der i årtier igen og igen demonstrerer skidtet IKKE virker.
2 Logisk tænkning ikke er fyssens stærkeste side.
Så er de egenskaber vigtige for dig, er det et godt tidspunkt at finde en anden fys.
Derfor kan fyssen godt være både rar og dygtig til andre ting :)
Du kender det godt. Du har set det på tv (eller youtube, din satans millenial).
De veltrænede kroppe med farvet tape påført med gavmild hånd og sans for kroppens konturer - Kinesiotape (eller en tilsvarende knockoff).
Men hvad gør det egentlig? Sjovt du skulle spørge for det er der faktisk nogen der har undersøgt og de har fundet ud af at det overordnet set ikke rigtigt gør noget.
Et systematisk review fra 2014 i "Journal of physiotherapy" (1) og en meta-analyse fra 2012 i "Sports Medicine" (2) konkluderer samstemmende at det ikke rigtigt ser ud til at gøre noget.
Og jo, det stabiliserer da og jo, det føles sikkert godt og jo, man kan måske træne hårdere og tungere mens man har det på, men det er ikke det samme som at det rent faktisk ER godt, eller at man kommer sig hurtigere fra sin skade. Jeg vil tværtimod sige at det måske gør det sværere at fornemme hvor hårdt man kan/skal træne. At komme sig fra skader/smerteproblematikker kræver altid og uden undtagelse gradvis eksponering. Hvis man forstyrrer kroppens sansesignaler omkring det, så er det altså sværere at mærke hvor meget, hvor hårdt og hvor tit man skal træne.
1. Parreira, Patrícia do Carmo Silva, Lucíola da Cunha Menezes Costa, Luiz Carlos Hespanhol Jr, Alexandre Dias Lopes, and Leonardo Oliveira Pena Costa. 2014. “Current Evidence Does Not Support the Use of Kinesio Taping in Clinical Practice: A Systematic Review.” Journal of Physiotherapy 60 (1): 31–39.
2. Williams, Sean, Chris Whatman, Patria A. Hume, and Kelly Sheerin. 2012. “Kinesio Taping in Treatment and Prevention of Sports Injuries: A Meta-Analysis of the Evidence for Its Effectiveness.” Sports Medicine 42 (2): 153–64.