24/04/2017
Skolesnak: EN RASTEPLADS PÅ INFORMATIONSMOTORVEJEN
Det går stærkt. Vi drøner ud af informationsmotorvejen, vi springer på toget inden det er kørt. Vi skal videre. Vi skal skynde os, inden det er for sent. Vi skal blive færdiguddannede, inden vi er begyndt. Vi vil jo nødig kobles af.
Hvis vi stopper op, kaldes det fjumreår. Samfundsskadeligt at tænke sig om, inden man går igang.
Men i virkeligheden er det netop det, vi har brug for. Ikke at fjumre, men at stoppe op. Hvem kører på motorvej, uden at holde ind på en rasteplads? Måske kigge på kortet for at se, om vi er på rette vej?
Vi skal videre. Men har vi fået alle med, inden vi smutter? Og har vi et mål, inden vi drøner derudad? Er det kun nogle steder, man mærker fremgangen, eller føler man i den såkaldte udkant, at man sidder i bagerste vogn med sporskifteproblemer? Kobler man af, eller er man koblet af.
Vi skal genfinde troen på hinandens værd. At alle kan bruges, ikke bare til det arbejde, der gerne skulle betale sig hører vi - men også tro på, at selv den mest dovne fortabte og triste i samfundet, måske er den, der sidder med løsningen. Vi tror eksperterne har svarene, men måske tro vi det fordi, de er de eneste der bliver hørt.
For at komme fremad, må vi se tilbage. Efterskoler og højskoler er de glimrende rastepladser på informationsmotorvejen - og i sig selv svaret på rigtigt mange af de problemer, vi har i samfundet. Politikerne kunne spare på at skyde lidt flere penge til statsstøttede ophold, så flere grupper i samfundet får råd - som det var engang.
FORNYELSE ER AT GENFINDE DET OPRINDELIGE
Når en fri skole skal genfinde sig selv, ødelægger de ofte det, som er hele deres grundlag. Vi har set utallige frie skoler satse på golf, fodbold og stavgang, fordi den bølge kunne give elever - til gengæld gav den ikke eleverne noget med sig hjem.
Så hvordan fornyer man sig? Man gør det ved, at turde gå tilbage til det oprindelige.
Genfinde det grundlæggende og give det nye ord og nyt liv. Som forstanderen på Halvorsminde Efterskole ved Hjørring har gjort, smide en fiskeline tilbage i historien og fange alt det, der virkede. Alt det, der stadig er levende, bider på krogen i 2015, og blev så taget op. Det værdige favntag om fortiden, gør, at skolen i Hjørring i dag fremstår som en af de mest moderne og levende i landet. Det kan vi alle lære af!
Efterskoler og højskoler bør genopdage hvad min gamle folkehelt N.F.S. Grundtvig ville. Grundtvig troede netop ikke på eksperterne først og sidst, men på det såkaldte “almindelige menneske”. Han gav taletid til dem, der ikke havde læst en eneste bog - og mente i virkeligheden, at livsforståelse handlede om at leve fremfor at citere rapporter eller bøger, som andre havde skrevet.
Han troede på den enkelte. Troede på, at det var godt nok til at lytte til. Ingen var ligegyldige for Grundtvig... alle var lige gyldige.
LIGE BØRN LEGER KEDELIGE LEGE
Vi skal hylde forskelligheden, mangfoldigheden og ikke mindst det, som forskellige mennesker kan give hinanden. Samler man 100 elever, der alle mest går op i golf, så går man derfra udelukkende med mere golf. Møder en golf-entusiast derimod en musiker, møder en fodboldspiller en astronom og en keramiker en skater, så opstår livet. Så deler man viden om forskelligt liv og man går derfra med livsforståelse. Vi skal istedet sørge for at tiltrække elever fra alle lag, med alle interesser og livsgrundlag - og lade dem lege sammen. Når man gør i en skoleform, hvor man bor hele døgnet, bliver det intenst. Og samler man ansatte, der forstår den grundtanke, skaber man noget der virker.
I det samfund vi har opbygget, handler livsforståelse primært om at forstå sig selv.
Du behøver ikke at fatte dit liv, vi sætter tal på dit værd og åbner de muligheder, vi vurderer du fortjener.
Du skal vide hvad du vil, du skal forstå hvad der skal til. Samfundet ved det hele fra et excel-ark.
Vi ved, hvad der er bedst for dig.
Du kan bare træde op på båndet, så triller vi dig videre og gør dig til det, vi skal bruge.
Kurser, hvor man kan “blive et bedre menneske” går som varmt brød - selvom man da kunne starte med at finde sig selv, og se, om det ikke var nok.
Livsforståelse bør og skal handle om også at forstå og at rumme de andres liv. Først da får vi et samfund, som jo betyder, at vi skal finde sammen. Først da, oplever vi fællesskab, som jo handler om at skabe noget fælles. Det er samfundet der skal vide, hvad du vil og kan. Ikke omvendt.
GRUNDTVIG HAR FÅET HJERTEMASSAGE
Højskoler og efterskoler skal genkalde sig bevidstheden om, at den oprindelige skoletanke er mere end nok at bygge skole på. Nedtoner man væsentligheden af alt, der er kommet til siden: statskontrol, statistik, tomme slogans og politisk magt - ja så står man tilbage med den rene vare, som kan vise sig at være nok.
Kærligheden viser sig at ligge i gentagelsen. Og det er da en forjættende tanke for enhver friskolemand.
Grundtvigs skoletanker er stadig et kabel, der kan trækkes nye lampesteder fra. Nogle er blålys, andre brænder varmt og klart.
Jo tættere på hovedkablet man vælger at sætte lampestedet, jo stærkere brænder lyset. Hvis man tør satse på eget grundlag, bliver man selv et lampested, som vil give strøm til begyndelsen af mange unges liv.
Og det kan vi som samfund og forældre være aldeles trygge ved.
/Søe.
