23/12/2025
32 gaver er udleveret til alle børn og unge, som har besøgt Edelslundhus i december måned.
Det gnidrende papir og det smukke gavebånd holder stadig sammen på hemmeligheden af indholdet. Gaven må nemlig ikke åbnes før juleaften
Som det fremgik i min ærlige og fortryllende jule historie i venteværelset, så er forventningens glæde den største - og den startede allerede, da gaven blev valgt med omhu og omtanke på muligt indhold, gavepapir og tiltrækkende jule design med bjælder og bånd.
Julen er hjerternes fest og det må ingen glemme. Hos Edelslundhus har julen bragt velsignet bud til alle børn og unge - ud over gode råd, behandling og dybe samtaler om hjertets udfordring, så har jeg sendt lidt varme med hjem til mange stuer.
Herfra vil jeg også brede mine julevinger ud og drysse tro, håb og næstekærlighed ud over jer alle
Jeg ønsker jer en magisk og fortryllende jul med glæde, varme og nærhed.
Nu låser jeg Edelslundhus af - og mon ikke, at Polar Ekspressen bliver fremvist i aften med forventningfulde hjerter og traditionsrige omgivelser
Også selvom alle børn her i huset er blevet voksne -eller flyttet hjemmefra
Når vi holder fast i traditioner, så styrker vi relationen imellem generationer.
Den sammenhængskraft kan ingen tage fra os.
Husk på;
Traditioner er vigtig læring hele vores liv …
Glædelig jul og magisk tryllestøv fra
Anja Birkebæk 🩵❄️🩶❄️🩵