04/06/2026
En oppustelig kajak er IKKE en kajak – det er strandlegetøj ⚠️
Det er tid til at skære ind til benet omkring et emne, der dukker op hver evig eneste sommer:‼️
De oppustelige "havkajakker", man kan købe i byggemarkeder og supermarkeder og i “professionelle” webshops er ikke egnet som kajakker!
Lad os slå det fast med det samme: En oppustelig kajak er ikke en kajak. Det er et oppusteligt fartøj med pagajer!
Hvis vi skal være helt ærlige, kan du i det danske kystmiljø fuldstændig sammenligne en oppustelig kajak med en flamingo-badering, en gul gummibåd eller en oppustelig krokodille!
De deler nemlig præcis de samme livsfarlige egenskaber, så snart de forlader badekanten.
Det danske vejr vs. det oppustelige "sejl",
Det omskiftelige danske vejr er den største fjende for oppusteligt grej. En rigtig havkajak skærer igennem vandet og har tyngde. En oppustelig model ligger oven på vandet som en ballon.
Vindfælden: Hvis der rejser sig en let, dansk fralandsvind på bare 4-5 m/s, fungerer den oppustelige kajak som et stort sejl. Du har absolut ingen jordisk chance for at padle imod. Inden du har set dig om, driver du til kysten, hvis du er heldig, eller åbent hav.
Bølger og strøm: Uden en fast køl eller et solidt ror har du nul manøvredygtighed, når strømmen og bølgerne tager fat. Den folder sig sammen i bølgerne i stedet for at ride på dem.
Muslinger og flint: Vores kyster er fyldt med skarpe sten og muslingebanker. Én enkelt berøring, og luften fiser ud af dit fartøj, mens du er på dybt, koldt vand.
Myndighederne advarer også
Både Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden Kystlivredning rykker hvert år ud til alt for mange aktioner, fordi folk bliver blæst til havs i disse oppustelige fartøjer. Myndighederne kategoriserer dem som strandlegetøj, der udelukkende hører til under opsyn helt tæt på stranden – og aldrig til tursejlads på havet.
Vi vægter sikkerhed, erfaring og det rigtige udstyr højt! Vi vil hellere sige nej til en misforstået "billig løsning" end at sende folk på vandet i livsfarligt legetøj!