03/11/2026
🐴 Hvor stramt er for stramt – og hvor løst er for løst?
Faglige pointer fra kurset med Dr. Russell MacKechnie-Guire – del 1
I mange år har vi i hesteverdenen haft en tendens til at spænde udstyret mere og mere. Stramme næseremme, bid placeret højt i munden og udstyr, der skulle sidde helt fast.
Heldigvis er de meget stramme næseremme på vej ud!
Som Russell så klart udtrykte det på kurset om alt for stramme næseremme:
“There is no place for it.”
Og det er der god grund til. Forskning har vist, at meget stramme næseremme kan have negative konsekvenser for hestens velfærd, blandt andet gennem øget tryk og begrænsning af naturlige bevægelser i underkæben.
Vi ser heldigvis en positiv udvikling, hvor flere og flere ryttere bliver opmærksomme på at løsne næseremmen og begynder at stille de vigtige spørgsmål: Hvilken næserem skal vi egentlig bruge – og hvorfor?
Det er en rigtig god udvikling!
Men kan vi også komme til at løsne for meget?
Ja, og det var et af de interessante emner på vores kursus med Russell.
Når vi løsner noget, der tidligere har haft en stabiliserende funktion, kan vi nemlig skabe utilsigtede konsekvenser.
Tænk på en sadel med en alt for løs gjord. Sadlen får mulighed for at bevæge sig uhensigtsmæssigt, og det kan skabe både friktion og ustabilitet.
Det samme princip kan gøre sig gældende for en trense.
Her kommer begrebet dynamisk stabilitet ind i billedet.
Dynamisk stabilitet handler om at finde balancen mellem stabilitet og bevægelsesfrihed.
Udstyret skal følge hestens bevægelser – ikke begrænse dem, men heller ikke sidde og flagre, hoppe eller gnide unødigt.
Og det er faktisk langt sværere, end det lyder!
På kurset så vi blandt andet eksempler på meget løse trenser, hvor remmene bevægede sig betydeligt under ridning. Vi diskuterede også, hvordan en ustabil næserem potentielt kan påvirke biddets stabilitet, hvis de to dele er forbundet.
En vigtig pointe var, at en trense ikke nødvendigvis fungerer godt under ridning, bare fordi den ser ud til at passe, når hesten står stille.
Når hesten bevæger sig, ændres belastningen og udstyrets bevægelse. Og jo højere vi kommer op i gangarterne, desto større kan de dynamiske påvirkninger blive.
🔎 Et lille tip, du selv kan bruge:
Start med at undersøge din hests trense, mens den står stille.
* Ligger remmene pænt mod hovedet uden at presse uhensigtsmæssigt?
* Er der spænder eller kanter tæt på følsomme anatomiske strukturer?
* Er der tilstrækkelig frihed til underkæbens bevægelser?
* Er luftvejene helt frie?
* Ligger udstyret stabilt uden at være unødigt stramt?
Og så kommer den måske vigtigste del:
📱 Film din hests hoved under ridning!
Se optagelsen i skridt, trav og galop. Gerne i slowmotion.
Bevæger trensen sig med hesten, eller ser du remme, der hopper, flagrer eller gnider? Kommer noget tæt på øjnene? Ændrer biddets eller næseremmens placering sig?
Det kan være overraskende, hvor meget der sker, når hesten kommer i bevægelse.
Målet er ikke at spænde mest muligt eller løsne mest muligt. Målet er at finde den balance, hvor udstyret er stabilt, samtidig med at hesten har den nødvendige bevægelsesfrihed.
Og netop den balance er noget af det, der gør god trensetilpasning så spændende – og udfordrende.
Russell præsenterede desuden nogle spændende nye målinger af underkæbens bevægelser. Jeg håber, vi får mulighed for at dele mere om dem, når resultaterne bliver offentliggjort.
🐴 Welfare. Science. Performance.