14/09/2026
FRYDENHØJHALLENS RENOVERING UDSAT TIL FEBRUAR
Vi havde sådan glædet os til at tage en helt nyrenoveret Frydenhøjhal i brug her efter sommerferien. Og det var sådan set også det, som var kommunens plan lige indtil i torsdags.....
For desværre har renoveringen vist sig at byde på uforudsete problemer, så nu er hallen lukket frem til februar 2027, er meldingen!!!!
Derfor står vi IGEN uden de 20 timers træningstid, som vi plejer at have i Frydenhøj. Det er et hårdt slag, efter vi kæmpede os igennem en hel sæson (24/25) med en lukket hal, og brugte sidste sæson på at genetabere mange hold. Nu er vi så tilbage i en svær situation, som kræver stor fleksibilitet og samarbejde blandt alle hold i klubben.
Heldigvis har vi fået noget ekstra tid i AIC, og heldigvis (kan man sige) har vi prøvet det for nyligt, så vi ved hvad der skal til for at klare skærerne.
Men, kære Hvidovre Kommune - sjovt er det ikke......