30/05/2026
☀️ Sommerfest i Hvidovre Svømmeklub ☀️
Sikke en fantastisk dag vi har haft!
I dag samlede vi omkring 120 børn og forældre til årets sommerfest fyldt med hygge, fællesskab og masser af sjove aktiviteter. Der var slush ice, popcorn, grill med pølser og brød, kage og ikke mindst en hoppepude, som blev flittigt brugt hele dagen.
Der var også fri leg i svømmehallen, hvor både børn og forældre hyggede sig og havde det sjovt sammen.
En kæmpe tak til alle, der gjorde dagen mulig. Tak til vores fantastiske forældre, trænere og bestyrelse, som hjalp med både planlægning, opsætning og afvikling af dagen. Uden jer kunne det ikke lade sig gøre.
En særlig tak til Telte.nu for sponsoratet, som var med til at gøre dagen ekstra festlig.
Tak til Restaurant Halvleg for hjælpen og til Frihedens Idrætscenter for, at vi måtte afholde arrangementet hos jer og for jeres hjælp undervejs.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, tak til alle børnene for at bringe den gode energi, de store smil og den fantastiske stemning, som gjorde dagen helt særlig.
Vi glæder os allerede til næste gang! 💙🏊♂️