Stadionrestauranten

Stadionrestauranten Stadionrestauranten på Hvidovre Stadion - Kæmpernes Arena! Kendt fra "Italiensk for Begyndere"! God til arrangementer og fest, og stegt flæsk tirsdag..
(2)

Velkommen og velbekomme! Stadionrestauranten har en lang historie, der knytter sig til Hvidovres stolthed – Hvidovre Idrætsforening - bedre kendt som HIF. Stadionrestauranten havde sin første storhedstid tilbage i 1970’erne. I 1971 overtog Elvin Blankensteiner Stadionrestauranten og drev stedet med stor succes i de næste 23 år. Det fortælles om Elvin, at han på et tidspunkt trakterede et gæstende

udenlandsk storhold fra den tid, hvor Hvidovre mødte udenlandske mesterhold. Under banketten takkede den gæstende klubs præsident for et splendid traktement og udtalte, at spillerne kunne Hvidovre godt beholde, men chefkokken ville han gerne have med hjem. Elvin var en mesterkok, der blandt andet havde været næstkommanderende på Hotel Imperial. Efter Blankensteiner-æraen lever Stadionrestauranten en omtumlet tilværelse for en tid, men bliver udødeliggjort i storfilmen fra 2000 – ”Italiensk for Begyndere”, produceret af det lokale filmselskab Zentropa. Filmen indeholder flere scener fra Stadionrestauranten, særligt genkendes kærligheden til fodbold og Italien og Juventus og ikke mindst de gode manerer. Vi vil nok ikke være kendte for at fare lige så voldsomt frem, hvis du har fødderne oppe på stolene, men vi vil heller ikke servere rosinmadder for store voksne mænd. Juventus har dog gæstet stadion siden og om vi vil opleve endnu en storhedstid, ja det kan kun tiden vise. Vi har taget Stadionrestauranten under kærlig behandling og givet den en overhaling fra ende til anden. Vi er ikke færdige, men vi håber dog, at du kan se og mærke ændringerne, og naturligvis at de er til det bedre. Vi vil fortsat bestræbe os på at indrette restauranten, så den er et attraktivt hjerte på Hvidovre Stadion og for Hvidovre Idrætsforening og de øvrige klubber hjemmehørende på stadion. Menukortet er simpelt men godt uden at være prangende. Vi vil ikke være en gourmetrestaurant i Michelin-klassen, så hellere være kendt for god mad i hyggelige omgivelser, hvor kunder og medlemmer holder af at komme, og hvor gæster udefra føler sig velkomne. Tag godt imod vores koncept og sig endelig til, hvis der er noget, som du mener, at vi kan gøre bedre. Der er selvfølgelig altid mulighed for at booke os til selskaber, receptioner, fødselsdage eller jubilæer. Vi har plads til 80 kuverter ved borde i selskabsopstilling og ca. 200 til stående taffel eller buffet. Velbekomme og velkommen!

Betalingsmuligheder:   Cash

Prisklasse: $

General manager: Lars Knudsen

Køkken: Chef de Cuisine: Mie Lundkvist

Påklædning: Casual

Adresse

Sollentuna Alle 1-3
Hvidovre
2650

Tag S-toget til Friheden Station, herfra er der 2-3 minutters gang, afhængig af om du går højre eller venstre om. Du kan se Stadion fra Stationen. Eller tag bus 200S til Friheden Station eller bus 132 til Sollentuna Alle. Vi ligger i tribunebygningen og der er et skilt over døren, hvor der står "Stadionrestauranten". Gå ind ad døren, fortsæt forbi vareelevatoren, drej til venstre og gå op ad trappen. Så er du her!

Telefon

36781772

Services

  • Catering
  • Groups
  • Kids
  • Reserve
  • Takeout
  • Waiter
  • Walkins

Spesialiteter

  • Coffee
  • Dinner
  • Lunch

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Stadionrestauranten sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Stadionrestauranten:

Del