Positiv Hestetræning

Positiv Hestetræning Så meget mere end bare klikkertræning Positiv Hestetræning v/ Tina Anne Marquard Kamper, Hvalsø nær Roskilde. Jeg beder dig respektere dette!

Viden og inspiration til til dig, der virkelig ønsker at træne din hest med positive metoder og ændre dit fokus til at se alt det GODE din hest gør i stedet for at korrigere alt det dårlige. Målet er at vise dig, hvordan du kan træne din hest med positive metoder og at give dig viden og inspiration så du også forstår HVAD du skal gøre og HVORFOR det er en god idé at gøre det på den måde. For dig,

der virkelig ønsker at ændre på dit hestehold og dit samvær med heste. Ønsker at udvikle dig sammen med din hest. Denne side er min forretningsside, som jeg dels bruger til information og dels til salg af mine tjenester. Du har ret til at have en anden mening end mig. Men hvis du direkte reklamerer for andre trænere eller systemer på min side, så vil jeg slette dine indlæg og henvise til åbne fora, hvor man kan sammenligne forskellige systemer og reklamere frit.

Man bliver træt (af DRF)
15/09/2024

Man bliver træt (af DRF)

Dansk Ride Forbunds veterinærkonsulent, Mette Uldahl, har sagt sit job op.

28/08/2021

I færd med at optage et videokursus i trailertræning. Man kan vel ikke forlange mere, når den ene hest ligefrem bryder igennem en afspærring for at komme IND i traileren!

Men nu er kurset jo for dig, der gerne vil have det til at gå lidt nemmere, så jeg vil gerne hele vejen rundt.

Hvad er for dig det VÆRSTE ved at læsse og køre med heste? Hvad har du mest brug for at kunne ændre på?

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=206546251475067&id=100063590801793
13/07/2021

https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=206546251475067&id=100063590801793

ET BILLEDE AF EN LYKKELIG MORGEN

Her er et billede af en lykkelig morgen. Ja, kan jo selvfølgelig ikke fotografere lykken, men jeg vil gerne fortælle, hvorfor det var en lykkelig morgen. For dig er det jo bare et billede af en hest, der ligger ned. Men det er kun fordi du ikke ved, hvad der skete den morgen!

Igennem nogen tid har jeg arbejdet med mindfulness eller meditation med heste. Jeg går selv ind i en helt rolig, indre tilstand, og bliver der, indtil hestene falder til ro sammen med mig. Eller jeg benytter lejligheden til at falde ind i roen, når hestene allerede er i ro.

Hestene falder som regel hurtigt til ro, hvis jeg er ægte rolig indeni. De får tunge øjenlåg, døser hen, gaber. På en særligt heldig dag kan man opleve, at de lægger sig. Formålet er ikke at få hestene til at lægge sig, men at få dem med ind i indre ro, at lære dem at berolige sig selv, og at give noget tilbage til dem, for alt det, de giver mig.

På denne særlige morgen oplevede jeg for første gang, at begge hestene lagde sig ned. Medusa, som er på billedet, lagde sig på brystbenet, imens Aurora, araberen, som jeg forestillede mig, ville lægge sig sidst, og rejse sig først, overraskede mig. Ikke alene lagde hun sig først, hun lagde sig også fladt ned på siden, virkede til at være helt i sin egen verden, og da jeg var nødt til at køre ½ time senere, hvor Medusa for længst havde rejst sig igen, viste hun stadig ingen tegn på at ville ud af sin indre ro. Jeg var SÅ rørt og lykkelig over, at jeg kunne få hende ind i en så dyb fred og healing.

Der er jo ikke noget usædvanligt i, at hestene hviler, døser og lægger sig. Men Aurora kom meget dybere end det. Måske i en tilstand af selv-healing. Det glæder mig meget, at jeg kan give det til hestene. At jeg kan gøre mine heste så trygge og rolige, at de kan lægge sig, og blive liggende på den måde, er STORT For mig.
Det har haft afgørende betydning for arbejdet med heste. Både med mine egne, og med hestene med adfærdsproblemer, som jeg arbejder med.

Mindfulness er bare en af mange ting, jeg gør for at få en bedre relation til og ro med heste. Jeg vil snart tilbyde dig at deltage i en række udfordringer, der har til hensigt, at du kan gøre din relation til din egen hest dybere.

Imens jeg gør klar til det, vil det være dejligt at høre, hvilken oplevelse med din hest, der har gjort dig særligt glad eller rørt? Hvad var det særlige? Hvordan føltes det? Kan du få det til at ske igen? Det behøver slet ikke at være en oplevelse af denne art (selvom den nu gjorde mig helt lykkelig i en uges tid) – bare en oplevelse, der har rørt ved dig. Uanset, hvad der skete. Jeg håber, du har lyst til at dele :-).

28/06/2020

Hvad ville du gerne lære din hest - NU!

Hvis jeg havde en tryllestav og bare lige kunne lære din hest eller dig et eller andet, som I ikke kan i dag, hvad skulle det så være?

14/01/2019

DIN BEDSTE BELØNNING ER SUCCES

Jeg snakker altid om, at hesten skal belønnes. Det skal den bestemt også, men hvad med DIG, ejeren? Skal du ikke også have en belønning?

Det synes jeg, du skal. Din bedste belønning er, at du får succes. Det kan være, at en ny øvelse lykkes, eller at du sammen med din hest kan klare en situation, som I ikke før har kunnet klare.

Det er nemt at få succes. Selv i den værste situation kan du opnå det! Det drejer sig simpelt hen om, at du sætter et mål der er så lavt og realistisk, at du hurtigt kan nå det.

Når du har fået den første lille succes, så åbner du døren til mange flere successer. Du får nyt håb, du føler glæde, du får nye ideer og du glæder dig til næste gang med din hest. Du producerer dopamin, ganske som hesten gør, når den belønnes.

Når både du og din hest producerer dopamin (hvilket kun sker ved belønninger) så er I inde i en god cirkel, hvor I begge ser frem til næste gang, og har glæde ved træning og samvær. Og I denne gode cirkei kan I komme nærmest uendelig langt!

Skal du have hjælp til at starte den god cirkel? Så kontakt mig via PB eller på tlf: 25300783. Jeg giver 30 min. gratis telefonkonsultation til alle nye kunder.

08/01/2019

Deltag i udfordringen!

28/12/2018

IMPROVISER DIG TIL RESULTATER

En af de ting, jeg elsker mest ved klikkertræning er, at man kan bruge sin kreativitet og sin fantasi når man træner.

Og selvom der er stærke meninger om dette, så kan man indlære ALT - også dressurøvelser - på MANGE forskellige måder. Der er ikke én rigtig vej, og der er intet i vejen for at være utraditionel! Du må gerne opfinde din egen vej så længe, du bare husker at arbejde med belønninger og ikke med pres.

Jeg oplever sommetider, at jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal indlære et eller andet. Som regel går jeg bare i gang med at indlære noget, der ligner lidt.

Jeg introducerer bare - og ligesom hestens hjerne og nervesystem arbejder når den sover og hviler, så sker det samme for dig og mig.

Dvs. at vi får nye ideer undervejs og fra dag til dag, som kan bruges til alt nå det ønskede resultat.

Prøv det, det er sjovt!

Hvis jeg skal inspirere dig, så ring eller skriv. Tlf: 25300783

26/12/2018

TRÆN ALENE!

Det er meget udbredt i hesteverdenen at blande sig. Alle steder samler der sig tilskuere, som føler sig kaldede til at komme med gode råd, når man træner et eller andet med sin hest. Især handler rådene om at være mere hårdhændet, presse mere og gå hurtigere frem.

Men du har jo valgt den positive vej, så du har ikke brug for den slags råd!

Derfor er mit bedste råd til dig, at når du starter med at træne på den bløde måde eller bare arbejder med noget, der er lidt svært, så træn alene.

Hvis du mener, det bliver for farligt at træne alene, så er det fordi, du presser for meget! Positiv træning er bl.a. at træne, så der ikke er fare og drama!

Find de rolige tidspunkter på dagen. Jeg synes selv, at tidlige morgener er det bedste tidspunkt. Når der er fred, kan du meget bedre bevare roen og holde hovedet koldt. Du kan mærke, om det går godt eller skidt. Du kan tage en pause og tænke dig om, og du kan stoppe i tide.

Når det så kører for dig, og du er i på rette vej, eller nået i mål, SÅ kan du naturligvis sagtens vise frem, hvad du kan.

Jeg kan hjælpe dig i gang med den positive vej, og vi kan naturligvis aftale tider på de rolige tidspunkter. Bare kontakt mig.

Tlf.: 25300783.

Tina MJ

20/12/2018

INDLÆRING AF NYT - HVORNÅR ER DET NOK?

Bare 3-5 gentagelser er nok til at starte læring!

Den anden dag skrev jeg om, bare lige at åbne døren, når man indlærer noget. Nu vil jeg være lidt mere konkret.

Det VIGTIGSTE er, at hesten og du selv er afslappede. Ellers når I ingen steder. Når det er opnået, så kan du gå i gang. I en afslappet stemning. .

Vil du fx. lære en hest at få løftet ben, så kan det være rigeligt på dag 1, at du bare rører ved benet og belønner for dét. Du behøver ikke at komme forbi alle benene og intet ben behøver at blive løftet! Start med det nemmeste ben, leg lidt med det, og så lader du det være til næste dag, eller et par dage senere.

Nervesystemet og hjernen arbejder videre helt af sig selv. Det vigtigste er, at du får introduceret, at det er noget med benene og noget med belønninger. Så har du åbnet døren til, at hesten har lyst til at lege videre næste gang eller evt. senere samme dag.

Det behøver ikke at se ud som om, hesten har lært noget, bare tro på, at du kan arbejde videre senere.

Prøv det, og få resultater på ingen tid!

Jeg kan komme ud og hjælpe dig, bare ring eller skriv på tlf: 25300783.

Tina MJ

Adresse

Hvalsø
4330

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 17:00

Telefon

+4525300783

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Positiv Hestetræning sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Positiv Hestetræning:

Del