14/08/2020
Speciale-projekt om EOTRH i samarbejde med Hestetandklinikken!
Hestetandklinikken har indgået et samarbejde med Universitetshospitalet på Københavns universitet for at bidrage til forskning inden for forskellige tandlidelser hos heste.
Et af de projekter omhandler smerte i forbindelse med sygdommen EOTRH (equine odontoclastic tooth resorption and hypercementosis). Fra nu og resten af året vil alle heste, vi undersøger, som kan have tegn på EOTRH blive tilbudt at indgå i studiet.
Studiets overordnede formål er at øge velfærden for vores ældre heste og går ud på at kortlægge, om heste har ondt (og i så fald hvor meget) før og efter fjernelse af tænder med EOTRH. Hesten vil blive behandlet på præcis samme måde som normalt, der vil blot være en dyrlægestuderende, som observerer hestens adfærd før og efter, ligesom man bliver bedt om at observere hesten og udfylde nogle spørgeskemaer.
Tegn på EOTRH:
• Hævelse og rødme i tandkød omkring fortænder og hingstetænder
• Meget tandsten
• Skæve tænder, løse tænder og fortykkelser ovenfor eller nedenfor tænderne
• Ømhed ved tryk på tænderne og/eller tandkødet
• Uvillighed til at bide f.eks. en gulerod over med fortænderne
• Ses hyppigst hos ældre heste, men kan også ses hos yngre heste ned til 8-10 år.
Er du i tvivl om, din hest kan have EOTRH, eller vil du bare gerne høre mere om projektet, er du velkommen til at ringe eller skrive til os:
Anne Bach Bjærre (dyrlægestuderende på projektet): tlf 20611928 email:[email protected]
Sofie Høffer (ansvarlig dyrlæge fra hestetandklinikken): [email protected]