Humlebæk Roklub

Rutevejledning Website Kontakt virksomheden

Humlebæk Roklub Vi dyrker roning i alle bådtyper og ligger smukt placeret ved Øresund. Siden administreres af Søren Mortensen.

Hvis du ønsker at høre mere om klubben, finder du alle relevante oplysninger på roklubbens hjemmeside www.humlebaekroklub.dk

Høj himmel over Øresunds helt flade vand. Michael, Morten og Erik træner i singlesculler. Fotos af Lisbet.
03/10/2026

Høj himmel over Øresunds helt flade vand. Michael, Morten og Erik træner i singlesculler. Fotos af Lisbet.

De kommende tre dage fra torsdag til lørdag, 1.-3. oktober afvikles der Coupe de la Jeunesse Coastal Beach Sprint i Figu...
30/09/2026

De kommende tre dage fra torsdag til lørdag, 1.-3. oktober afvikles der Coupe de la Jeunesse Coastal Beach Sprint i Figueira da Foz i Portugal, hvor Danmark stiller til start med seks både og seks roere.Flere af roerne dobler op i bådtyper.

Det er en stor glæde for Humlebæk Roklub, at nogle af de unge har valgt at lægge deres sidste coastal træning hos os.

I sidste uge var det Amalie Thal-Drexel, Bagsværd Roklub og Albert Andersen, Roskilde Roklub, der skal ro CJMix2x (junior Mix) i weekenden.

Og i dag (tirsdag) var det så Amalie Thal-Drexel, Bagsværd Roklub og Mejse Østergaard Nielsen, Ringsted Søsportscenter, der skal ro CJW2x (junior kvinder) i Portugal.

Vi har fået lov til at dele lidt fotos af Amalies og Majses træning.

Al muligt held og lykke til jer, og de øvrige deltagere og trænere, herfra – vi følger spændt med! 😊

Danmarksmesterskaber er vel gennemført i weekenden.Og man kan ikke undgå at lægge mærke til de gode resultater fra de ma...
21/09/2026

Danmarksmesterskaber er vel gennemført i weekenden.

Og man kan ikke undgå at lægge mærke til de gode resultater fra de mange, der i tidens løb har startet deres rokarriere i Humlebæk Roklub – men siden er flyttet til andre klubber:

Astrid Haastrup, nu KVIK – guld i masters W2X

Christian Aarestrup Michaelsen, nu Lyngby – bronze i M8+

Johan Poulsen, nu Bagsværd - DIF DM guld i letvægt M1X

Sigurd Reistad, nu Odense - guld i Universitets Mix8+

Amalie Thorsen, nu KVIK – sølv i W2-, bronze i W8+, bronze i W4-, bronze i W4X

Bjarke Ølgaard Madsen, nu Holstebro - DIF DM guld i M4-, DIF DM guld i M8+

Alix Geroux, nu København, guld i masters Mix8+, guld i masters W4X



Og så har vi også lige 2 unge, der op til U19 EM i Coastal Beach Sprint trænede hos os i ” Kraftcenter Nordsjælland Coastal” 😉:

Amalie Thal-Drexel, Bagsværd – guld i U19 W4X

Albert Andersen, Roskilde – 4. plads i U19 M1X, 4. plads i U19 M2X



”En gang Humlebæk Roklub – aldrig glemt”

Humlebæk Roklub havde 13 roere fordelt på fem hold med ved DM i Sorø, og de klarede sig flot.Masters M2X: 4. plads til M...
21/09/2026

Humlebæk Roklub havde 13 roere fordelt på fem hold med ved DM i Sorø, og de klarede sig flot.

Masters M2X: 4. plads til Morten og Erik, 6. plads til Kim og Christian P

4er inrigger, mænd: 4 plads til Erik, Morten, Christian S, Per – cox Anette (roernes gennemsnitsalder er 62 år – de tre både foran var 24 til 31 år i gennemsnit)

Masters W4X: 4. plads til Elisabet, Malene, Mette, Tine

Masters M4X: Sølv til Rune, Kim,, Ryan, Christian P. (foto)

Der var 888 andre roklubber til stede på Lake Bled med i alt 7.000 roere. Og så var der vores klub, Humlebæk Roklub. Vor...
14/09/2026

Der var 888 andre roklubber til stede på Lake Bled med i alt 7.000 roere. Og så var der vores klub, Humlebæk Roklub. Vores tre deltagende roere bidrog til festen, og havde selv en fest med stærke præstationer på vandet.
Man kan sagtens deltage ved World Rowing Masters Regatta (rosportens svar på Roskilde Festival) uden at vinde noget. Det gør de fleste. I hvert heat med otte deltagere uddeles der kun een medalje, og for mange roere er det close-but-no-cigar. Efter mange no-cigar løb føles det ekstra fedt at tage sejren, at stå med hæderen og at få medaljen om halsen.
Går du selv som habil sportsroer med en drøm om dyste med de bedste, skal du vide, at hvis du og din makker i dobbeltsculler ror langsommere end fire minutter på kortbanen (1.000 meter), skal du være plus 75 år og i superform for at have en chance. Er du yngre, skal du trække mindst 10-15 sekunder fra, for guldet gives ikke væk. Derfor smiler Erik, Michael og Morten så bredt.
Skønt også at se Vibeke Skousen på billedet.

MERE GULD. Først hentede Michael Arnhild og hans tyske makker Susanne Schäfer fra Breisacher Ruderverein guld i deres D2...
13/09/2026

MERE GULD. Først hentede Michael Arnhild og hans tyske makker Susanne Schäfer fra Breisacher Ruderverein guld i deres D2X-løb.
Og kort efter gjorde Erik Jakobsen og Elin Ingemundsen fra Stavanger Roklub dem kunststykket efter.
Omkring 200 danske roere har deltaget i World Masters Regatta i den forløbne uge.
Michael har i sine seks løb i Bled hentet to guld, to andenpladser og to tredjepladser.
Foto til venstre: Susanne og Michael, foto til højre: Elin og Erik.

Kort nyt fra World Rowing Master på Lake Bled i Slovenien: Humlebæk Roklub havde lørdag en enkelt båd i konkurrence, E4X...
12/09/2026

Kort nyt fra World Rowing Master på Lake Bled i Slovenien: Humlebæk Roklub havde lørdag en enkelt båd i konkurrence, E4X firer med klubbens egne roere, Erik Jakobsen, Michael Arnhild og Morten Brok suppleret med Kai Nissen fra Middelfart Roklub, der ikke er med på billedet her.
"Næsten-guld-holdet", kalder Erik det. Som målfotoet viser, blev vi slået knebent af den tyske båd. I mål var afstanden blot 0,32 sekund efter en sidste 500 meter-duel, hvor Humlebæk halede et halvt sekund ind og gav tyskerne kamp til stregen - og lidt til.

Fredagens tre løb med vores deltagelse gav to andenpladser i D2X og G4X samt en tredjeplads i C4x. Det vidner om et højt...
12/09/2026

Fredagens tre løb med vores deltagelse gav to andenpladser i D2X og G4X samt en tredjeplads i C4x. Det vidner om et højt bundniveau. Nederst til højre ses Vibeke Skousen fra Københavns Roklub m.m., som er en nær ven af roerne fra Humlebæk.

GODT NYT fra World Masters på Lake Bled i Slovenien. GULD til Humlebæks firer med hjælp fra Daniel fra Halmstad Roklub."...
10/09/2026

GODT NYT fra World Masters på Lake Bled i Slovenien. GULD til Humlebæks firer med hjælp fra Daniel fra Halmstad Roklub.
"10 års World Masters tørke er slut. Keep going - more to come," siger klubbens formand Christian Probst.
Humlebæks roere var kun på vandet en enkelt gang torsdag.
"Efter mange udskydelser pga. torden kom vi endelig i gang og gav den gas hele vejen ... og vandt," siger stroke Erik Jakobsen. Foruden Erik blev guld-fireren (tør næsten ikke skrive det) roet af Morten Brok, Michael Arnhild og svenske Daniel fra HRK i Halmstad.

Stærk indsats fra Erik, Morten, Michael og Emil (Bagsværd) i går i B4X. Båden kom ind på en tredjeplads i et felt, hvor ...
10/09/2026

Stærk indsats fra Erik, Morten, Michael og Emil (Bagsværd) i går i B4X. Båden kom ind på en tredjeplads i et felt, hvor konkurrenterne var 10-15 år yngre. To mandskaber fra Brasilien var lige en bådlængde foran. Hvad kan det ikke blive til, når de skal dyste i deres egen aldersgruppe?

Adresse

Havnevej 9
Humlebæk
3050

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Humlebæk Roklub offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Humlebæk Roklub:

Genveje

Del

Kategori