02/09/2026
Greenhouse Yoga x Fønix FT – en formiddag med træning, yoga og natur!
Sommerferien er slut, og vi går nu ind i et nyt spændende halvår – og vi har allerede det første event klar efter ferien. Lørdag den 12. september kl. 10.00–11.30 har vi slået pjalterne sammen med Dorthe fra Greenhouse Yoga, og sammen rykker vi ned i Strandparken på Næsset til en skøn formiddag i naturens tegn. *Vi har et lille forbehold, hvis vejret ikke er med os, rykker vi eventet til den 20/9 i stedet, det er dog kun hvis det vælter ned med regn!
Dorthe starter ud med at guide os gennem et blidt yogaflow, hvor vi lander i kroppen, mærker åndedrættet og bliver nærværende i naturen omkring os. Vi arbejder med grounding og alignment, så kroppen bliver godt forberedt til workouten.
Efterfølgende vil Søren tage os gennem en lille workout, hvor vi får pulsen op, lidt sved på panden og selvfølgelig et smil på læben 😃.
Til sidst tager Dorthe over igen, hvor hun guider os gennem en afsluttende yogasession, hvor pulsen sænkes, kroppen kan slippe spændinger, og vi strækker godt igennem.
Alle er velkomne!
Det er et gratis og åbent arrangement, så tag endelig en ven, veninde, familie eller andet bekendtskab med, som kunne have lyst til at være med. Træningen er tilrettelagt, så alle kan deltage – både nye og erfarne inden for yoga og funktionel træning.
Morgenkaffe & BMO
Til de helt morgenfriske står Søren og Dorthe klar med en kop kaffe og en BMO omkring kl. 9.30–9.50.
Vil du have kaffe og BMO, kan du tilmelde dig ved at skrive en kommentar herunder, i Facebook-eventet eller til Dorthe på [email protected]
Tilmelding:
Fønix-medlemmer og andre med tilknytning til Fønix kan tilmelde sig via vores app, Facebook-eventet på medlemssiden eller som en kommentar under dette opslag.
Øvrige deltagere kan tilmelde sig hos Dorthe på [email protected]
Vi glæder os til en skøn formiddag med bevægelse, yoga, natur, fællesskab og masser af god energi. 💚