06/09/2026
Jysk Fynske Mesterskaber i styrkeløft 2026
HSK var stærkt repræsenteret ved JFM som blev godt afviklet i Randers, af Randers Styrke og Motion. Nora Jensen var i aktion som dommer og Emina, Lukas og Jørgen tog en tjans som spottere. Peter og Megan var trænere på dag.
Formanden fra HSK Eva Buxbom gik forrest og sikrede sig tillen som JFM-mester i 52 kg klassen i styrkeløft med 407,5 kg i totalen. I disciplinen squat blev der åbnet på 160 kg som blev løftet i overbevisende stil og godkendt. Herefter blev der øget til 170,5 kg i et forsøg på at slå den danske seniorrekord fra 2019 som Trine Bagger satte ved EM. Igen viseste superveteranen at alder ikke nødvendigvis betyder noget og den 57-årige Eva Buxbom sikrede sig rekorden med alle 3 dommerstemmer. Men Eva havde stadigvæk et forsøg til gode og der blev bestilt 175 kg i håb om at forbedre rekorden yderligere med 4,5 kg. Det skulle vise sig at være det helt rigtige tal og efter en god kamp mod vægten sikrede Eva sig rekorden ved at løfte næsten 3,5 gange egen kropsvægt. Ud over en dansk seniorrekord var de 175 kg ligeledes Nordisk rekord i både master 1 og master 2 klassen og en uofficiel verdens rekord med 5 kg. Verdensrekorden må vente til VM i Reno, USA senere på året da verdens rekorder kun kan sættes til internationale mesterskaber. I bænkpres blev der åbnet på 75 kg som sikkert blev løftet og godkendt. Vægten blev øget til 77,5 kg som igen blev løftet i sikker stil. Der blev forsøgt på 80 kg i sidste forsøg med der manglede desværre lige det sidste på dagen. I dødløft blev den åbnet på 155 kg hvilket ikke voldte nogle problemer. Der blev øget til 165 kg til 2. forsøget men desværre blev vægten grundet en dommerfejl ikke godkendt. På trods af dette blev vægten øget til 172,5 kg men dette var desværre lidt for tungt på dagen. Men med en total på 407,5 kg og flere nye rekorder til samlingen kunne Eva Buxbom ikke andet end være tilfreds med det Jysk Fynske Mesterskab.
Tina Kirk stillede til start i -76 kg klassen men blev ikke noteret for en total idet det ikke lykkedes hendes at få godkendt et forsøg i squat. Hun var dog godt kørende i bænkpres og løftede serien 72,5 – 75 og 77,5 kg. I dødløft blev det til to godkendte forsøg med 125 kg som bedste løft.
Magnus Sørensen deltog i 105 kg klassen og han satte en personlig rekord i squat med et løft på 272,5kg men måtte desværre trække sig fra konkurrencen herefter med en skade i ryggen og dermed blev han også uden total.
Næste opgave for de lokale løftere bliver de Nordiske Mesterskaber hvor HSK stiller til start med hele 3 løftere. Kasper Bai i 59 kg klassen for Sub-junior og Mikkel Vork i 85 kg junior kategorien i klassisk styrkeløft. Tobias Sørensen stiller til start i 83 kg klassen i styrkeløft.