03/05/2021
Tilkaldevikar til stalden søges
Som mange allerede ved, så har vi fået ansat en dygtig staldmester på rideskolen, som vi er rigtig glade for. I den forbindelse har vi brug for en tilkaldevikar, der kan træde til med det samme, når staldmesteren har ferie, ved sygdom og andet, der betyder fravær i stalden. Så kender du en i dit netværk, som kunne være den rette til jobbet, så del gerne med vedkommende.
Arbejdet vil bestå af basisopgaver som
- Tilsyn af hestene
- Fordring morgen og middag af alle heste
- Udmugning af klatter i elev-boksene
- Udluk/indluk
- Fordeling af wrap
Arbejdstiderne er på hverdage mandag-fredag kl. 8-15.30, og kun på de dage, hvor der er opstået et behov.
Vi forestiller os, at du kunne være pensioneret og stadig have tid, lyst og overskud til lidt vikartimer, men det kan også være andre grunde til, at du synes, at dette job kunne passe lige til dig 😊.
Skulle det have interesse, så send en mail til en af klubberne og fortæl os, hvorfor du er den rette til jobbet.
Kontakt: [email protected] eller [email protected]
De bedste hilsner
Bestyrelserne i BOR og HRR