18/06/2026
Mænd går også i overgangsalder -andropause - blot mindre dramatisk. Mænds testeteron falder gradvist fra 40 års alderen.
- Kun ca. 2 % af mænd mellem 40 og 79 år opfylder kriterierne for klinisk andropause.
- Men 17 % har målbart lavt niveau
- Op mod 45 % rapporterer symptomer som træthed, lav energi, nedsat sexlyst eller nedtrykthed uden at have fået en diagnose.
Ny forskning viser, at testosteron spiller en vigtig rolle for mænds mentale sundhed, energi, motivation og livskvalitet.
To videnskabelige reviews fra 2025 konkluderer blandt andet:
✔ Lavt testosteron er associeret med flere depressive symptomer.
✔ Mænd med lavt testosteron rapporterer ofte mindre energi, større træthed og lavere livskvalitet.
✔ Testosteron påvirker hjernens funktioner, herunder humør, motivation, hukommelse og koncentration.
✔ Hos mænd med dokumenteret testosteronmangel kan testosteronbehandling forbedre energi, vitalitet og psykisk velbefindende.
Det betyder, at symptomer som træthed, manglende overskud, nedsat motivation, irritabilitet eller koncentrationsbesvær ikke nødvendigvis blot er "en naturlig del af at blive ældre". Det kan være et signal om, at kroppen og livsstilen fortjener et nærmere kig.
Samtidig understreger forskningen;
Søvn, fysisk aktivitet, stressniveau, kronisk sygdom og især mængden af mavefedt spiller en vigtig rolle for testosteronniveauet.
Studie viste, at raske unge mænd, som kun sov 5 timer pr. nat i én uge, oplevede et 10-15% fald i testosteron.
Mavefedt (bugfedt) er tæt forbundet med testeteron mangel. Der kan opstå en ond cirkel: Mere bugfedt giver lavere testeteron (mere østrogen) - og lavere testeteron giver mere bugfedt.
Regelmæssig styrketræning har en vigtig indirekte effekt via mindre fedt og mere muskelmasse.
kilder:
Rojas-Zambrano JA et al. Impact of Testosterone on Male Health: A Systematic Review. 2025.
de Velasco G et al. Psychological and Psychiatric Effects of Testosterone Therapy in Men: A Narrative Review. 2025.
Wu FCW et al. N Engl J Med. 2010.
Walther A et al. JAMA Psychiatry. 2019.
Kelly DM, Jones TH. Obes Rev. 2015.
Leproult R, Van Cauter E. JAMA. 2011.