Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro

Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro Holstebros ældste og eneste bokseklub

Trænings Tider:

Motionshold
Mandag Klokken 17.45 til 18.45
Onsdag Klokken 19.00
Trænings tid ca. 1 time

Parkinson Boxing
Tirsdag klokken 16.00
Trænings tid ca. 1 time

Ungdomshold
Mandag & Onsdag Klokken 15.30 til 17.00
Trænings tid ca. 1,5 time

Kampboksere
Mandag Klokken 19.00
Onsdag Klokken 17.00
Fredag Sparring klokken 16.00

Alle kampbokser har håndbind og tandbeskytter klar inden træning

Priser:
130,-kr pr mrd
Tilmelding via www.bksj.dk
2 x prøve træning gratis

AFTENEN I STRUER ER OVRE – OG SIKKE EN STEMNING! 🔥Først og fremmest stort tillykke til Struer Bokseklub med deres flotte...
06/06/2026

AFTENEN I STRUER ER OVRE – OG SIKKE EN STEMNING! 🔥

Først og fremmest stort tillykke til Struer Bokseklub med deres flotte 80 års jubilæum 👏
Tak for en fed aften, god stemning og masser af stærke kampe i Energiparken 👊

Desværre måtte Robert melde fra kort før kampen med en skade 🤕
Rigtig ærgerligt, men helbredet kommer først 💪

Marko leverede en kæmpe indsats og viste rigtig god form 🔥
Han gav alt hvad han havde i en hård og intens fight, men måtte desværre se sejren gå til modstanderen efter en stærk kamp 👏🥊

Sidste kamp på aftenen blev Niclas mod en bokser fra Struer 😤
En ægte lokal fight med masser af tempo, hårde udvekslinger og god opbakning fra publikum 🔥
Niclas kæmpede sig flot til sejren og kunne tage håneretten med hjem til Holstebro 🏆🔴

Tak til alle som tog turen til Struer og støttede drengene ❤️🥊

🔥 I AFTEN GÅR DET LØS I ENERGIPARKEN I STRUER! 🔥Bokseklubben Sct. Jørgen sender 3 stærke boksere i ringen til Struer Fig...
05/06/2026

🔥 I AFTEN GÅR DET LØS I ENERGIPARKEN I STRUER! 🔥

Bokseklubben Sct. Jørgen sender 3 stærke boksere i ringen til Struer Fight Night 🥊💥

🔴 Robert
🔴 Marko
🔴 Niclas

Vi glæder os til en fed bokseaften i nabo byen, hvor vi samtidig støtter op om Struer Bokseklub og deres flotte 80 års jubilæum 👏🥊

Der bliver masser af stemning, spændende kampe og ægte vestjysk fight night i Energiparken 🔥

🕕 Dørene åbner kl. 18.00

Kom og støt drengene, klubben og dansk amatørboksning 👊❤️
Vi ses ved ringen! 🔴⚫

🥊 STÆRK FØRSTE DAG VED DE DANSKE BEGYNDERMESTERSKABER! 🥊Vores cheftræner Casper har sendt en status efter første stævned...
30/05/2026

🥊 STÆRK FØRSTE DAG VED DE DANSKE BEGYNDERMESTERSKABER! 🥊

Vores cheftræner Casper har sendt en status efter første stævnedag – og det er med god grund, at smilet er stort! 💪

🔴 Robert var første mand i ringen. Modstanderen kom hårdt frem fra start, og Robert skulle lige finde sig til rette. Men i 2. omgang fik han styr på de lige stød, tog kontrollen over kampen og tvang dommeren til at stoppe kampen. Flot sejr! 👊🔥

🔴 Mohammed Hassan leverede også en stærk indsats. Han boksede klogt, arbejdede godt med at skære ringen af og fik sat kampen på sine præmisser. De første to omgange blev vundet klart, og selvom tredje omgang blev lidt mere rodet, da trætheden meldte sig, viste Mohammed stort fighterhjerte og sikrede sig en fortjent sejr. 🥊💥

Cheftræner Casper og resten af teamet kan være stolte af indsatsen, og resultaterne er et bevis på det hårde arbejde, der bliver lagt i træningslokalet uge efter uge.

🔥 I dag venter der 3 finaler og 1 semifinale for Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro! 🔥

Vi ønsker alle vores boksere held og lykke og glæder os til at følge dem i ringen.

❤️🖤 Kom så BK Sct. Jørgen Holstebro!

28/05/2026
26/05/2026

🔥 HOLSTEBRO BOX CUP 2026 🔥

Datoen offentliggøres snart…
Er I klar til årets største bokseweekend i Holstebro? 🥊

💥 Hårde kampe
💥 Masser af stemning
💥 Nye talenter
💥 Ren fight night energi

🔥 HOLSTEBRO BOX CUP 2026 🔥

The date will be announced soon…
Are you ready for the biggest boxing weekend of the year in Holstebro? 🥊

💥 Intense fights
💥 Amazing atmosphere
💥 Rising talents
💥 Pure fight night energy

03/05/2026

🥊🔴 VI SØGER NYE TRÆNERE! 🔴🥊

Hos Bokseklubben Sct. Jørgen har vi rigtig travlt på motionsholdet – og derfor søger vi flere trænere 💪🔥

Vi oplever stor opbakning og mange medlemmer i salen, og vi vil gerne fortsætte med at levere stærk, motiverende og struktureret træning 👊

👉 Om træningen på motionsholdet:
🥊 Fokus på cardio – pulsen op og sved på panden
🥊 Styrke – hele kroppen bliver arbejdet igennem
🥊 Udholdenhed – både fysisk og mentalt
🥊 En kombination af boksning og cirkeltræning, hvor alle kan være med

👉 Om klubben:
🔴 Et mangfoldigt miljø med plads til alle aldre og niveauer
🔴 Et stærkt fællesskab med fokus på respekt, udvikling og sammenhold
🔴 En klub med stolte traditioner – vi fejrer 100 års jubilæum næste år

👉 Vi tilbyder:
✔️ Grundig oplæring i basisteknik
✔️ Mulighed for kursus gennem Danmarks Bokse-Union
✔️ Et stærkt fællesskab og masser af liv i klubben

👉 Vi søger dig, som:
✔️ Har lyst til at arbejde med mennesker
✔️ Har energi og kan motivere
✔️ Gerne vil udvikle dig som træner
✔️ Erfaring med boksning er en fordel – men ikke et krav
✔️ Uddannet personlig træner eller erfaring med holdtræning (en fordel, men ikke et krav)

Det vigtigste er, at du vil være med til at gøre en forskel og bidrage til den gode energi i klubben 💥

📩 Kontakt formand Jacob Carlo Ravnholt
📞 28731669
📧 [email protected]

📢 Del meget gerne opslaget, så vi kan finde de rette!

Vi glæder os til at høre fra jer 🔴🥊🔥

Rejsechefen støtter Bokseklubben Sct. Jørgen med sponsorat til nye kamphandskerBokseklubben Sct. Jørgen har modtaget et ...
21/04/2026

Rejsechefen støtter Bokseklubben Sct. Jørgen med sponsorat til nye kamphandsker

Bokseklubben Sct. Jørgen har modtaget et flot sponsorat fra Rejsechefen, som har valgt at støtte klubben i forbindelse med indkøb af nye kamphandsker.

Klubben stod overfor en nødvendig investering i nyt udstyr, da der er kommet nye krav fra World Boxing og Dansk Bokse-Union. Det betød, at klubben skulle indkøbe nye kamphandsker, så vores boksere fortsat kan stille op under de gældende regler.

Rejsechefen har hovedkontor i Holstebro og er en virksomhed med stærke lokale rødder. Virksomheden blev etableret i 1991 som Holstebro RejseCenter og har gennem årene opbygget stor erfaring med blandt andet erhvervsrejser, sportsrejser og grupperejser. Netop derfor betyder det meget for Bokseklubben Sct. Jørgen, at en lokal virksomhed med forståelse for sportens verden vælger at bakke op om klubben.

Sponsoratet er med til at sikre, at klubbens boksere har det rette udstyr og kan fortsætte deres udvikling under gode og tidssvarende rammer.

Vi sender en stor tak til Rejsechefen og direktør Peter Kjærgaard Jensen for den flotte støtte og for at se vigtigheden i at støtte lokalt. www.rejsechefen.dk

Tak for hjælpen — det gør en stor forskel for Bokseklubben Sct. Jørgen.

Nyt bestyrelsesmedlem i Bokseklubben Sct. JørgenBokseklubben Sct. Jørgen kan med stor glæde byde Liaan Graakjær velkomme...
21/04/2026

Nyt bestyrelsesmedlem i Bokseklubben Sct. Jørgen

Bokseklubben Sct. Jørgen kan med stor glæde byde Liaan Graakjær velkommen som nyt medlem af bestyrelsen.

Liaan kommer med solid erfaring fra erhvervslivet og vil med sin viden, sit engagement og sine kompetencer være med til at styrke klubbens fortsatte udvikling.

Vi ser frem til samarbejdet og til den positive energi, Liaan bringer med sig ind i bestyrelsesarbejdet.

Velkommen til Liaan Graakjær i Bokseklubben Sct. Jørgen.

VIGTIG MEDDELELSE OM FREMTIDENS BOKSNINGEfter flere møder, vurderinger og hensyn til den nye generation arbejdes der nu ...
01/04/2026

VIGTIG MEDDELELSE OM FREMTIDENS BOKSNING

Efter flere møder, vurderinger og hensyn til den nye generation arbejdes der nu på ændringer i boksningens regelsæt.

Det er blevet vurderet, at sporten i sin nuværende form kan virke lidt for voldsom for mange unge i dag, og at den fysiske kontakt ikke længere er noget, alle føler sig trygge ved.

Derfor lægges der nu op til, at det fra næste sæson ikke længere skal være tilladt at slå hinanden i boksekampe.

Fremover forventes kampene i stedet afgjort på:
• teknik
• fodarbejde
• parader
• kropssprog
• attitude
• og evnen til at se skarp ud uden at være for truende

Der arbejdes også på et nyt pointsystem, hvor der kan gives ekstra point for god opførsel, rolig energi og respektfuld afstand.

Vi ved godt, at nogle vil mene, at sporten er blevet præget lidt for meget af curlingkultur, og at unge i dag ikke tåler samme kontakt som før. Men tiderne ændrer sig, og boksningen må jo følge med.

Mere information om de nye regler følger snart.

Årsberetning fra formandenBokseklubben Sct. Jørgen Holstebro – Generalforsamling 2026Kære medlemmer, trænere, bestyrelse...
19/03/2026

Årsberetning fra formanden
Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro – Generalforsamling 2026

Kære medlemmer, trænere, bestyrelse, frivillige og venner af Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro.

Endnu et år er gået, og i dag skal vi gøre status over perioden fra 2025 og frem til nu i 2026.

Det har på mange måder været et meget positivt år for klubben – men det har også uden tvivl været et af de hårdeste år i mange år. Vi har været igennem flere udfordringer og kriser undervejs. Men vi er kommet igennem dem, og i dag står klubben stærkere og med bedre styr på tingene end før.

I starten af året havde vi planer om at afholde et Fight Night-stævne. Der blev lagt et stort arbejde i planlægningen, og det var noget, vi virkelig så frem til. Men efterhånden som planlægningen skred frem, måtte vi erkende, at arrangementet ikke ville være økonomisk rentabelt. Derfor traf vi beslutningen om at stoppe planlægningen.

Den beslutning affødte naturligvis nogle negative holdninger fra enkelte personer. Men størstedelen af bestyrelsen kunne godt se fornuften i beslutningen. Som formand valgte jeg at tage det fulde ansvar. For mig handlede det om rettidig omhu – og om at beskytte klubbens økonomi og fremtid, så vi i stedet kunne fokusere på de mange andre gode ting, som klubben står for.

Året har også været præget af flere ekstraordinære generalforsamlinger. Det skyldtes blandt andet, at vores mangeårige medlem, bestyrelsesmedlem og træner Kenneth valgte at stoppe i klubben. Dermed blev der sat punktum for en epoke med Hangaard-familien, som i mange år har haft en stor betydning for Bokseklubben Sct. Jørgen. For det vil jeg gerne sige en stor tak.

Efterfølgende opstod der også udfordringer omkring klubbens fond. Omkring sommerferien tog jeg kontakt til det, jeg troede fonden var velfungerende , men det viste sig, at der ikke længere var styr på organiseringen, og at den nu tidligere formand faktisk var trådt ud.

Det betød, at vi stod i en situation, hvor fonden ikke fungerede efter loven, og hvor der i værste fald kunne have været risiko for, at fondens midler gik tabt.

Og for at sige det helt klart:
Det var virkelig på nippet til, at vi kunne have mistet næsten 850.000 kroner.

Det var en meget intens periode og noget af det hårdeste, vi som bestyrelse har stået med i mange år. Der skulle handles hurtigt, og der skulle ryddes op i en situation, hvor der simpelthen ikke havde været styr på tingene.

Heldigvis lykkedes det os at få samlet trådene op. Der er blevet ryddet op, fondens bestyrelse er blevet etableret på ny, og Civilstyrelsen har nu godkendt fonden igen. Det vigtigste er, at midlerne er blevet sikret, og at fonden i dag står på et lovligt og stabilt fundament.

Samtidig har vores støtteforening Nørrelands Bingo også været igennem en alvorlig organisatorisk krise. Bingoen var faktisk tæt på at måtte lukke og slukke, fordi der ikke havde været styr på spiltilladelsen, og fordi der ikke var blevet fremlagt de nødvendige regnskaber.

Det var en situation, som også kunne have fået store konsekvenser for klubben.

Men også her fik vi taget fat i problemerne og fået ryddet op. I dag er der igen styr på organisationen, tilladelserne og økonomien.

I den forbindelse vil jeg gerne rette en stor tak til Bettina, som vi udpegede som formand. Hun har gjort en kæmpe indsats for at få styr på organisationen, spillereglerne og strukturen i Nørrelands Bingo.

Derudover vil jeg også gerne sige en stor tak til Mette, som har taget et stort ansvar i arbejdet med fonden. Hun har lagt et stort stykke arbejde i at få styr på tingene og sidder i dag som både repræsentant og formand i fonden.

Kæmpe tak til jer begge for den indsats, I har lagt i arbejdet med at få genskabt orden og stabilitet.

Og resultatet er faktisk, at Nørrelands Bingo i dag giver et større overskud til bokseklubben end nogensinde før.

Noget andet vigtigt at sige er også, at klubbens økonomi i dag aldrig har været stærkere.

Det vil vores kasserer Mette naturligvis fremlægge mere detaljeret senere i dag, når regnskabet bliver gennemgået. Men det er vigtigt for mig allerede nu at sige, at klubben i dag står økonomisk stærkt.

Vi har også i løbet af året valgt at skifte bank – fra Vestjysk Bank til i dag at være kunde i Sparkassen Danmark. Det er en bank, der ser et stort potentiale i vores klub og gerne vil være med på den rejse, vi er i gang med.

Og sådan et samarbejde kan kun lade sig gøre, fordi vi har en sund og stærk økonomi i klubben.

Men midt i alle udfordringerne er der også noget, der virkelig viser, hvad vores klub står for.

Klubben har i dag flere medlemmer, end vi har haft i mange år.

Der er stor tilslutning på alle vores hold, og stemningen i klubben har aldrig været bedre. Det gælder både blandt de unge, på motionsholdene og på kampholdet.

Der er livsglæde, gode træningsforhold og en rummelighed, som man mærker med det samme, når man træder ind i træningslokalet.

Uanset om det er Parkinson-holdet, ungdomsholdet, motionsholdet eller kampholdet, så møder man den samme positive energi. Man bliver simpelthen glad af at komme i klubben.

Det er netop det, der bærer vores værdier.
Det er det, der gør klubben unik.
Og det er det, der gør, at vi næste år kan fejre 100 år som bokseklub.

Alt det slid, alle de kampe og alle de udfordringer, som 2025 har budt på – det er netop fællesskabet og glæden ved klubben, der gør, at vi fortsætter og bliver ved.

2025 bød også på vores årlige Holstebro Box Cup. Denne gang krævede det ekstra arbejde. Mange øjne fra bokseverdenen – både i Danmark og fra udlandet – hvilede på os, fordi vi i høj grad stod på egne ben i afviklingen.

Vi måtte række ud efter hjælp fra flere klubber og fra vores hovedorganisation, som heldigvis stod klar til at hjælpe. Sammen lykkedes det at gennemføre et meget vellykket stævne, og vi har fået en enormt positiv respons fra bokseverdenen omkring os.

Endnu en gang har vores frivillige, medlemmer og bestyrelsen spillet en afgørende rolle. Uden jer ville det ikke være muligt.

Og til sidst vil jeg gerne give en særlig tak og udtrykke min dybeste respekt for vores cheftræner Casper.

Da Kenneth stoppede i klubben sidste år, stod vi i en situation, hvor der skulle trædes frem og tages ansvar. Casper trådte ud af skyggen og har siden da taget et kæmpe slæb på kampholdet. Han har taget et stort ejerskab for opgaven og er vokset enormt med ansvaret.

Kampholdet er en af kerneværdierne i vores bokseklub, og Casper har virkelig formået at løfte den opgave.

Casper – det arbejde, du lægger i klubben, har min allerstørste respekt.
Og klubben er dig dybt taknemmelig for den indsats, du lægger hver eneste dag.

Der er ingen tvivl om, at det har været et hårdt år. Vi har haft mange møder, mange udfordringer og mange ting, der skulle løses. Men når vi ser tilbage nu, kan vi også se, at arbejdet har været det hele værd. Vi har fået ryddet op, fået styr på tingene og skabt et stærkere fundament for klubbens fremtid.

Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro har eksisteret siden 1927, og næste år runder klubben 100 år.

Når vi ser frem mod næste år, så står vi over for noget helt særligt.

I næsten et århundrede har mennesker før os lagt tid, kræfter og hjerte i klubben. De har kæmpet for sporten, for fællesskabet og for at give næste generation et sted at høre til.

Nu er det vores tur til at bære klubben videre.

Og hvis året 2025 har vist os noget, så er det, at vi kan klare selv de hårdeste udfordringer – når vi står sammen.

Derfor er jeg heller ikke i tvivl om, at Bokseklubben Sct. Jørgen også står stærkt de næste 100 år.

Tak for året der er gået – og tak fordi I alle er med til at gøre klubben til det sted, den er.

Jacob Carlo Ravnholt
Formand
Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro 🥊

Adresse

Døesvej 56
Holstebro
7500

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 16:00 - 21:00
Tirsdag 16:00 - 17:00
Onsdag 16:00 - 21:00
Fredag 16:00 - 18:00
Lørdag 08:30 - 10:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro:

Del