Generel info:
Første gang du er her:
- Du møder bare op til den træning som passer dig bedst. Du kan enten møde omklædt eller klæde om i klubbens omklædningsrum.
- Man har 3 gratis prøvetræninger. For førstegangsmedlemmer under 25 år er første måned gratis. Herefter almindeligt kontingent. Månedligt kontingent 25-66 år: 299,- kr. Månedligt kontingent 67+ år: 149,- kr. Træningen er for alle aldre -
kom ned og prøv! :)
Af Jimmi Bredahl:
Team Bredahl er en drengedrøm som jeg har haft siden jeg var 15år. Jeg har ALDRIG været i tvivl om, at jeg vil have med boksning at gøre, resten af mit liv, siden den dag jeg trådte ind i IK99 lokaler på Østerbro i KBH, som 10-årig. Det lå bare til mig. Et lokale, der emmede af VILDSKAB, FIGHT og DRØMME, men ikke mindst, at alle er ens, DE HAR TO ARME OG TO BEN. Man blev taget imod med åbne arme og en kærlighed med kram, som jeg aldrig havde mødt på min vej i andre sportsgrene. Jeg havde prøvet, svømning, skak og fodbold. Jeg havde spillet fodbold i B93, siden jeg var 7 år og spillede der indtil jeg var 14 år. Jeg gik fra fodboldtræning direkte til boksning bagefter. Jeg fik min første boksekamp som 11årig mod Benny Henriksen fra IF32 Glostrup og vandt. Som 14-årig kom jeg på ungdomslandsholdet i boksning og jeg var ikke i tvivl om, hvad for en sport jeg ville dyrke, da jeg skulle vælge. Jeg drømte om at stifte en forening, der havde samme klub ånd som den i IK99, hvor man hjalp hinanden, støttede hinanden, respekterede hinanden, lige meget hvem man var. Team Bredahl blev til i en lade, hvor traktor og mejetærskere har stået, den 1. En gammel gård, hvor Erik og Karen har kørt en svineproduktion i 33 år. Her kan jeg få mine drømme opfyldt og en af dem er Team Bredahl, som bare kører i højeste gear og jeg er ikke I TVIVL om, at der er mennesker, der får en drøm opfyldt i Team Bredahl. Vi er så heldige, at vi har skabt Sjællandske og Danske mestre fra dag 1, Men det bedste er, at vi har den ÅND, vi havde i IK99. Det glæder mig, at der har været mere end 500 mennesker, forbi vores lokale og de fleste er her endnu. Kom forbi og bliv GLAD og øm :-)
Venlig FIGHTER hilsen
Jimmi Bredahl