06/05/2026
Er der en familie i Hirtshals Golfklub, som kunne være interesserede i at blive værtsfamilie for en finsk udvekslingsstudent i det kommende skoleår?
Der er tale om Daniel fra Tampere i Finland. Han er en meget passioneret golfspiller, så måske der er nogen i klubben der kunne tænke sig en ung golfbuddy.
Daniel er venlig, social og nem at omgås. Han beskrives som loyal, sjov og støttende, med en god sans for humor. Han trives sammen med mennesker i alle aldre og baggrunde og er både empatisk og jordnær.
Hvis I kunne være interesserede, så kontakt [email protected] eller ring 38 34 33 00.
AFS Interkultur er en international non-profit, frivilligbaseret organisation med rødder tilbage til 1915. Organisationen blev formelt stiftet i 1948 af frivillige ambulancereddere fra 1. og 2. verdenskrige. I dag organiserer AFS Interkultur udveksling af unge på tværs af lande og kulturer.
AFS Interkultur Vendsyssel er en lokalforening under AFS Danmark. Vi dækker organisationens lokale aktiviteter i Brønderslev-, Hjørring-, Frederikshavn- og Læsø Kommuner.