15/01/2025
Hinnerup Rideklub søger staldmedarbejder(e)
Er du en dygtig, stabil og ansvarsbevidst person med kærlighed til heste? Og har du lyst til at være en central person i den daglige drift af Hinnerup Rideklub? Så søger vi lige nu 1 eller 2 medarbejdere til at varetage opgaver i stalden i hverdagene. Stillingerne kan evt. slås sammen til én fuldtidsstilling.
Arbejdsopgaver:
- Ud- og indlukning af heste på fold
- Fodring af heste
- Let udmugning
- Kørsel af ridebaner
- Andet forefaldende arbejde i stalden
- Evt. administrative opgaver for den rette kandidat
Kvalifikationer:
- Erfaring med heste og staldarbejde er en fordel
- Ansvarsbevidst og pålidelig
- God fysisk form
- Teamplayer med godt humør
- Kendskab til sikkerhed og arbejdsprocedurer i stalde
- Mødestabil
- Gode kommunikationsevner og evne til at tale og forstå dansk
Vi tilbyder:
- Et godt arbejdsmiljø
- Indflydelse på tilrettelæggelse af din egen hverdag
Om Hinnerup Rideklub
Hinnerup Rideklub er en frivillig forening med fællesskabet i fokus. Vi har 46 bokse med en god blanding af heste og ponyer. Derudover råder vi over gode folde, ridehal samt to udendørs baner. Aftenfodring og pasning i weekender, helligdage og ferier varetages af staldens pensionærer.
Du kan læse mere på https://hiri.dk/.
Vi er åbne for, om stillingen skal varetages af 1 eller 2 personer og hvor mange timer stillingen(erne) skal omfatte. Ansættelsens start vil være hurtigst muligt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at skrive en mail til [email protected] eller telefonisk til Louise 23310402 eller Anja 23811912
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og CV til [email protected] hurtigst muligt, vi behandler ansøgningerne løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig!