06/09/2026
Om kort tid vil 16 løbere og triatleter i Langgarverne være i stand til at give livreddende førstehjælp, benytte en hjertestarter og håndtere akutte skader.
Med et klækkeligt tilskud fra Trygfonden bliver kurset nu en realitet - og tilbuddet er for alle klubbens medlemmer.
Forleden kom Monika Skadborg, som til daglig er byrådsmedlem i Hillerød Kommune, forbi til Langgarvernes lørdagstræning og overrakte beløbet til Langgarvernes formand Kirsten Ejlskov Jensen.
Monika har arbejdet for Trygfonden i en årrække, og hun understregede, hvor vigtigt det er at kunne yde førstehjælp. Ikke bare i forbindelse med vores løb og stævner, men også i dagligdagen. Man ved jo aldrig, hvornår det kan blive aktuelt.
Efter overrækkelsen lokkede vi selvfølgelig Monika med ud på en løbetur i St. Dyrehave. Den klarede hun i fin stil.🏃♀️🏃🏃♀️💨💨