Marathoneksperten

Marathoneksperten Marathoneksperten tilbyder træningsvejledning på et højt plan. Marathoneksperten tilbyder også a Vi tror på at alle løbere fortjener ekspertråd og vejledning.

Marathoneksperten udarbejder træningsforløb der formår derved at udvikle løberen fysisk og mentalt. Det er intelligente forløb, forskningsbaseret og med mange års erfaring fra løbseliten i Danmark. Vi har set hvad der virker og ønsker at hjælpe dig frem mod målet. Vi tror på, at et personligt, individuel træningsprogram er bedre end et gennemsnitligt program. Vi tror på at alle løbere fortjener li

ge stor personlig opmærksomhed. Vi tror på at en coach er en betroet partner i bestræbelsen på at blive bedre.

Bryd DIN grænse...Sikken en weekend. Mit barnebarn Laura på 18 år løb under to timer på Den Grønne Halvmarathon i Lyngby...
01/05/2026

Bryd DIN grænse...

Sikken en weekend. Mit barnebarn Laura på 18 år løb under to timer på Den Grønne Halvmarathon i Lyngby, Rune fra Slangerup løb under 2:30 i Hamburg Marathon, og Sabastian Sawe løb som den første et officielt maraton på under to timer. Tre forskellige løbere, tre forskellige niveauer – men én fælles ting, de brød en grænse.

For Laura var “under to timer” længe bare et håb. Så kom dagen, hvor uret viste 1:5x, og håbet blev til virkelighed. Hun vågner mandag som den samme person, men med en ny erfaring, hun kan mere, end hun troede. Den slags oplevelse sætter sig. Den bliver et stille bevis, hun kan tage frem igen og igen.

Rune har investeret mange timer i træning, planlægning og disciplin. For ham er 2:29 ikke bare et tal, men summen af måneder med tidlige morgener og sene ture. Når han ser tiden i mål, ved han, at indsatsen ikke var forgæves. Det øjeblik kan ingen træningslog eller pulskurve erstatte.

Sawe flytter ikke bare sin egen grænse, men en grænse for hele sporten. Når en løber bryder en barriere, som alle kender – som de to timer på maraton – ændrer det også andres blik på, hvad der kan lade sig gøre. Men dybest set er mekanismen den samme som hos Laura og Rune, et mål sættes, en indsats lægges, en linje krydses.

Jeg kender selv følelsen. Jeg har løbet 5 km i 14:00,4. Forskellen ned til 13:59,8 er kun 0,6 sekunder, men betydningen er enorm. Den ene tid er “14 minutter”, den anden er “13 minutter og noget”. Den historie kunne jeg godt tænke mig at kunne fortælle. Det er ikke kun teknik og tempo, det er den måde, vi fortæller historien om os selv på.

Grænser kan være alt muligt. At løbe sin første kilometer uden pause, at gennemføre et motionsløb, at kvalificere sig til et mesterskab. De er personlige, og de er ikke altid rationelle. Men når vi først har formuleret dem og besluttet os for at gå efter dem, giver de retning. Så bliver træningen andet og mere end bare motion; den bliver en vej hen mod noget konkret.

Det særlige ved at bryde en grænse er, at det ikke kan tages tilbage. Laura vil altid have løbet en halvmaraton under to timer. Rune vil altid have et maraton under 2:30. Sawe vil altid have været den første under to timer. Og vi andre vil altid have vores egne små og store øjeblikke, hvor vi trådte over en grænse, vi troede var fast.

Derfor er det værd bevidst at finde de grænser, der betyder noget for os – og bruge de muligheder, vi har, på at jagte dem. Ikke for at imponere verden, men for at skabe de øjeblikke, der bliver stående i vores egen historie.

Marathoneksperten.dk
Træningsrådgivning
v/Karl-Åge Søltoft

26/02/2026

**🏃‍♂️ Superkompensation – den glemte hemmelighed**

Kig ind på Marathoneksperten.dk
v/Karl-Åge Søltoft

**Superkompensation – hvorfor du bliver bedre af at holde igen
(og dårligere af altid at give den gas)**

Superkompensation lyder som noget fra en anden verden.
Men princippet er simpelt.

👉 Du bliver ikke bedre, mens du træner.
👉 Du bliver bedre **efter**.

Træning nedbryder.
Restitution genopbygger.
Superkompensation gør dig stærkere end før.

Ignorerer du processen, træner du bare.
Respekterer du den, **udvikler du dig**.

Og ja.
Det gælder især i løbetræning.
Især fra **10 km til marathon**.

---

# # # 🧠 En krop – flere systemer

Mange løbere tror, kroppen reagerer ens på al træning.
Det gør den ikke.

Hjerte, kredsløb, muskler og sener tilpasser sig i **forskelligt tempo**.
Derfor kan du være i form ét sted – og bagud et andet.

Det er her, problemerne starter.

---

# # # ❤️ Hjerte og kredsløb – det hurtige system

Dette system tilpasser sig hurtigt.
Meget hurtigt.

• Pulsen falder
• Iltoptagelsen forbedres
• Du føler dig i form

Ofte allerede efter få uger.

Problemet?
Resten af kroppen er ikke nødvendigvis klar.

---

# # # 🔋 Musklernes energieffektivitet – motoren til de lange distancer

Musklerne er tålmodige.
Men også krævende.

De bliver bedre til at:
• bruge fedt
• spare på kulhydrat
• arbejde mere økonomisk

Afgørende på 10 km, halvmarathon og marathon.

Her afhænger superkompensation af:
• kontinuitet
• volumen
• gentagelse

Ikke ét heroisk træningspas.

---

# # # 🦵 Sener og ledbånd – det langsomme system

De mest oversete.
Og de mest sårbare.

Sener har:
• ringe blodforsyning
• langsom tilpasning
• lav tolerance for ensartet belastning

De superkompenserer.
Men langsomt.
**Meget langsomt.**

Derfor opstår skader ofte, når:
• formen føles god
• træningen øges
• motivationen topper

Senerne følger altid bagefter.
Og de siger fra uden varsel.

---

# # # ⚠️ Langsomt løb er ikke altid skånsomt

Upopulær sandhed:

Langsomt løb er ikke automatisk let for sener og ledbånd.
Især ikke over lang tid.

Når tempoet falder, ændrer mange løbestil:
• tungere landing
• længere foran kroppen
• mindre spænding i fod og ankel

Resultatet:
• længere kontakttid
• mere statisk belastning
• dårligere elasticitet

Det føles roligt.
Men belastningen er sej og ensartet.
Tusindvis af gentagelser.
Samme vinkel. Samme træk.

Præcis dét, sener hader.

Derfor opstår mange seneskader ikke kun på intervaller.
Men på *“bare rolige ture”*.

---

# # # ⚡ Højere tempo – mere kraft, bedre timing

Når du løber tættere på marathontempo (eller lidt under):
• skridtet bliver mere aktivt
• landingen sker tættere på kroppen
• senerne arbejder mere elastisk

Ja, belastningen pr. skridt er større.
Men…

• kortere kontakttid
• mere dynamisk kraft
• bedre belastningsfordeling

For mange løbere er dette **mere skånsomt** end meget langsomt jog.

---

# # # 🔁 Vekslende tempo – senens bedste ven

Variation er nøglen.

Når tempoet skifter:
• ændres belastningsmønstret
• vinkler og kræfter varierer
• senerne får mikropauser

Derfor fungerer:
• progressionspas
• lange ture med marathontempo-segmenter
• skift mellem roligt og moderat tempo

ofte bedre end monotone ture.

Superkompensation i sener kræver **variation**.
Ikke bare hvile.

---

# # # 🔥 Supermotionisten – 6–7 pas om ugen

Du træner meget.
Det er din styrke.

Men også din risiko.

Ét system er klar.
Et andet er ikke.

Hvis alle pas er “ok hårde”, akkumulerer du træthed.
Især i sener og ledbånd.

Løsningen er ikke mindre træning.
Men smartere belastning:

• ægte rolige pas
• tydelig intensitetsforskel
• variation i tempo og underlag

Marathon belønner dem, der kan holde igen.

---

# # # 🌱 Motionsløberen – 3 pas om ugen

Du har en fordel.
Mere plads mellem belastningerne.

Men kun hvis du bruger den rigtigt.

Tre halvhårde pas = lidt fremgang.
Ét langt, ét roligt og ét hurtigere = **meget fremgang**.

Superkompensation kræver kontrast.
Ikke kompromis.

---

# # # 🏁 Fra 10 km til marathon – samme princip, større konsekvens

Jo længere distancen er, jo mere afsløres dine fejl.

På 10 km kan du presse.
På marathon betaler du.

Manglende superkompensation viser sig som:
• energidrop
• tunge ben
• kramper
• lang restitution

Marathon er ikke kun kondition.
Det er **strukturel robusthed**.
Og den bygges langsomt.

---

# # # 👟 Eksempel – to løbere

Løber A presser, når der er tid.
Ignorerer signaler.
Stoler på vilje.

Løber B træner systematisk.
Respekterer rolige dage.
Varierer belastningen.

Efter 8 uger føler A sig stærk.
Efter 16 uger er B stadig skadefri.
Efter 24 uger står B klar.

Gæt hvem der klarer sig bedst.

---

# # # ✅ Den ærlige bundlinje

Superkompensation er ikke blød træning.
Det er **intelligent træning**.

Langsomt er ikke altid let.
Hurtigere er ikke altid farligt.
Ensartethed er næsten altid problemet.

Vil du løbe langt – og længe – skal dine sener:
• udfordres
• varieres
• have tid

Superkompensation sker ikke af sig selv.
Den skabes af de valg, du træffer.

Også på de rolige ture.
**Især på de lange.**

Marathoneksperten.dkHvorfor træner de fleste løbere, som om de ikke ved hvad der foregår i deres egen kropFedtforbrændin...
29/01/2026

Marathoneksperten.dk

Hvorfor træner de fleste løbere, som om de ikke ved hvad der foregår i deres egen krop

Fedtforbrænding er et af de mest misforståede og undervurderede elementer i marathon træning. Alle taler om tempo, kilometrer, intervaller, sko, gels, kulhydrat og “hvilket marathon tempo skal jeg løbe?”.
Næsten ingen taler om motoren bag det hele — evnen til at brænde fedt som brændstof, så du ikke står ude ved 32 km og spørger ”hvad sker der”, mens glykogendepoterne råber “farvel og tak”.

Hvis du vil løbe en hurtig marathon, er der én ting, du ikke slipper udenom - Din fedtforbrænding er vigtigere, end dine intervaller nogensinde bliver.

Og ja, det er lidt provokerende sagt. Men det gør det ikke desto mindre sandt.

FEDTFORBRÆNDING ER ALTAFGØRENDE

Lad os starte med det basale.

Du har cirka 1600–2000 kcal lagret som glykogen. Et marathon kræver omkring 2600–3300 kcal, afhængigt af tempo og kropsvægt.

Regnestykket giver sig selv. Hvis du ikke kan brænde fedt effektivt, løber du tør for glykogen. Sådan er det bare.

Det er det, der omtales som muren, men muren er ikke en mur, det er ren og skær biologi. Det er brændstof, der slipper op, mens motoren stadig gerne vil køre videre.

Når glykogenet falder, sker der tre uundgåelige ting...

Dit tempo falder drastisk
Den såkaldte hjerte rytme-drift eksploderer (pulsen stiger)
Du begynder at føle dig træt helt ned på celle-niveau – ikke bare i musklerne, men også i hjernen
Det er her fedtforbrændingen kommer ind i billedet.

Jo mere af dit energiforbrug der kommer fra fedt, jo længere har du glykogen til rådighed. Husk det er glykogen der giver ...

Højere fart
Lavere puls
Mindre mental træthed
Hurtigere afslutning
Men så skal der også trænes!

LØBERE TRÆNER FEDTFORBRÆNDING HELT FORKERT

De fleste løbere gør én af to ting...

Løber enten for kort og for "hurtigt" og det er...

Godt for VO₂-maks.
Katastrofalt for fedtforbrændingen
Eller de løber for langt, men alt for langsomt...

Godt for restitutionen
Har ingen indflydelse på den fedtforbrændingszone, der er relevant på en marathon
Sandheden er...

Fedtforbrænding trænes ikke bedst ved det lette tempo.
Men heller ikke ved hårdt tempo.
Den skal ligge lige mellem de to.
Derfor er marathon træning ikke bare at “løbe langt”.
Det er at “løbe klogt”.

HVORDAN FEDT OG KULHYDRATER ARBEJDER SAMMEN

Kroppen kan brænde to primære brændstoffer under marathon.

Kulhydrat (glykogen) - Hurtigt, effektivt, men begrænset.

Fedt - Langsommere at aktivere, men næsten utømmelige depoter.

I praksis løber du altid på en blanding af de to. Men forholdet afhænger af...

Intensitet
Træningstilstand
Ernæring
Temperatur
Væskestatus
Hvis du f.eks. løber i marathon tempo...

En veltrænet løber kan måske brænde 50% fedt, 50% kulhydrat/glykogen i marathon tempo.
En utrænet løber nærmer sig 80–90% kulhydratforbrug i marathon tempo.

Hvem rammer muren?

SÅDAN TRÆNER DU FEDTFORBRÆNDING

Nu kommer det punkt hvor mange løbere føles sig provokeret. De fleste løbere har aldrig trænet deres fedtforbrænding – selv ikke løbere, der har løbet i mange år.

Den gode nyhed, det kan du hurtigt ændre. Her er de fire vigtigste træningsmetoder, der faktisk virker...

METODE 1 - Lange ture i “fedtforbrændingstempo” og det er IKKE “let løb”.

Fedtforbrændingszonen ligger typisk mellem marathon tempo + 30-45sek/km og marathon tempo.
Det er dette tempo kroppen lærer at mobilisere fedt under en marathon lkonkurrence.

Eksempel:
Marathontempo 5:00 → fedtforbrændingsudvikling omkring 5:30–5:45/km.

Hvis du løber dine lange ture langsommere end dette, får du:

God restitution
Men ingen optimering af fedtforbrænding
NB! 80% af motionister gør præcis dette.

METODE 2: Marathon tempo (MA) træning

Den mest undervurderede metode. Marathon tempo er den zone hvor kroppen lærer:

At skifte mellem fedt og kulhydrat
At stabilisere puls
At holde en høj energiøkonomi
At spare glykogen ved høj intensitet
Marathon tempo er Det ultimative tempo for fedtforbrænding.
Det er at lære kroppen, at ”Dette er tempoet. Find ud af det.”

METODE 3: Tærskeltræning

Tærskel er din “effektivitetsmotor”. Selvom det primært er kulhydratbaseret træning, gør en høj tærskel det at den reducerer kulhydratforbruget ved alle lavere intensiteter – inklusive marathon tempo.

Det er derfor eliteløbere kan løbe Marathontempo med en puls på 130–145.
Deres motor er så effektiv, at de knap bruger glykogen. OKAY!

METODE 4: Fastende løb / Glykogen-Udtømnings løb

Nu til sandheden...

Du behøver ikke løbe langt og løbe dig tom for kulhydrat for at forbedre fedtforbrænding.

Du kan få et ekstra løft ved...

Morgenløb før morgenmad
40–75 min let til moderat tempo
Ingen gel- eller sportsdrik
Dette er IKKE et hårdt pas.
Det er ikke for alle.
Men effekten er veldokumenteret:

Øger enzymaktivitet
Øger fedtsyrernes transport
Øger evnen til at bruge fedt tidligt i løbet

MEN...
Du skal aldrig løbe lange ture i tom tilstand.
Det er opskriften på overtræning.

SPISE FOR AT OPTIMERE FEDTFORBRÆNDING?

Her bliver mange overraskede. Du forbedrer ikke fedtforbrænding ved at spise lavkulhydrat-kost. I hvert fald ikke hvis du vil løbe en hurtig marathon.

Du får:

Lavere topfart
Lavere racefart
Lavere løbeøkonomi
Lavere evne til at spurte
Du kan ikke spise dig til fedtforbrænding. Du skal træne dig til det.

MEN, du kan understøtte det med...

let proteinrig morgenmad på træningsdage
kulhydratpåfyldning primært på hårde dage
god konkurrence ernæring

Marathon løbere skal ikke være “fedtforskrækkede”. De skal være energismarte.

DE FLESTE LØBERE FEJLER MED FEDTFORBRÆNDING

Her er de tre største fejl:

FEJL 1 - “Alt for langsomme lange ture”
Det giver komfort – men ikke marathon specifik tilpasning.

FEJL 2 - “For lidt i træning marathon tempo”
MA tempo er det vigtigste fedtforbrændingspas. Punktum.

FEJL 3: “Intervaller erstatter aerob træning”
Maksimal iltoptagelses træning er fedtforbrændingens modsætning. Høj puls, men minimal effekt på marathon.

VIRKER DIN FEDTFORBRÆNDING?

Der er tre klare tegn:

Din puls ligger stabilt i Marathon tempo (lav Puls-drift)

Hvis pulsen ikke stiger mere end 5% ved løb mellem 12–18 km => SUCCES.

Du føler dig stærkere i de sidste 10–15 minutter af lange ture

Det er fedtforbrænding i praksis.

Du bruger færre gel under træning

Fordi kroppen begynder at regulere mere intelligent.

DEN PROVOKERENDE SANDHED

Her er den linje, der måske skuffer nogle...

Du behøver ikke løbe hurtigere for at blive bedre til marathon. Du skal løbe mere rigtigt.

Fedtforbrænding er den vigtigste, mest oversete og mest undervurderede faktor i marathon.

Mens alle andre løbere...

løber for hurtigt i let tempo
for langsomt i marathon tempo
for hårdt i intervallerne
for lidt i steady-state tempo
… kan du vælge at træne klogere.

EN FEDTFORBRÆNDINGS-UGE (MARATHONSPECIFIK)

Her får du en uge, der rammer ALLE mekanismerne:

Tirsdag – Tærskel

3 × 8 minutter tærskel tempo (10km/HM tempo)
→ forbedrer motoren og økonomien

Torsdag – Steady State

10–12 km MA tempo + 30 sek
→ fedtforbrændingszonen

Lørdag – Marathon tempo

14–18 km MA tempo
→ sparer glykogen og træner energiudnyttelse

Søndag – Lang tur

24–28 km MA tempo + 30-45 sek
→ lav-intensitet fedtforbrænding

På en uge rammes ALLE de afgørende træningsfaktorer der betyder noget på marathon.

DEN STORE IDÉ

Hvis du vil løbe et stærkt marathon — virkelig stærkt — skal du ikke jagte flere intervaller.

Du skal jagte energi intelligens.

Marathon er ikke kampen mod kilometerne. Det er kampen mod energiforbruget.

Den løber, der brænder mest fedt, løber hurtigst i mål.

Så simpelt er det og så svært.
Og så smukt.

Marathoneksperten.dk

v/Karl-Åge Søltoft

Vil du løbe hurtigere - Selvfølgelig vil du det!Kig ind på marathoneksperten.dk  og se UGENS Blog eller andre tidligere ...
17/12/2025

Vil du løbe hurtigere - Selvfølgelig vil du det!

Kig ind på marathoneksperten.dk og se UGENS Blog eller andre tidligere blogs.

Træning der flytter den anaerobe tærskel og det kritiske tempo – hvorfor og hvordan?
Vil du løbe hurtigere på 10 km, halvmaraton eller marathon – uden at skulle sprinte dig selv i stykker?
Så er der ét område, som giver maksimal effekt for minimal risiko...
Fokuser på din anaerobe tærskel / dit kritiske tempo.
Du behøver have kendskab til fysiologi for at forstå det. Her får du det i et helt simpelt sprog – og med små eksempler, du kan bruge direkte i din træning.
Det anaerobe tærskeltempo – helt enkelt?
Når tempoet når et vist niveau begynder musklerne at producere mere mælkesyre, end de kan nå at fjerne og det anaerobe tærskeltempo er så niveauet hvor ophobning af mælkesyre accelerer hurtigere og hurtigere.
Oversat til løbersprog...
Den anaerobe tærskel er tempoet, hvor du løber hurtigt, men stadig kontrolleret.
Du mærker, at du må arbejde hårdt, men du brænder ikke sammen.
Hvis du løber bare en smule hurtigere end tærsklen → bliver det hurtigt hårdt.
Det kritiske tempo?
Det kritiske tempo er det tempo, du kan holde i relativ lang tid, men som stadig kræver du holder fokus.
For de fleste ligger det lige omkring eller en smule under det anaerobe tærskeltempo.
Simpelt forklaret:
• Tærskeltempo: Det hårdeste tempo, du kan holde stabilt uden at syre inden for 20-40min
• Kritisk tempo: Det fartniveau, der afgør, hvor hurtigt du kan løbe længere distancer
Jo højere anaerobt tærskeltempo og kritisk tempo → desto hurtigere bliver din 10 km og din maratonfart.
Betydningen for 10 km til marathon løbere?
1. Du kan holde et højere tempo i længere tid
Hvis din tærskel rykker sig, betyder det, at du kan løbe hurtigere – uden at det føles hårdere.
2. Du løber mere økonomisk
Bedre økonomi = mindre spild af energi.
Når du træner tæt på tærsklen, træner du kroppen til at bevæge sig “billigt”, der gives rabat.
3. Du bliver mindre træt i konkurrencer
Især på halvmarathon og marathon handler det om at undgå at ramme muren.
En høj tærskel udsætter det tidspunkt hvor du rammer muren.
4. Det er skånsomt og super effektivt
Tærskel- og kritisk tempo træning giver store forbedringer – uden den skade-risiko, som korte, meget hårde intervaller kan give.
Hvordan føles tærskel- og kritisk tempo?
Du behøver ikke et ur, et pulsbælte eller at gå i et laboratorie.
• Tempoet er hvor du ikke kan snakke i hele sætninger, men kun sige enkelte ord
• Du arbejder hårdt, men du er ikke på maks. tempo
• Du føler, at du har kontrol over løbet
Det er udfordrende, men stadig et stabilt tempo.
Træning i praksis?
Her er de mest effektive metoder – alle simple at gå til...
1. Klassiske tempoblokke (kontrolleret hårdt)
Eksempler...
• 2 × 10 min i tærskeltempo
• 3 × 8 min i kritisk tempo
• 20 min sammenhængende stabilt tempo
Hvorfor virker det?
Du holder kroppen lige under presset, så den lærer at fjerne mælkesyre effektivt.

2. Tærskelintervaller (den mest populære metode)
Intervallerne er ikke korte og brutale – de er kontrollerede og jævne.
Eksempler...
• 5 × 6 min (1 min pause)
• 4 × 10 min (2 min pause)
• 6 × 5 min (1 min pause)
Pauserne er korte, du skal “holde trykket”.
Hvorfor virker det?
Du får lang tid i den rigtige zone, men pauserne gør det mere overskueligt.
3. Progressivt løb (fra roligt til tærskel)
Eksempel...
• 45 min, hvor de sidste 10–15 min ligger i tærskeltempo
Hvorfor virker det?
Du træner kroppen til at øge tempoet, selv når den er lidt træt – præcis som i en konkurrence.

4. Lange intervaller i marathontempo – for maratonløbere
Marathontempo ligger typisk lige under kritisk tempo, det opbygger modstandskraft.
Eksempler...
• 3 × 5 km i maratonfart
• 12–16 km sammenhængende i maratonfart
Hvorfor virker det?
Det giver en stærk, stabil base – især mod slutningen af et marathon.
Hvordan påvirker det dine løbetider?
For 10 km løbere...
En høj tærskel gør, at du kan holde en høj fart uden at syre til.
Resultat... Hurtigere 10 km, bedre slutspurter og mindre “kollaps” på de sidste 2 km.
For halvmaraton løbere...
Tærskeltempoet ligger meget tæt på løbetempoet.
Jo højere tærsklen er, desto nemmere føles konkurrencetempoet.
For marathon løbere...
Maratonfarten ligger langt under maks – men tæt på kritisk tempo.
En stærk tærskel betyder, at maratonfarten føles mere afslappet, og du ophobning af mælkesyre.
Eksempler på træningspas
10 km
• 6 × 5 min i kritisk tempo (1 min pause)
• Efterfulgt af 4 × 30 sek lette stigninger
Halvmarathon
• 3 × 10 min tærskel
• Efterfulgt af 15 min roligt
Marathon
• 2 × 6 km i maratonfart
• Med 2 km roligt imellem
• Slut af med 10 min i tærskeltempo
De største fejl
1. Du løber for hårdt
Tærskel skal være kontrolleret, ikke max.
2. Du løber for kort
Du udvikler tærsklen bedst gennem længere blokke – ikke 30 sek sprint.
3. Du løber alt i mellemtempo
For hårdt til at være roligt.
For langsomt til at rykke tærsklen.
Kort sagt
• Den anaerobe tærskel og det kritiske tempo er motorens arbejdskapacitet.
• Træning på disse temponiveauer gør dig hurtigere på alle distancer fra 10 km til marathon.
• Du bliver bedre til at “rydde op” i mælkesyren og holde højt tempo i længere tid.
• De bedste metoder er tærskelintervaller, tempoblokke og progressivt løb.

Effekten er stor, risikoen for skader er lille – så længe træningen er i kontrol.

marathoneksperten.dk / Karl-Åge Søltoft

26/11/2025

Log ind på Marathoneksperten.dk for at læse hele artiklen under BLOG.

Keep Runnning

🏃‍♂️🏃🏃‍♀️ Hvordan tilpasser din krop sig til løbetræningenHar du lagt mærke til, at løb føles lettere efter nogle ugers ...
12/10/2025

🏃‍♂️🏃🏃‍♀️ Hvordan tilpasser din krop sig til løbetræningen

Har du lagt mærke til, at løb føles lettere efter nogle ugers træning? Du bliver ikke bare hurtigere – du bliver bedre. Det skyldes, at din krop tilpasser sig. Det kalder vi træningsfysiologi, og det lyder måske avanceret, men det er faktisk såre simpelt.
Her får du en forklaring i øjenhøjde – med eksempler, du kan genkende fra din egen træning.

Musklerne bliver stærkere og mere udholdende Når du løber, bruger du især musklerne i benene – lår, lægge og balder. I starten kan de føles tunge og ømme, men der sker der noget fantastisk,
• Musklerne lærer at arbejde mere effektivt.
• De får flere små “kraftværker” (mitokondrier), som skaber energi.
• Blodtilførslen bliver bedre, så musklerne får dermed mere ilt tilført.

Eksempel
Efter 3-4 ugers regelmæssig løbetræning kan du mærke, at du ikke så hurtigt bliver træt, det er musklerne, der har tilpasset sig!
Hjertet bliver stærkere

Dit hjerte er en muskel – og den træner med, hver gang du løber.

Når du løber regelmæssigt sker der det at,
• Pumper hjertet mere blod ud pr. hjerteslag
• Hvilepulsen falder – du bliver mere “økonomisk”
• Blodkarrene bliver bedre til at transportere ilt

Eksempel
Hvis din hvilepuls var 75 før du begyndte at løbe, kan den falde til 60 efter nogle ugers træning. Det betyder, at dit hjerte arbejder mere effektivt.

Lungerne og iltoptagelsen forbedres. Du trækker vejret hurtigere, når du løber – og det er ikke bare for sjov. Kroppen lærer at,
• Optage mere ilt fra luften
• Transportere ilten hurtigere ud til musklerne
• Udskille affaldsstoffer som CO₂ mere effektivt

Eksempel
Du kan løbe op ad en bakke uden at blive helt forpustet – fordi din krop er blevet bedre til at bruge ilten.

Energisystemerne bliver optimeres. Kroppen bruger energi til at løbe – og den har skaffer energi på flere måder,

1. Kulhydrater – giver hurtig energi, men begrænset lager
2. Fedt – giver langsom energi, men stort lager
3. Kreatinfosfat – giver lynhurtig energi til korte spurter

Når du træner, bliver kroppen bedre til at,
• Spare på kulhydraterne
• Bruge fedt som brændstof
• Skifte mellem energikilder

Eksempel
På lange ture (over 1 time) kan du mærke, at du ikke går sukkerkold – kroppen har lært at bruge fedt som brændstof.

Hjernen og nervesystemet lærer med. Det er ikke kun kroppen, der tilpasser sig – hjernen og nervesystemet har også noget at skulle have sagt,
• Du bliver bedre til at koordinere dine bevægelser
• Du får bedre kropsfornemmelse og balance
• Du lærer at ignorere “falsk træthed”

Eksempel
Du kan holde tempoet, selv når du er træt – fordi hjernen har lært, at det kan du godt.

Superkompensation – kroppen bygger sig stærkere
Når du træner, nedbryder du kroppen lidt. Men i hvile bygger den sig op igen – stærkere end før. Det kaldes superkompensation.
Eksempel

Du løber en hård tur tirsdag → hviler onsdag → og torsdag er du faktisk bedre end du var mandag!

Derfor er restitution så vigtigt – kroppen skal have tid til at tilpasse sig.

Små ændringer – store resultater Du behøver ikke løbe langt eller hurtigt for at få træningseffekt. Kroppen tilpasser sig selv små mængder træning – hvis du er konsekvent og vedholdende.

Eksempel
3 ture om ugen á 20-30 minutter kan give mærkbare forbedringer på bare 4-6 uger.

Konklusion – kroppen er fantastisk!

Din krop er bygget til at kunne tilpasse sig. Når du løber regelmæssigt, sker der en lang række forbedringer også selvom du ikke mærker dem alle med det samme.
Så næste gang du snører skoene, så husk,
Du træner ikke bare benene – du træner hele kroppen. Og den bliver bedre, hver gang du løber.

www.marathoneksperten.dk

Halvmarathon eller marathon – Har du en plan?At gennemføre en halvmarathon eller marathon kræver ikke blot motivation og...
10/06/2025

Halvmarathon eller marathon – Har du en plan?

At gennemføre en halvmarathon eller marathon kræver ikke blot motivation og vilje, men også en gennemtænkt og periodiseret træningsplan. En sådan plan skaber både struktur og retning, hvilket øger motivationen og hjælper dig med at fastholde en god træningsrytme gennem hele forberedelsesperioden. I denne artikel præsenteres en konkret plan for efterårets store løbeudfordring, hvor de vigtigste teoretiske principper bag periodisering, intensitet, mængde, målsætning og nedtrapning forklares og integreres i praksis.

Realistisk målsætning og indsats

En vellykket træningsplan starter med et realistisk bud på både indsats og mål. Det betyder, at du skal tage udgangspunkt i din aktuelle form, erfaring, hverdag og tidligere løbserfaringer. Overambitiøse mål eller for hårdt sat træningsmængde øger risikoen for skader og tab af motivation. Sæt dig derfor et mål, der både er udfordrende og realistisk – for eksempel at gennemføre i en bestemt tid eller blot at gennemføre løbet. Dernæst beslutter du, hvor mange dage om ugen og hvor mange timer du vil bruge på træningen. For de fleste motionister vil 3-5 træningsdage om ugen og 4-8 timer være passende, afhængigt af målsætning og erfaring.

Træningsplanens opbygning - Periodiseringens blokke

Periodisering er grundstenen i effektiv udholdenhedstræning og handler om at opdele træningen i blokke med forskelligt fokus. Dette gør det muligt at bygge formen gradvist op, undgå overtræning og ramme topformen på selve løbsdagen. En klassisk periodiseret plan for et efterårs marathon eller halvmarathon kan inddeles i følgende blokke.

Basis blok (4-6 uger)

I basis blokken er målet at opbygge en solid aerob kapacitet og tilvænne kroppen til regelmæssig træning. Her ligger hovedvægten på rolige, længere ture i lav til moderat intensitet suppleret med kortere intensive intervaller med korte pauser (eks. 30-20-10sek). Det handler om at opbygge et fundament uden at stresse kroppen unødigt. Typisk udgør 70-80% af træningen i denne fase rolige løbeture, suppleret med let styrketræning og core-træning for at forebygge skader.

Opbygnings blok (6 uger)

Når grundformen er på plads, øges både intensitet og mængde gradvist. Her introduceres tempo- og intervalpas, som forbedrer både den aerobe og anaerobe kapacitet samt løbeøkonomi. Mængden af træning stiger til den maksimale planlagte volumen, men det er vigtigt, at de hårde pas ikke udgør mere end 10-15% af den samlede træning for at undgå overbelastning. Længere ture (langture) udvides gradvist, så kroppen vænnes til den belastning, der venter på løbsdagen.

Specialiserings blok og måltempo (4 uger)

I denne blok flyttes fokus fra volumen til kvalitet. Du begynder at løbe flere ture i dit måltempo – det vil sige det tempo, du ønsker at holde på løbsdagen. Dette gør kroppen fortrolig med farten og hjælper dig til at vurdere, om målet er realistisk. Tempo- og intervaltræning bliver mere specifik, og du kan inkludere tempo-pas på 3-15 km i måltempo samt intervalpas med længere intervaller (f.eks. 4×2 km i halvmarathon-tempo). Samtidig bør du stadig have en ugentlig langtur, men nu gerne med indlagte kilometer i måltempo.

Nedtrapnings blok (2 uger)

De sidste uger før løbet reduceres træningsmængden markant, men intensiteten holdes delvist oppe. Det er nedtrapning og har til formål at sikre, at kroppen er frisk og restitueret til løbsdagen. Forskning viser, at en gradvis nedtrapning på 2-3 uger kan forbedre præstationen med 2-5%. Du kan stadig lave korte, lette intervaller eller tempoture, men den samlede volumen bør falde til 50-60% af topniveauet. Nedtrapningen modvirker overtræning og giver musklerne mulighed for at genopbygge energidepoterne.

Balancen mellem intensitet og mængde

En af de vigtigste principper i moderne løbetræning er balancen mellem intensitet og mængde. For meget intensitet øger risikoen for skader og udbrændthed, mens for meget mængde uden kvalitet ikke giver tilstrækkelig fremgang. En effektiv plan bygger derfor på, at størstedelen af træningen foregår i et roligt tempo, suppleret med 1-2 ugentlige kvalitets-pas i form af tempo- eller intervaltræning.

Motivation, målsætning og mentale aspekter

En plan er ikke kun et redskab til fysisk træning, men også et vigtigt værktøj til at styrke motivationen. Når du har en konkret plan med klare mål og delmål, øges sandsynligheden for, at du fastholder træningen – også på dage, hvor motivationen er lav. Psykologisk forskning viser, at målrettethed, struktur og små succesoplevelser undervejs er afgørende for at opretholde motivationen gennem et langt træningsforløb. Visualisering af målet, sociale forpligtelser (f.eks. træning med andre) og løbende evaluering af din udvikling er effektive strategier.

Klar til løbsdagen

Når du følger en struktureret og periodiseret plan, hvor der er balance mellem intensitet og mængde, og hvor målet er realistisk og personligt motiverende, øger du markant dine chancer for både at gennemføre og præstere på dagen. Husk, at vejen til succes starter med en plan – og at vejen til målet er lige så vigtig som selve målstregen. God træning og held og lykke med din halvmarathon eller marathon til efteråret!

www.marathoneksperten.dk
Træningsrådgivning og løbestilsanalyser
v/Karl-Åge Søltoft

Din guide til styrketræning for distanceløbereHvis du er en af de dedikerede distanceløbere, der har løbetræning på plan...
27/05/2025

Din guide til styrketræning for distanceløbere

Hvis du er en af de dedikerede distanceløbere, der har løbetræning på planen mange af ugens syv dage, så ved du sikkert, hvor vigtigt det er at holde kroppen stærk og skades fri. Men hvordan får man styrketræning ind i et allerede travlt løbeprogram? Og hvad er det egentlig for nogle styrketræningsformer, der er relevante for en distanceløber? Lad os tage en tur gennem styrketræningens kringelkroge og besvare disse spørgsmål.

Eksplosiv styrke (plyometrisk træning)

Forestil dig, at du er en superhelt, der skal hoppe over bygninger i et enkelt spring. Det er lidt sådan, plyometrisk træning fungerer. Plyometrisk træning handler om at udvikle eksplosiv styrke gennem hurtige og kraftfulde bevægelser som hop, spring og kast. For en distanceløber kan plyometrisk træning forbedre skridtlængde og -frekvens, hvilket resulterer i hurtigere løbetider.

Men vent, der er mere! Plyometrisk træning kan også hjælpe med at forebygge skader. Ved at styrke sener, ledbånd og muskler kan du reducere risikoen for overbelastningsskader, som ofte opstår ved gentagne løbebevægelser. Så næste gang du laver squat jumps eller box jumps, kan du tænke på dig selv som en superhelt, der forbereder sig på at redde verden.

Eksempler på plyometriske øvelser:
• Squat jumps: Stå med fødderne i skulder bredde afstand, bøj knæene og hop så højt som muligt.
• Box jumps: Hop op på en kasse eller platform og land blødt med begge fødder.
• Burpees: Fra stående position, hop ned i en planke position, lav en armbøjning, hop tilbage og spring op i luften.

Hurtighedsstyrke

Hurtighedsstyrke handler om at udvikle evnen til at generere kraft hurtigt. Tænk på det som at være en gepard, der jager sit bytte. Hurtighedsstyrke kan trænes gennem korte, intense intervaller og sprintøvelser. Øvelser som korte sprints, bakkeløb og intervaltræning kan hjælpe med at forbedre din hurtighedsstyrke.
Ved at inkludere hurtighedsstyrke i dit træningsprogram kan du forbedre din neuromuskulære kontrol, hvilket betyder, at dine muskler og nerver arbejder mere effektivt sammen. Dette kan resultere i mere kraftfulde og effektive løbebevægelser, hvilket igen kan reducere risikoen for skader. Så næste gang du spurter op ad en bakke, kan du tænke på dig selv som en gepard på jagt.

Eksempler på hurtighedsstyrke øvelser:
• Korte sprints: Sprint så hurtigt du kan i 20-30 sekunder, hvile og gentag.
• Bakkeløb: Find en bakke og sprint op ad den, gå ned og gentag.
• Intervaltræning: Skift mellem højintensitetsløb og let jogging i intervaller.

Maksimal styrke

Maksimal styrke refererer til den største kraft, en muskel eller muskelgruppe kan generere. For en distanceløber er det vigtigt at have stærke muskler i benene, kernen og overkroppen for at opretholde en god løbeform og undgå træthed. Styrketræning med tunge vægte, såsom squats, dødløft og lunges, kan hjælpe med at opbygge maksimal styrke.
En stærk krop kan bedre modstå de belastninger, der opstår under løb, hvilket kan reducere risikoen for skader. Derudover kan maksimal styrketræning forbedre din løbeøkonomi, hvilket betyder, at du bruger mindre energi på at løbe samme distance. Dette kan være en stor fordel, især for distanceløbere. Så næste gang du løfter tunge vægte, kan du tænke på dig selv som en af disse kraftkarle, der forbereder sig på at løfte en bil.

Eksempler på maksimal styrke øvelser:
• Squats: Brug en vægtstang og lav dybe squats for at styrke benene.
• Dødløft: Løft en vægtstang fra jorden til hoftehøjde for at styrke ryg og ben.
• Lunges: Gå fremad med vægte i hænderne og bøj knæene for at styrke benene.

Udholdenhedsstyrke

Udholdenhedsstyrke handler om at kunne opretholde muskelkraft over længere tid. Dette er afgørende for distanceløbere, der skal kunne holde en stabil løbeform og undgå træthed. Udholdenhedsstyrke kan trænes gennem øvelser med mange gentagelser og lavere vægte, såsom step-ups, planker og cykling.

Ved at forbedre din udholdenhedsstyrke kan du øge din evne til at løbe længere uden at blive træt. Dette kan også hjælpe med at forebygge skader, da trætte muskler er mere tilbøjelige til at blive overbelastede og skadede. Udholdenhedsstyrke træning kan også forbedre din aerobe kapacitet, hvilket betyder, at din krop bliver bedre til at bruge ilt under løb. Så næste gang du laver step-ups eller planker, kan du tænke på dig selv som en marathonløber, der forbereder sig på at krydse målstregen.

Eksempler på udholdenhedsstyrke øvelser:
• Step-ups: Træd op på en bænk eller platform gentagne gange for at styrke benene.
• Planker: Hold en planke position så længe som muligt for at styrke kernen.
• Cykling: Brug en motionscykel til at træne benene og forbedre udholdenheden.

Hvordan integrerer du styrketræning i løbetræning?

Nu hvor vi har gennemgået de forskellige typer styrketræning, lad os se på, hvordan du kan integrere dem i dit løbeprogram, selvom du har løbetræning på planen mange af ugens syv dage.

1. Planlæg styrketræning på løbefri dage: Okay, jeg ved godt, at du MÅSKE ikke har nogen løbefri dage, men hvad med at lave styrketræning på dage, hvor du har let løbetræning? På den måde kan du stadig få styrketræning ind uden at overbelaste kroppen.
2. Fokusér på hele kroppen: Selvom benene er vigtige for løbere, er det også vigtigt at styrke kernen og overkroppen for at opretholde en god løbeform. Så sørg for at inkludere øvelser, der træner hele kroppen.
3. Start forsigtigt og øg gradvist: Hvis du er ny til styrketræning, er det vigtigt at starte med lette vægte og gradvist øge intensiteten for at undgå skader. Husk, Rom blev ikke bygget på en dag, og det gør din styrke heller ikke.
4. Inkludér forskellige typer styrketræning: Ved at inkludere eksplosiv styrke, hurtighedsstyrke, maksimal styrke og udholdenhedsstyrke i dit træningsprogram kan du opnå en mere alsidig og effektiv træning. Så sørg for at variere din træning for at få mest muligt ud af den.

Tidsmæssige blokke for styrketræning

For at strukturere din styrketræning effektivt, kan du opdele den i tidsmæssige blokke. Her er en tidsplan:

1. Udholdenhedsstyrke (6-8 uger): Start med udholdenhedsstyrke som det grundlæggende fundament. Træn 2-3 gange om ugen med fokus på øvelser med mange gentagelser og lavere vægte. Dette vil hjælpe med at opbygge en solid base og forbedre din muskeludholdenhed.

Eksempler på udholdenhedsstyrke øvelser:
• Step-ups: Træd op på en bænk eller platform gentagne gange for at styrke benene.
• Planker: Hold en planke position så længe som muligt for at styrke kernen.
• Cykling: Brug en motionscykel til at træne benene og forbedre udholdenheden.

1. Maksimal styrke (4-6 uger): Efter udholdenhedsstyrken kan du skifte til maksimal styrke. Træn 2 gange om ugen med tunge vægte og færre gentagelser. Dette vil hjælpe med at opbygge muskelstyrke og forbedre din løbeøkonomi.

Eksempler på maksimal styrke øvelser:
• Squats: Brug en vægtstang og lav dybe squats for at styrke benene.
• Dødløft: Løft en vægtstang fra jorden til hoftehøjde for at styrke ryg og ben.
• Lunges: Gå fremad med vægte i hænderne og bøj knæene for at styrke benene.

1. Eksplosiv styrke (4-6 uger): Til sidst kan du fokusere på eksplosiv styrke. Træn 1-2 gange om ugen med plyometriske øvelser som squat jumps og box jumps. Dette vil hjælpe med at forbedre din eksplosive kraft og skridtlængde.

Eksempler på plyometriske øvelser:
• Squat jumps: Stå med fødderne i skulderbredde, bøj knæene og hop så højt som muligt.
• Box jumps: Hop op på en kasse eller platform og land blødt med begge fødder.
• Burpees: Fra stående position, hop ned i en planke, lav en push-up, hop tilbage og spring op i luften.

Konklusion

Styrketræning er en vigtig del af enhver distanceløbers træningsprogram. Ved at inkludere eksplosiv styrke, hurtighedsstyrke, maksimal styrke og udholdenhedsstyrke kan du forbedre din løbepræstation og reducere risikoen for skader. Husk at planlægge din styrketræning på en måde, der supplerer din løbetræning, og start forsigtigt for at undgå skader. Med den rette tilgang kan styrketræning hjælpe dig med at blive en bedre og skades fri løber.

www.Marathoneksperten.dk
Træningsrådgivning og løbestilsanalyser
v / Karl-Åge Søltoft

Adresse

Hillerød
3400

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Marathoneksperten sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del