17/09/2025
September flyver af sted – og allerede i denne weekend glæder vi os til International Citizen Day på Herning Bibliotek. Håber, vi ses!
Så er det efterår – og vi er SÅ klar til et par events! Her i september glæder vi os til igen at være en del af International Citizens Day og udfordre de unge, ivrige sjæle til en kendo-kamp mod Monty! :) Som altid vil der være mulighed for at se vores fremvisning, opleve ægte kampkunst-udstyr og stille os alle de spørgsmål, man har lyst til.
Vi gør opmærksom på, at man desværre ikke kan hyre vores samuraier som sikkerhedsvagter til turen, når dagens program inviterer bibliotekets gæster til Fox And Hounds. Men vi håber på at inspirere alle i vores publikum, store som små, til at være lige så tapre og standhaftige som os – selvom man ikke lige bærer sværd. :)
Mellem de to events har vi en unik mulighed for at deltage i et mini-seminar i Korsør, for at udvikle vores evner yderligere. Det bliver en berigende måned, og vi ser frem til at dele den med jer.