Herning Tennisklub daterer sin oprindelse til 1901, da ti tennisinteresserede borgere fik skøde på et areal i Hotel Hernings Anlæg (hvor Herning Kongrescenter ligger nu) for at benytte det til at dyrke tennisspil. Navnet på klubben var dengang Herning private Lawntennisklub og som i England, hvor tennis jo kom fra, spillede man på græs. Hvor meget de første pionerer fik ud af spillet, er ikke godt
at vide, for baneforhold og udstyr var set med vore øjne ringe. Men derfor kan fornøjelsen godt have været stor, for tennisspillets grundlæggende kvalitet har altid været den samme: en blanding af kunst og fysisk præstation. At det er et af de vanskeligste spil med en bevægelig bold, er der ikke megen tvivl om. Forfatteren Klaus Rifbjerg, der er tennisfan, svang sig engang op til at skrive:
"Man skal bare være klar over, at det, der på skærmen fra Wimbledon ligner leg, kræver den samme indsats, det samme talent, den samme tekniske effektivitet, det samme kunstneriske håndelag, der skal til for at kombinere sig frem til atomteorien." Og man giver Rifbjerg så inderlig ret, når han i næste åndedrag og mere jordnært udbryder: "Det er, for at sige det jævnt, skidesvært at spille tennis". Ikke desto mindre voksede klubben og i 1954 flyttede vi så "uden" for byen til det nuværende anlæg på H.P. I dag råder klubben over 7 udendørsbaner og 1 indendørsbane samt nyistandsat klubhus med tilhørende omklædningsfaciliteter.
