06/06/2026
Lørdag den 30. maj afholdt Herning Ishockey Klub generalforsamling og efterfølgende fælles HIK-afslutning for sæsonen 2025/26.
Traditionen tro blev HIK-afslutningen afholdt i PAGH Loungen.
Afslutningen samlede omkring 270 deltagere til en hyggelig og festlig markering af en rigtig flot sæson.
Udover uddelingen af de traditionelle priser på alle U-hold blev to nye medlemmer optaget i HIKs Wall of Fame.
Hjalte Thomsen og Morten Poulsen blev optaget i "hall of fame" og fik overrakt beviset på deres optagelse.
De vil nu få deres plads på Wall of Fame, sammen med en række andre tidligere HIK-spillere, heriblandt Daniel Nielsen, Frederik Andersen, Frans Nielsen, Simon Nielsen, Oliver Bjorkstrand og Patrik Bjorkstrand.
Derudover blev klubbens nye frivillighedspokal, Erik Bjelbæks Frivillighedspris, uddelt for første gang.
Prisen gik særdeles fortjent til Preben Jørgensen som anerkendelse af hans store engagement og indsats for HIK – ikke blot i denne sæson, men gennem mange år.
HIK vil gerne takke alle fremmødte for den fantastiske opbakning og samtidig sende en stor tak til spillere, trænere, ledere, frivillige og forældre for en sæson, som vi i klubben kan være meget stolte af.
Samtidig skal der lyde en stor tak til Herning Blue Fox for endnu en gang at stille de flotte rammer i PAGH Loungen til rådighed.
Vi ser allerede frem til sæsonen 2026/27 og ønsker alle en god sommer.
HIK-Bestyrelse