19/08/2026
✈️ I Danmark er vi gode til foreningsliv – og en ny undersøgelse, som er kommet frem i dag, viser, at vi i Midt- og Vestjylland i særlig grad er glade for at være en del af en forening. 🇩🇰
Når vi tænker på sport og foreningsliv, er det ofte fodbold, håndbold eller andre traditionelle idrætsgrene, der først dukker op.
Men ikke alle har lyst til at sparke eller kaste med en bold…
Måske kender du en dreng eller pige på 14 år eller ældre, som gerne vil dyrke en sport, udfordre sig selv og være en del af et stærkt fællesskab – men som ikke rigtig har fundet sig til rette i de traditionelle sportsgrene?
I Herning Svæveflyveklub dyrker vi også sport – vores sportsplads er bare lidt større. ✈️☀️
Her lærer unge at flyve, får ansvar og udvikler sig i deres eget tempo. Samtidig bliver de en del af et stærkt foreningsfællesskab, hvor man hjælper hinanden både på jorden og i luften.
Og fællesskabet stopper ikke ved Herning. Som ung svæveflyver bliver man en del af en ungdomskultur med andre unge fra svæveflyveklubber i hele Danmark – med lejre, konkurrencer, oplevelser og venskaber på tværs af landet. 🇩🇰
Man kan begynde sin uddannelse som svæveflyvepilot allerede som 14-årig.
Så hvis fodboldbanen eller håndboldhallen aldrig rigtig har været sagen, findes der måske en anden sportsplads…
Den begynder for enden af vores startbane. ✈️
Kig op 👆✈️