22/07/2026
Pas på havet!
Det udsagn kan have flere forskellige betydninger - som livredder tænker vi nok oftest på, at det kan være farligt for vores gæster og os selv.
Men vi skal også passe havet i form at holde det rent.
Derfor deltog vi i dag i Beach Clean Up med om-hu.dk og Esmark Feriehusudlejning, hvor vi sammen med de øvrige deltagere fik samlet 4,5 kg plastik affald - det lyder måske ikke af meget, men når der er tale vatpinde, plastiklåg fra drikkeflasker og andre små stykker, er det altså ret mange gange, vi har bukket os ned, for at samle et stykke plastik op.
Resten af dagen brugte vi på at træne færdigheder i livreddende førstehjælp - en vigtig færdighed, når vi snakker livredning
Ja, det blev en ret tør dag, men med dagens bølger og vind, var det altså det eneste sikre, at holde sig på land, og overlade naturens kræfter til wind-, kite- og bølgesurfere.
I morgen ser vejret igen medgørligt ud, så mon ikke vi igen er at finde i vandet før/efter vores besøg på Hvide Sande Redningsstation?