23/08/2023
Kalmar 2023 skulle vise sig at blive en anden Ironman, end jeg havde regnet med. Træningsforudsætningerne var gode, trods nogle små bump på vejen. En forstuvet fod og en sommer, der udeblev.
Målet var, at have en fed oplevelse af at være Konge for en dag og alt var spærret af, for at jeg kunne have et fantastisk race og køre racet med overskud uden nogen faste tidsmål på den enkelte disciplin. Det skulle ikke være hygge men heller ikke hårdt.
Vi (Christel og jeg) kom til Kalmar 2 dage før racestart i 23 grader og meget svag vind. Det skulle vise sig, at blive anderledes.
På racedag er det 12 grader, når vi står op og forholdsvist blæsende. Ved racestart taler vi lidt med de andre atleter, og man kan begynde at mærke bekymringen for det noget barske vejr. Det er nemlig blæst yderligere op, men til gengæld er temperaturen nu kommet helt op på 15 grader. Flere atleter vælger ikke at tage våddragt på og ikke at stille til start. Christel holder dog stadig fast i at gå til svømmestart. Vi bevæger os nu fra skiftezonen og ned mod vandet. Og jeg kan godt se, at da Christel ser vandet, står panikken skrevet i hendes øjne. Jeg har ikke selv nogle problemer med hårdt vejr og store bølger, så for mig var det ikke et issue, om jeg skulle i vandet eller ej. Men til stor ærgrelse for hende selv, kunne hun ikke se sig selv i vandet. Hendes beskrivelse var: Det er helt sort og et meget oprørt vand. Vinden var nu tiltaget, så der var vindstød med op til 18 s/m.
Starten gik og jeg hoppede i vandet umiddelbart efter elitegruppen på den rullende start. Det var ikke varmt men ok. Og jeg så flere, som vendte om, da vi forlod havnebassinet for at svømme ud i det åbne vand, når bølgerne ramte dem. Og her der snakker vi om gode svømmere, som havde forventet svømmetid på omkring 1 time. Fortsættes i kommentar
