04/09/2026
🤍💙 VÆR MED TIL AT STØTTE FREMTIDEN I HERLEV IF FODBOLD 💙🤍
Kære medlemmer, forældre, trænere, ledere og frivillige og følgere i Herlev IF.
Herlev Fodbolds Venner er tilbage – og vi håber, at DU har lyst til at være med!
Måske tænker nogle: Hvem er Herlev Fodbolds Venner egentlig?
Foreningen så dagens lys helt tilbage i 1963 under navnet Champagneklubben. Dengang var tanken at skabe et hyggeligt fællesskab for klubbens aktive og passive medlemmer – blandt andet oldboys og veteraner – og samtidig være en handlekraftig støtteforening for HI Fodbold.
Og det lykkedes!
Gennem mange år blev der arrangeret banko, koncerter, indendørs fodboldturneringer, kræmmermarkeder og meget andet. Alt sammen med ét fælles formål: at støtte fodbolden og fællesskabet i Herlev IF.
De senere år har været mere udfordrende. Faldende medlemstal og coronaperioden satte aktiviteterne tilbage – men nu skriver vi et nyt kapitel!
🤝 EN NY ÆRA ER BEGYNDT
Herlev Fodbolds Venner er gået sammen med ungdomsafdelingen i Herlev IF, og vores primære mål er nu at skabe aktiviteter og økonomisk støtte, der kommer vores mange glade ungdomshold til gode.
Men for at kunne gøre en forskel har vi brug for opbakning fra hele Herlev IF-familien.
💙 BLIV EN DEL AF HERLEV FODBOLDS VENNER
Du kan støtte ved at købe et støttebevis til kun 110 kr. om året.
Der findes i alt 500 støttebeviser, nummereret fra 1-500 – og lige nu er 310 allerede solgt!
Hver måned trækkes der lod blandt støttebeviserne om præmier for i alt 2.500 kr., fordelt på 20 præmier – blandt andet gavekort til Føtex og andre sponsorer.
Når du køber et støttebevis, bliver du samtidig medlem af Herlev Fodbolds Venner.
⚽ HVORDAN KOMMER JEG MED?
Send en mail til:
📩 [email protected]
Skriv:
• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• Mailadresse
• Hvor mange støttebeviser du ønsker
Du skal være fyldt 18 år for at købe et støttebevis – men mor, far, bedsteforældre og andre omkring holdene kan selvfølgelig være med. Et trænerteam eller et hold kan også gå sammen om et eller flere støttebeviser.
Herefter sender vi støttebevis og opkrævning. Ved første køb modtager du også foreningens vedtægter.
Som medlem vil du desuden hver måned modtage et nyhedsbrev, hvor vi fortæller om aktiviteter, initiativer og hvad der ellers rører sig i Herlev Fodbolds Venner.
🤍💙 110 KR. OM ÅRET ER IKKE MEGET – MEN SAMMEN KAN VI GØRE EN STOR FORSKEL.
Jo flere vi er, desto mere kan vi støtte ungdommen, fællesskabet og fodboldglæden i Herlev IF.
Støt ungdommen. Støt fællesskabet. Støt Herlev IF.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at være med til at skabe en ny æra for Herlev Fodbolds Venner! ⚽🤍💙