02/08/2026
Frivillige søges til 100-dages løbearrangement i Helsingør! 🏃♂️
29 August er det næsten 100 dage siden vi havde et helt fantastisk Royal Run i Helsingør. Op til Royal Run havde vi hver måned et stort “ Træn Med” arrangement, hvor vi kom rundt i kommunen og hvor vores løbe nabo klubber havde lavet det ene store “Træn Med” arrangement efter det andet. Nu afslutter vi “Træn Med” cyklussen med dette “100 dages arrangement.
Har du lyst til at være en del af et fantastisk løbearrangement, der samler fællesskab, motion og hygge? Så har vi brug for dig som frivillig til vores 100-dages arrangement lørdag den 29. august på forpladsen ved Kulturværftet!
Arrangementet er inspireret af de populære “Træn med”-lørdage op til Royal Run, og denne gang er det HSOK, der står som primær arrangør. Der skal løbes eller walkes på en One Mile-rute rundt om Kronborg, igennem Soldaterbyen, over voldgraven og mellem bygningerne på Kulturværftet. Gæste Rute Lægger er vores kommune kontakt Trine. Som vi kender det fra “Træn Med” kan man deltage i op til én time, og der vil være masser af god stemning og aktiviteter på dagen!
Programmet:
🎺 Kl. 10.00: Pigegarden spiller op
💃 Opvarmning med Tine fra Skovløberne
🎶 Musik og portal ved Jesper Marstrand og portalteamet
🎤 Speak under hele arrangementet v/Bjarne
🍫 Udlevering af Raw Bite’s, kildevand og måske en lille overraskelse!
🏃♀️ ca. Kl. 10.30: Startskuddet går – løb eller gå så mange runder, du kan på én time!
Vi har brug for frivillige til:
✔️ Vejvisning på ruten
✔️ Udlevering af forfriskninger og stempler i OneMile passet.
✔️ Oprydning efter løbet
Som frivillig bliver du en vigtig del af dagen, og vi sørger selvfølgelig for at sende dig program og instruktioner, når vi nærmer os.
Er du klar til at hjælpe os med at gøre dagen til en succes? 💪
Skriv til [email protected] og meld dig som frivillig!
Vi glæder os til at se dig til en skøn dag med masser af smil, motion og fællesskab! 🌟