Hammel GF Fodbold

Hammel GF Fodbold Hammel GF Fodbold. En side for trænere, holdledere, spillere og andre fodboldinteresserede i Hammel og omegn til at formidle nyheder i HGF's interesse.

Bestyrelsen ønsker denne side bruges af trænere, holdledere og spillere til at formidle positive nyheder, positive historier og arrangementer. Trænere og holdledere bedes benytte siden til at udbrede fodbolden i Hammel, så vi kan få en endnu bedre opbakning og sammehold i og omkring klubben. Af mulige opslag kunne være:

- Advisering om hjemmekampe.
- Resultater af kampe. Evt, live opdateringer.
-

Kampreferat og målscore i kampe.
- Billeder af hold, kampe og træninger m.m.
- Arrangementer for enkelte hold.
- Opstarts tider. Admin forbeholder sig retten til at slette opslag der ikke opfylder klubben vedtægter.

🔴🔵 TAK FOR EN FANTASTISK AUTOPARTNER HAMMEL RØD LØRDAG! 🔵🔴Sikke en dag! ❤️⚽️Solen skinnede, himlen var blå, stadion summ...
24/08/2026

🔴🔵 TAK FOR EN FANTASTISK AUTOPARTNER HAMMEL RØD LØRDAG! 🔵🔴

Sikke en dag! ❤️⚽️

Solen skinnede, himlen var blå, stadion summede af liv – og vigtigst af alt var Hammel Stadion fyldt med glade fodboldspillere, forældre, søskende, trænere og frivillige!

Fra de mindste spillere til de ældste ungdomshold blev der kæmpet, grinet, jublet og leveret masser af flotte aktioner på banerne. 💪⚽️

Der var god, sund fight – men vigtigst af alt blev kampene spillet med fair play, respekt for hinanden og masser af smil. ❤️💙

Og når vi nu kalder det RØD LØRDAG, så skulle der selvfølgelig også være lidt ekstra knald på! 💥

Spillerne fik den helt store oplevelse med indløb, navneopråb, musik, røg og confetti 🎶💨🎉 – og rundt på stadion var der liv, grin, hoppeborge og masser af mennesker, der hyggede sig sammen.

Det er præcis sådan en dag, der viser, hvad en fodboldklub også handler om.

Fællesskab. Glæde. Frivillighed. Og oplevelser sammen.

Der er blevet lagt RIGTIG mange timer i forberedelserne til dagen, og derfor skal der lyde en kæmpe TAK til holdet bag Rød Lørdag og til alle de frivillige, der gav en hånd med før, under og efter arrangementet. 🙏

Nogen slæbte. Nogen grillede. Nogen solgte. Nogen ryddede op. Nogen sørgede for musik og aktiviteter. Og når der lige manglede en hånd et sted, så var der altid nogen, der sprang til.

Det er sådan, vi kan skabe de store oplevelser sammen! ❤️💙

En kæmpe tak skal selvfølgelig også lyde til vores sponsorer.

Tak fordi I bakker op om Hammel GF Fodbold. Tak fordi I er klar, når vi kommer med endnu en idé – og tak fordi I er med til at gøre det muligt at skabe oplevelser for vores børn og unge.

Uden jer – ingen fodbold i Hammel GF! 🙏

Og en helt særlig tak til Morten Damm og Autopartner - Hammel for sponsoratet og opbakningen til Autopartner Hammel Rød Lørdag. ❤️

Vi håber, at alle spillere gik hjem med trætte ben, et stort smil og måske lidt confetti de stadig finder i håret i næste uge. 😄🎉

Tak til spillere, trænere, forældre, frivillige, sponsorer og alle jer, der kiggede forbi.

Det her er Hammel GF. 🔴🔵
Det her er fællesskab. ❤️
Vi ses på stadion! ⚽️

20/08/2026

🔴🔵 AUTOPARTNER HAMMEL RØD LØRDAG 2026 🔴🔵

⚽ ÉN KLUB – ÉN BY – ÉN STOR FODBOLDDAG! ⚽

Vi gør det igen!

Hammel Stadion bliver RØD og BLÅ, når vi inviterer hele byen til Autopartner - Hammel Rød Lørdag! ❤️💙

📍 Hammel Stadion
🚪 Stadion åbner kl. 09.30
⚽ Første kampe fløjtes i gang kl. 10.00

Denne lørdag samler vi Hammel GF Fodbold til én kæmpe fodbolddag, hvor alle vores hold spiller hjemme – lige fra de yngste U7'ere og hele vejen op til U16.

Og vi nøjes selvfølgelig ikke bare med fodbold… 🔥

🎤 Spilleropråb og præsentation af holdene
🎉 Confettikanoner
🎶 Musik på stadion
⚽ Masser af fede kampe
🏰 GRATIS HOPPEBORGE til børnene hele dagen!
🥳 Leg, hygge og aktiviteter omkring banerne

Så selv hvis ungerne trænger til en pause fra fodbolden, er der masser at give sig til – og det koster selvfølgelig ikke en krone at komme på hoppeborgene! 🙌

Og når sulten rammer, er vi klar!

🔥 Grillene bliver tændt
🍟 Pommesmaskinen kommer på overarbejde
🥤 2 STORE slushice-maskiner står klar
🍺 Baren serverer sodavand, vand, juice og kolde øl
🍦 Og Chokoevents kommer med ISBODEN!

🎟️ NYHED: STORT AMERIKANSK LOTTERI!

I år skruer vi endnu mere op for festen!

Vi har sammen med en masse fantastiske sponsorer samlet en bunke fede præmier, som du kan vinde i vores store amerikanske lotteri. 🎁

❤️💙 Hele overskuddet fra lotteriet går direkte til ungdomsafdelingen i Hammel GF Fodbold.

En KÆMPE tak til vores sponsorer og til det lokale erhvervs- og foreningsliv, som igen og igen bakker op om fodbolden og børnene i Hammel. 🙏

🔴 HAMMEL – NU SKAL VI FYLDE STADION! 🔵

Tag børnene, naboen, vennerne, bedsteforældrene og resten af familien under armen.

Kom op og støt Hammels lokale gutter og gutinder, køb en pølse, snup en slushice, hop løs på hoppeborgene, vind en præmie og vær med til at skabe en fantastisk stemning omkring vores ungdomshold.

Vi har lagt op til en dag med fodbold, fest, fællesskab og masser af RØD/BLÅ stemning! ❤️💙

🚲 OBS – PARKERING
Vi forventer rigtig mange mennesker og dermed pres på parkeringspladserne omkring stadion.

Bor du i Hammel, så hop på cyklen eller gå til stadion, hvis du har mulighed for det. 🚲🚶

📍 Hammel Stadion
🚪 Dørene åbner kl. 09.30
⚽ Første kamp kl. 10.00

❤️💙 ÉN KLUB. ÉN BY. RØD LØRDAG. ❤️💙

VI SES PÅ HAMMEL STADION! ⚽🔥🎉

14/08/2026

🎉 SÅ ER HELE PROGRAMMET KLAR! 🎉

Nu kan vi endelig løfte sløret for årets Hammel Hestemarked – og vi synes faktisk selv, at vi har fået skruet et ret godt program sammen! 🐴

Der er gamle klassikere, nye tiltag og masser af noget for alle. Som altid bliver pladsen fyldt med kræmmere, Nordisk Tivolipark, musik, hygge, fest og masser af godt socialt samvær.

Og highlights? Dem er der bestemt også nogle stykker af! 👇

🎤 John Mogens Live
🐴 Hestequiz
🎉 90'er Fest
🎶 The Powls
⛵ Kapsejlads
🔥 UAK
🎪 Cirkus Aroma.. og meget, meget mere!

Så tag et kig på programmet og find ud af, hvad du ikke må gå glip af. Vi glæder os allerede helt vildt til uge 36! 🤩

🎟️ Husk: Det eneste, vi sælger billetter til i forsalg, er 90'er Festen. Alt andet købes ved indgangen på dagen.

🎟️ Køb billet til 90'er Fest her: https://hgf.klub-modul.dk/cms/ProfileEventEnrollment.aspx?EventID=1031

Vi ses til Hammel Hestemarked! 🐴🎡🎶

12/08/2026
🔵🔴Så ruller bolden igen⚽️
10/08/2026

🔵🔴Så ruller bolden igen⚽️

⚽️ Hammel GF Fodbold har brug for DIN hjælp! ❤️💙Når Hammel Hestemarked løber af stablen, har vi igen mulighed for at tje...
10/08/2026

⚽️ Hammel GF Fodbold har brug for DIN hjælp! ❤️💙

Når Hammel Hestemarked løber af stablen, har vi igen mulighed for at tjene penge til fodboldafdelingen – men det kræver selvfølgelig, at vi hjælper til 🙌

Derfor søger vi frivillige fra Hammel GF Fodbold til følgende 3 vagter:

🎟️ Billetsalg – Ungepladsen
👥 Vagt nr. 18.0: 3 hjælper til Billetsalg Ungepladsen, fredag 4/9 fra kl. 19.30 til 01.00 – TeamChef – Karsten Knudsen

🍺 Bar – Ølvogn ved Madbod
👥Vagt nr. 33.0: 2 hjælper til Bar Ølvogn ved Madbod, lørdag 5/9 fra kl. 11.00 til 17.00 – TeamChef – Gitte Bisgaard

🍺 Bar – Ølvogn ved Madbod
👥 Vagt nr. 46.0: 2 hjælper til Bar Ølvogn ved Madbod, søndag 6/9 fra kl. 11.00 til 16.00 – TeamChef – Niels Salhøj

Vi håber meget, at forældre, spillere, trænere og andre frivillige omkring fodboldafdelingen vil give en hånd med. Det er en hyggelig måde at støtte klubben på – og samtidig være en del af fællesskabet omkring Hammel GF ❤️💙

👉 Har du mulighed for at tage en af vagterne?
- så skriv til Jesper Søndergaard Balker, med hvilken vagt nr. du vil sættes på/tage via denne mail: [email protected]

Se også her hvordan man som frivillig kan tilmelde sig Hammel Hestemarked frivilligsystem. - https://hammelgf.crewplan.dk/signup

3 vagter – så er vi i mål! 💪⚽️

På forhånd tusind tak for hjælpen! 🙏

Hammel GF frivilligsystem

⚽️💙 En uforglemmelig dag hos de danske mestre AGF! 💙⚽️Sikke en oplevelse for vores spillere!I forbindelse med AGF's hjem...
25/07/2026

⚽️💙 En uforglemmelig dag hos de danske mestre AGF! 💙⚽️

Sikke en oplevelse for vores spillere!

I forbindelse med AGF's hjemmekamp mod Brøndby IF var Hammel GF Fodbold inviteret til at stille med indløbsbørn og flagbørn. Da sommerferien betød, at ikke alle U10-spillerne kunne deltage, sprang et par piger fra U12 og et par drenge fra U11 til som flagbørn.

Tusind tak for jeres hjælp – I gjorde det fantastisk! 👏

Vores U10-drenge fik den helt store oplevelse, da de gik på banen hånd i hånd med AGF-spillerne foran et fyldt stadion. Det var en dag, de sent vil glemme, og de klarede opgaven til UG.

Som prikken over i'et deltog Malte, Hjalte og Marius i pausen i en sjov driblekonkurrence mod VSK's drenge. Med en sikker sejr kunne de lade sig hylde som vindere – og tage en kasse Faxe Kondi med hjem! 🏆🥤

En stor tak til AGF for invitationen og for at give vores unge spillere en oplevelse, der skaber minder for livet. Vi er stolte af samarbejdet og glæder os allerede til næste gang! 💙❤️



af: Per Fagerlin

Har dit barn glemt noget på fodboldskolen, kan I her se et billede af de ting, der blev fundet og samlet ind under opryd...
04/07/2026

Har dit barn glemt noget på fodboldskolen, kan I her se et billede af de ting, der blev fundet og samlet ind under oprydningen.
Alle tingene ligger i boldrummet, så tag gerne kontakt til en med nøgle, hvis noget tilhører jer 😀

💦 POSTKORT FRA DAG 5 💦Så lød slutfløjtet på dette års DP World Fodboldskole i Hammel GF Fodbold🥲En fantastisk uge er nåe...
03/07/2026

💦 POSTKORT FRA DAG 5 💦

Så lød slutfløjtet på dette års DP World Fodboldskole i Hammel GF Fodbold🥲
En fantastisk uge er nået til vejs ende, og den sidste dag blev som altid fyldt med gode traditioner og masser af smil.
En særlig tak for støtten til dagens sponsorere Mogens Sørensen, Entreprenørfirma ApS og K.R. Lakering.

Vejret ville det anderledes end forventet: overskyet, støvregn og en god omgang blæst, men det stoppede ikke humøret!
De yngste rykkede hurtigt ned til hallerne i HIC, hvor der blev leget “gulerod”, løbet kapløb og hygget igennem🤗 Imens fik de ældre spillere en kort træningssession, inden den traditionsrige stationstræning blev skudt i gang på bane 1⚽️
Børnenes seje indsats i det ustadige vejr blev belønnet med en fransk hotdog fra en pølsevogn sponsoreret af Frode Laursen Gruppen – mange tak for mad🌭

Og selvfølgelig skulle den klassiske kamp mellem trænere og børn også afvikles. Børnene leverede flotte mål, men trænerne trak igen i år det længste strå og vandt 4-2🎉⚽️
Sejren havde dog en pris: en tur i baljen💦 – og for én leder også en omgang kanel i anledning af en kommende 25-års fødselsdag🇩🇰

Vi vil gerne sende en stor og varm tak til alle vores sponsorere, som har været med til at gøre årets fodboldskole mulig:
Wüpp, Autopartner - Hammel, M.Frisch A/S, Tagfirmaet Per Andersen, DANSK Hammel, Mogens Sørensen, Entreprenørfirma ApS, K.R. Lakering, Normal, Chokoevents.dk, Matas - Hammel og Frode Laursen Gruppen.

En kæmpe tak skal også lyde til alle trænere og frivillige, der har lagt tid, kræfter og hjerte i at skabe en uge fyldt med fodboldglæde, tryghed og gode oplevelser. Uden jer – ingen fodboldskole🥰

Og ikke mindst: Tusind tak til jer forældre for lån af jeres børn. Uden så mange engagerede tilhængere, glade børn og opbakning fra jer, havde fodboldskolen slet ikke været det samme! ❤️Vi ses forhåbentlig næste år💙

Adresse

Hammel

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hammel GF Fodbold sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del