Hadsund Roklub - Kajak- & Rosport

Hadsund Roklub - Kajak- & Rosport Her fortæller vi om hverdagen & ture samt de tilbud vi tilbyder nye og eksisterende medlemmer. Velkommen til vores fantastiske klub.

Denne side er Hadsund Roklub officielle side for vores kajakafdeling. I Hadsund Roklub tilbyder vi både Tur- & Havkajak.

21/05/2026

1000 tak for en dejlig aften - Nåede du ikke med i aften, kontakt os og vi skal nok give dig/ jer en tur🤩

19/05/2026

📣📣🇩🇰Kom og prøv kajak nu på torsdag 🇩🇰📣

På Torsdag 21/5 - Klokken 18.30 - 21.00
Åbner Hadsund Roklub vores kajakafdeling for nysgerrige - OG Det er helt gratis!!

Så kunne du tænke dig at høre, se eller prøve kajak så har du/ I nu muligheden👏🏻👏🏻
Vi har instruktører klar til at tage jer sikkert med ud på vandet, hvis I lyst til det.Derudover er de klar til at fortælle om klubben, og det at ro kajak. 🫶🏻

Vi tænder grillen og sørger for lidt til munden og ganen. ☺️🌭🌭

Vi har sørget for godt vejr. ☀️☀️(Det siger yr i hvert fald 😅)

Så tag samlever, ven, veninde under armen og kom forbi til en hyggelig aften.

Håber vi ses. 👋🏻

29/04/2026

Kom og lær at ro kajak🌅

Kunne du tænke dig at se fantastiske flotte Mariager Fjord fra vandet? 😍

Nu har du igen mulighed for at lære at ro kajak ved Hadsund Roklub.

Vi tilbyder igen i slt maj/ start juni begynderkurser i havkajak eller turkajak.

Vi har nu åbent for tilmelding til vores begynderhold, hvor du bliver klædt godt på inden sommerferien, til at kunne tage på eventyr på vores smukke fjord.

Vi har alt det udstyr du har brug for, så du skal bare møde op, og så vil vores uddannede instruktører lære dig alle de færdigheder, der skal til.

Og når du er færdig, har klubben alt det, du skal bruge i både udstyr og kajakker til at nyde fjorden, fællesskabet eller en stille solnedgang alene.

Er du nysgerrig på at høre mere eller vil du med, så send os en besked her eller kontakt vores kontaktperson.

Svend Mørk-Jensen
📧[email protected]
📞 23987763

Turkajak starter op 27/5 klokken 18.00

Havkajak starter op 2/6 klokken 17.30

19/04/2026

Er kajak mon noget for dig? 😍
Der er ikke længe til vi igen starter instruktion op i hav - & turkajak.

Se videoen herunder og bliv klogere på kajaktyper og andre nyttige informationer 😊

For mere information kontakt os i en pb. 😊

04/12/2025

Så er der igen mulighed for at afprøve sine kajakfærdigheder og evt. Lære nye i svømmehallen den 13/12 fra 13-15.

Kom og leg, vi er 3 instruktører klar til at lege og øve med jer 😅

Alle der ønsker at have en kajak, mødes i roklubben klokken 1200 hvor vi sammen pakker.

Dem der ikke pakker, skal ikke forvente kajakker 😉

Håber vi ses 👋🏻

01/10/2025

Der er en første gang for alt.😉
Og sådan en var der under vores klubtur til Fur, her fik flere af deltagerne helt tilfældigt stiftet bekendtskab med Havets nordlys Morild 🤩🤩 og fascinerende er det at køre hånden igennem vandet og opleve naturens magi. 😍😍😍

Morild er et sjældent og smukt fænomen, der kan få havet til at lyse og glimte i blå og grønlige farver. Det er en særlig alge, der især ved bevægelse fra bølger eller badende gæster udsender lys i vandet.

Se vores video af magien der opstår i vandet.

Klubtur 2025 - Kajak - Fur🗺️Hadsund roklubs kajakafdelingen var den 12.-14. September på klubtur til Fur, og det var en ...
21/09/2025

Klubtur 2025 - Kajak - Fur🗺️
Hadsund roklubs kajakafdelingen var den 12.-14. September på klubtur til Fur, og det var en kæmpe succes👏🏻👏🏻

Turen tog sin spæde start torsdag aften, hvor alle der skulle med på vores tur mødtes i klubben for at hjælpe hinanden med at pakke kajakker og grej på traileren.💪🏻💪🏻

Fredag den. 12. September ved middagstid drog vores to turledere Steffen og Mads mod Fur.
🚗💨💨 ⛴️ 💨💨
De havde planlagt en lidt tidligere afgang, så de kunne se om alt ved Fur bådelaug var klart til det store ryk ind der ville komme senere på eftermiddagen. 😊
Derudover blev tiden også brugt på en rekognosceringstur rundt om Fur🧐, vejret fredag viste nemlig lidt tænder, med vind på 8-9 m/s fra syd, og lørdagen stod på samme vejrudsigt🌊🌬️så for at sikkerheden kunne vurderes blev der taget en ørundtur, samtidig blev det konstateret, hvor de bedste stratetiske pausepladser var. 🌯

Senere på eftermiddagen kom resten af gruppen, og der blev slået nogle af klubbens nye telte op. ⛺️ ⛺️ Derefter gik turen en tur på havnen, der er lige ved siden af, her var der nemlig anløbet ikke mindre end 63 træskibe, der havde haft kapsejlads på Limfjorden, så på havnen var der flotte træskibe og boder og lokalbrygget øl ⛵️🍻 resten af fredag gik med en briefing om morgendagens tur, samt lækker mad og hygge.

Lørdag den 13. September startede vi med en gang tidlig morgenmad, så vi kunne komme på vandet først på dagen. ☀️🤘🏻Vi kunne se, at vejret ville blive lidt vådt sidst på dagen, så vi var på vandet klokken 08.00, efter en grundig sikkerhedsbriefing, blev ture startet hvor vi startede i lidt uroligt vand, rundt om Furs sydelige spids, inden vi som forventet kom i læ på vestsiden. Her gik turen op af den naturskønne vestside op mod de nordlige klinter. 🏝️🌄Vi rundede den nordlige og flotte spids og fortsatte langs Furs fascinerende klinter, det er en vild oplevelse. 😍🤩🤩
Herfra gik det mod Furs nordøstlige punkt, Fækær Odde, her havde vi planlagt middagspause og pick-up for dem, der ikke havde lyst til at ro ned af Furs østlige side, hvor der var godt med vind og bølger. 😎🌊🌊🌬️🌬️
Alle deltagere kunne under middagsmaden besigtige det kommende og sidste stykke vej, her valgte en del af gruppen at benytte den planlagte pick-up og de resterende deltagere tog med ud i bølgen. 🥳
Alle deltagere gjorde et fantastisk stykke arbejde på hele turen, og da de sidste kom hjem, blev resten af dagen brugt med hygge, afslapning og lækker mad, dagen sluttede med morild ved bådbroen😍🤩

Søndag 14. september.
Dagen startede igen først på dagen med en super god og lækker morgen mad, 🍞🍳🧀herefter blev der sendt en gruppe afsted med biler til Sundsøre, 🚗💨 så vi kunne ro fra Fur og til Sundsøre. Så fik vi nemlig en dejlig og naturskøn oplevelse ned langs Sallings østkyst,🏞️🪼🏞️ og det vejr vi ikke var forkælet med lørdag, fik vi søndag, stille vand, sol og ingen vind.🌅🌅
Da vi kom til Sundsøre hjalp vi hinanden med at rengøre kajakkerne på havnen, inden de blev pakket på traileren, og turen vendte hjem mod Hadsund igen, 🚗💨💨 hvor vi i samlede flok fik sat kajakker og grej på plads, inden der blev sagt tak for denne gang.🥰🤝🏼👏🏻

Vi, Steffen & Mads, vil gerne sige 1000 tak for en rigtig dejlig tur med en rigtig god og homogen gruppe, hvor alle hjalp hinanden og alle gjorde det mega godt, både på vandet og under hele turen.🩶🩶

Vi glæder os til endnu flere ture 🤘🏻

Husk det er i morgen 19.30 vi mødes i roklubben og planlægger vores tur til Fur. Skulle der være et par stykker der ikke...
03/09/2025

Husk det er i morgen 19.30 vi mødes i roklubben og planlægger vores tur til Fur.
Skulle der være et par stykker der ikke har fået noget i kalenderen endnu, så kan vi godt finde lidt plads endnu, kom frisk alle niveauer kan være med. 🤩
Pt. Er vi 10 tilmeldte👏🏻😊

15/08/2025

Ligt info omkring vores kommende Fur tur.
Du kan godt nå det endnu. Og både tur og havkajak er velkommen.

Vi har allerede fået tilmeldinger til vores kommende tur🥳🥳men vi synes lige vi ville dele lidt billeder fra sidst vi var...
04/08/2025

Vi har allerede fået tilmeldinger til vores kommende tur🥳🥳
men vi synes lige vi ville dele lidt billeder fra sidst vi var ved Fur 😎 Så tjek kalenderen og hop med, vi garantere I ikke vil fortryde det 🤩 Vi lover at gøre det sjovt, hyggeligt og lærerigt ⛺️ 🔥 🚣 ☀️ 🍺 🍷 🥩 🍦 🏕️
Skulle i have spørgsmål til eller om turen, tøv ikke med at kontakte turlederne Mads Sørensen eller Steffen Mikkelsen 🕺🏻

Adresse

Thygeslundvej 9
Hadsund
9560

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hadsund Roklub - Kajak- & Rosport sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type