07/05/2026
Det er på tide at du giver din sundhed et boost! Har du for højt kolesterol, er du overvægtig, har du fået konstateret type 2 diabetes, driller overgangsalderen, er du plaget af gigt, kohl eller andre kroniske sygdomme, eller har du et dybt ønske om at forbedre din sundhed med fællesskab, fysisk aktivitet og næringsrig kost?
Så skal du med på Boostcamp. Vi mødes hver torsdag kl. 8.00, hvor vi træner i ca. 45 min, efterfulgt af et lille oplæg, med et emne som omhandler sundhed, og som ligger op til dialog om egne erfaringer og udfordringer. Vi gør det hyggeligt og uformelt med forfriskninger, te og kaffe, og mulighed for at snakke på kryds og tværs. Træningen vil være en kombination af styrketræning og konditionstræning, med masser af muligheder for at tilpasse det til netop dig og dine udfordringer.
Derudover er der mulighed for at mødes med Helle hver tirsdag kl. 19.30 og gå en fælles tur, hvor der ligeledes vil være rig mulighed for dialog og sparring. Gåturen er åben for alle, så har du en god ven eller bekendt der kunne tænke sig at gå med, så inviter endelig. Har du en hund, er den også velkommen på gåturen.
Hvis det har interesse, vil det også være muligt at få lavet en kropsanalyse hvor der bl.a. bliver målt fedtmasse, muskelmasse, bodyage, cm-mål mm.
Vi ønsker at skabe et rart, trygt og åbent fællesskab, hvor der er plads til forskelligheder, forskellige baggrunde og udgangspunkter.
Tilmeld dig via vores hjemmeside: https://crossbox.dk/bootcamp-i-hadsten/
Har du spørgsmål eller brug for en snak inden du tilmelder dig, så kontakt Pia på [email protected]