04/08/2026
Hadsten Gade Grand Prix får et særdeles stærkt felt, når løbet løber af stabelen på torsdag aften.
Der er allerede flot tilslutning til det åbne løb og til eliteløbet, hvor du bl.a. kan opleve world tour rytterne Kasper Asgreen, Anton Charmig, Anders Foldager og Johan Price-Pejtersen har kontinentalholdet Team ColoQuick tilmeldt hele 14 ryttere. Heriblandt Andreas Stokbro, der netop er blevet nr 12 til Danmark Rundt og som med flere udbrud og fighterprisen på kongeetapen i Vejle viste, at han kunne køre lige op med nogle af de allerstørste profiler.
De 3 øvrige kontinentalhold Airtox-Carl Ras, BHS-PL Beton Bornholm og Team Give Steel er også repræsenteret med nogle af deres bedste ryttere og Ceramicspeed Racing, der har annonceret, at de bliver kontinentalhold fra 2027 stiller med stærke navne, så der er noget at glæde sig til på torsdag.
Den åbne klasse starter kl. 18.00 og eliteløbet kl. 19.30.
Husk at byen bakker op om Hadsten Gade Grand Prix med musik i gaden og åbne butikker til kl. 22.00.