Højer IF Senior fodbold

Højer IF Senior fodbold En side for alle interesserede i Højer IF's fodboldafdeling og hvordan det går for HIF senior

20/06/2026

Sæsonen er slt for Højer IF! 💚🤍

Desværre har Løgum IF meldt afbud til morgendagens kamp, og derfor er vores sæson nu afsluttet.

Vi slutter med en stærk sæson og lægger maksimalt pres på Visby IF, som søndag kl. 12.00 spiller deres sidste kamp på hjemmebane. De skal vinde for at overhale os – alt andet sender Højer IF til tops.

📊 Vores sæson i tal:
⚽ 14 kampe
✅ 11 sejre
🤝 2 uafgjorte
❌ 1 nederlag
🥅 Målscore: 51-18
🏆 35 point

Topscorere
🥇 Rasmus Storck – 11 mål
🥈 Jens Nissen – 9 mål
🥉 Michael Bossen Linnet – 4 mål

Flest assists
🥇 Frederik Clausen – 7 assists
🥈 Jens Nissen – 4 assists
🥉Rasmus Storck – 3 assists

Flest kampe
👏 Gustav Karstensen – 12 kampe
👏 Marco Nielsen – 12 kampe
👏 Michael Bossen Linnet – 11 kampe

Nu er sæsonen ude af vores hænder. Vi har gjort vores arbejde – nu må vi se, om resultaterne flasker sig i morgen.

Tak til alle jer, der har støttet os gennem hele sæsonen. 💚🤍

Vi krydser fingre for den sidste kamp. 🤞⚽

Fra mareridtsstart til magtdemonstration! 🔥⚽Vi tog turen til Fole til sæsonens sidste udekamp. Solen skinnede, banen sto...
18/06/2026

Fra mareridtsstart til magtdemonstration! 🔥⚽

Vi tog turen til Fole til sæsonens sidste udekamp. Solen skinnede, banen stod flot, og drengene var klar... troede vi.

Efter blot 6 minutter bliver vi straffet for en sløv start. Et langskud fra Fole sniger sig i mål, og vi er pludselig bagud 1-0. Kort efter får Stege et gult kort, og det lignede i et øjeblik, at det kunne blive en lang aften.

Men der sluttede Foles gode oplevelser.

Drengene tog fat, fandt roen og begyndte at spille den fodbold, vi ved, de kan. En hurtig omstilling endte hos Storck, som køligt gjorde det til 1-1 efter et godt oplæg fra Jens.

Fem minutter senere byttede de roller. Storck fandt Jens, og bang... 2-1!

Vi fortsatte med at trykke på. Leon og P kombinerede sig elegant gennem feltet med lækkert samba-spil, inden P gjorde det til 3-1.

Kort før pausen sendte Leon en sukkerbold i dybden til Jens, som sikkert scorede til 4-1.

I pausen var beskeden simpel: Tro på jer selv, gå på mål, og lad være med altid at lede efter den perfekte aflevering.

Den besked blev taget imod.

Jens kom fri på kanten og serverede bolden på et sølvfad for Marco, der gjorde det til 5-1.

Kort efter var Jens igen på pletten. Denne gang efter et flot forarbejde af Lasse, som satte flere mand af, inden Jens scorede til 6-1.

Og så...

Så skete der noget, som ingen – absolut ingen – havde forudset.

Anfører Linnet lavede hattrick! 🤯

Ikke bare et hattrick...
Tre hovedstødsmål i træk!

De to første perfekt serveret af Storck.
Den sidste af P.
Tre perfekte hovedstød. Tre mål. Et øjeblik ingen på holdet kommer til at glemme.

Til sidst satte Thomas Olsen det sidste punktum, da Sven fandt ham med en skarp cutback-aflevering, som blev sendt sikkert i nettet til slutresultatet 10-1.

En kamp, der begyndte med usikkerhed, men endte som en regulær magtdemonstration. Drengene viste karakter, sammenhold og masser af offensiv kvalitet.

Nu venter den sidste og vigtigste kamp!

På søndag tager vi imod Løgum på hjemmebane. Hvis Visby samtidig sætter point til, er vi direkte oprykkere!

Vi håber derfor, at hele Højer vil møde op og skabe en fantastisk kulisse. Drengene fortjener al den opbakning, de kan få.

Kom på stadion søndag – lad os jagte oprykningen sammen! 💚🤍💪

☀️⚽ SOL, SEJR OG STORCK-SHOW I LØGUM ⚽☀️En varm og solrig dag satte scenen for endnu en stærk indsats fra Højer-drengene...
09/05/2026

☀️⚽ SOL, SEJR OG STORCK-SHOW I LØGUM ⚽☀️

En varm og solrig dag satte scenen for endnu en stærk indsats fra Højer-drengene, da et miks af unge kræfter og rutinerede spillere drog til Løgum for at hente point.

Planen fra start var klar: Vi ville lige se Løgum an de første minutter og stå lidt afventende. Men det stod hurtigt klart, at kampen var én vi kunne kontrollere.

Vi satte os tungt på spillet, flyttede bolden flot rundt og skabte flere store chancer, mens Løgum stort set ikke blev farlige.

Efter 20 minutters spil kom forløsningen. Vi erobrede bolden på egen banehalvdel og fik hurtigt sat spillet op centralt. Fralle sendte en perfekt dybdebold afsted til Storck, som havde Jens med som mulighed — men med ægte RS7-rutine tog han sagen i egen hånd og gjorde det til 1-0! 🔥

Kun 7-8 minutter senere slog vi til igen. Et aggressivt højt pres gav boldgevinsten, og Jens sendte et præcist indlæg ind til Storck, der sikkert headede bolden i nettet til 2-0. 💪

Ved pausen var der tro på tingene, men som man siger: En 2-0 føring kan være farlig…
I anden halvleg fik vi aldrig helt samme greb om kampen. Der blev skiftet rundt for at spare kræfter og sikre spilletid til alle, og vi blev lidt for passive. Efter små 10 minutter fik Løgum slået et indlæg ind over feltet. Bolden gled gennem fingrene på Lau og endte hos en fri spiller ved bagstolpen, som reducerede til 2-1.

Det gav lidt nervøsitet, men drengene reagerede flot.
Efter et hjørnespark, som Løgum ikke fik clearet ordentligt, dumpede bolden ned for fødderne af Leon i det lille felt — og han sparkede køligt bolden ind til 3-1! ⚽

Kort efter fik Løgum dog et meget tyndt straffespark, som de udnyttede til 3-2, og pludselig var kampen åben igen med 10 minutter tilbage.

Men Højer viste karakter.
En dybdebold sendte Jens alene igennem, hvor han blev skubbet i ryggen af to Løgum-spillere lige på kanten af feltet. Dommeren pegede resolut på pletten.

RS7 var netop kommet tilbage på banen efter en kort pause — og selvfølgelig svigtede han ikke. Sikkert sparket ind til 4-2! 🎯
Dermed fuldendte Storck sit andet hattrick i træk! ⚽⚽⚽

Herefter lukkede vi kampen ned og kunne tage 3 vigtige point med hjem til Højer. 🟢
En rigtig stærk første halvleg, mens anden halvleg blev mere rodet og tvivlsom — men vigtigst af alt stod drengene sammen og fik sejren i hus.

🏆 Kampens spiller blev igen Storck — for anden kamp i træk!

Næste kamp spilles tirsdag d. 19. maj hjemme i Højer, hvor vi håber på massiv opbakning fra sidelinjen! 🟢🟢🟢

🔥 NÆSTE KAMP – FREDAG KL. 19.00 🔥Fredag aften er der igen lagt op til lokal fodbold og god stemning, når Højer IF tager ...
28/04/2026

🔥 NÆSTE KAMP – FREDAG KL. 19.00 🔥

Fredag aften er der igen lagt op til lokal fodbold og god stemning, når Højer IF tager imod Fole IF i endnu en spændende kamp i Serie 4.

Højer IF har fået en stærk start på sæsonen og ligger med helt fremme i toppen af tabellen. Med hårdt arbejde, stærkt sammenhold og viljen til at kæmpe for hinanden har drengene sat sig i en god position, men der er stadig mange vigtige point at spille om. Derfor bliver fredagens opgør endnu en vigtig kamp i jagten på de øverste placeringer.

Holdet vil gå ind til kampen med stor tro på egne evner og et ønske om at fortsætte de gode takter fra sæsonstarten.
Der skal bygges videre på det solide spil, den stærke arbejdsindsats og den gode energi, som har præget holdet indtil nu.

Fole IF kommer uden tvivl klar til kamp og vil kæmpe hårdt for pointene, så der venter en intens og spændende kamp, hvor hver duel og hver chance kan få stor betydning.

Fokus, disciplin og sammenhold kan blive afgørende, når dommeren fløjter op.
Der er derfor al mulig grund til at møde op og bakke drengene op fredag aften. Tag familie, venner og naboer med og vær med til at skabe en god ramme omkring kampen.

📍 Højer Stadion
🗓 Fredag 1. maj
⏰ 19.00

Vi ses til en spændende aften med fodbold – kom og støt "Die grünes" 💚🤍⚽

27/04/2026

Et afbuds ramt højer hold tog en tidlig torsdag aften til Ribe.
Vi skulle bygge videre på den gode start vi har fået. På papiret burde det også have været en kamp der skulle vindes.

Men med alt for mange afbud blev det en anden kamp.
Vi var ude og få hjælp af alle mand der brænder for at der fodbold i Højer.

Med afbud på målmands positionen blev alle vi kendte spurgt. Det endte med Benno tog handskerne på og måtte stå.

Vi kommer ok fra starten af begge hold prøver at se hinanden an. Vi kommer frem til et par gode chancer men er ikke kyniske nok.

Ribe får spillet op og prøver at sparke på mål. Benno der var lidt rusten er allerede gået til en side, så bolden går ind direkte i målet.

Vi kæmper videre og har et par store chancer på stolpen og nogen 1 mod 1 situationer med deres målmand, som vi skulle have udnyttet bedre.

Vi går til halvleg og snakker om vi skal presse dem endnu mere og stå tæt på dem. Det virker også og vi har alt spillet i anden halvleg. Ribe kommer frem til en enkelt eller to chance men ellers var der meget styr på det i anden halvleg.

Vi får nemt bolden op i det farlige område foran ribes mål. Desværre får vi ikke afsluttet eller også bliver det til noget sjusk for os.

Vi presser dem helt i bund, men ribe kommer med nød og nemme igennem kampen og vinder 1-0

Desværre taber vi men stor ros til dem som var med. Vi kæmper selvom vi havde en svær opgave foran os med de afbud. Der ikke andet for som at komme videre og vinde næste kamp.

Næste kamp er på hjemmebane fredag d 1 maj i Højer 🟢
Modstanderen er fole som er oprykkere og har fået en svær start på sæsonen.

Kom og hep på drengene og hver med til at hjælpe dem på banen.

DERBYSEJR I SOLSKIN ☀️💚Søndag bød på flot vejr og et vaskeægte derby mod Visby.Inden kampstart var budskabet klart:Fokus...
13/04/2026

DERBYSEJR I SOLSKIN ☀️💚

Søndag bød på flot vejr og et vaskeægte derby mod Visby.

Inden kampstart var budskabet klart:
Fokus, den rette indstilling og kæmp for hinanden 💪

Vi kommer godt fra start og forsøger at sætte spillet. Begge hold skal lige finde rytmen, men vi får egentlig flyttet bolden fint rundt. Desværre bliver en tilbagelægning til Mark lidt rodet, og det giver Visby et straffespark.
0-1
Men reaktionen er stærk! Vi får hurtigt sat os på spillet, presser på – og det giver pote, da Jens scorer til
1-1
Lige før pausen får vi en udvisning til Fralle, og så må vi justere og stå lidt lavere med omtanke.
I pausen var der stadig stor tro på tingene. Vi justerer få ting og aftaler at presse deres bagkæde højere, da den så usikker ud.
Anden halvleg bliver stærk 💪
Vi vinder duellerne, tager første- og andenbolde – og får virkelig greb om kampen.
Det giver resultat, da Linnet bryder et opspil og spiller en fremragende bold i dybden til Storck. Han sætter tempo, udfordrer – og afslutter sikkert:
2-1 🔥
Vi kan mærke, at Visby begynder at tvivle, og vi fortsætter trykket.
Efter et indkast i feltet vælger deres forsvar at gå i manden frem for bolden – straffe til os.
Storck (RS7) går til pletten og placerer den sikkert helt ude ved stolpen:
3-1 ⚽
Herefter kører vi sejren sikkert hjem og tager 3 vigtige point i derbyet! 💚

Næste kamp:
📍 Hjemmebane - Højer stadion
🆚 Skærbæk B
🕒 Fredag kl. 18.45

Vi håber, at mange kommer og støtter drengene 👏💚

Så er sæsonen skudt i gang! 💪🟢Der har været lidt stille her på siden, men nu er vi i gang igen.Efter to godkendte trænin...
11/04/2026

Så er sæsonen skudt i gang! 💪🟢

Der har været lidt stille her på siden, men nu er vi i gang igen.

Efter to godkendte træningskampe fik vi taget hul på turneringen hjemme mod Sdr. Hygum. Det var en kold og blæsrig aften i Højer, og banen var både ujævn og svær at spille på – så det blev ikke kønt pasningsspil.

Vi kommer godt fra start og finder hurtigt rytmen i kampen. Det kaster også et mål af sig, da Lasse presser godt på og sender bolden videre til Jens, som sikkert gør det til 1-0.

Kort efter bliver kampen dog sværere, da Jakob Refslund får direkte rødt kort.

Sdr. Hygum udligner på et frispark, som vi ikke kan stille meget op imod – 1-1 ved pausen.

Vi kommer stærkt ud til anden halvleg, hvor Gustav hurtigt tager et frispark og lægger bolden perfekt over til den hjemvendte P, som scorer til 2-1 i sin comebackkamp.

Desværre får de udlignet igen på et rodet mål i feltet, hvor vi nok mener, der er offside. Stillingen er nu 2-2.

Med omkring 10 minutter igen sender Frisk et hjørnespark ind i feltet, hvor Linnet stiger til vejrs og header bolden flot i mål til 3-2. Nu skulle den bare forsvares hjem.

Men kampen tager endnu en drejning, da Sven får rødt kort for brok, efter dommeren vurderer, at han bevidst sparker bolden væk for at trække tiden.

Vi kæmper nu med 9 mand på banen. Heldigvis får modstanderen også et rødt kort i de sidste minutter. Alligevel får de et hjørnespark i det 95. minut, som de scorer på.

Kampen ender 3-3 – men vi er i gang og har fået de første point på tavlen.

Næste kamp: Hviding (Skærtorsdag)

Et afbudsramt hold tog turen til Hviding.

Vi spiller kampen klogt, men brænder desværre alt for mange store chancer, hvilket holder kampen helt åben.

I anden halvleg bringer Kasper os foran 1-0, men kort efter udligner de – og kommer endda foran 2-1.

Vi svarer igen. Danny Nielsen scorer til 2-2, og kort efter slår Gustav en bold ind i feltet, som ender med et selvmål.

3-2 med 12 minutter igen.

Noah, som var kommet hjem for at hjælpe, tog derefter sagen i egen hånd. Han driblede rundt nede i hjørnet og tog nærmest 10 minutters kaffepause med bolden – til stor frustration for modstanderen.

Vi hiver en lidt rodet, men vigtig 3-2 sejr hjem i Hviding.

Næste opgave: DERBY! 🔥

Vi gæster Visby, som er kommet flyvende fra start med to sejre.

Vi lover en spændende kamp – og ikke mindst et comeback fra en gammel profil i klubben 👀
Kom og se, hvem der er vendt hjem for at hjælpe de grønne igen!

🟢 Kampstart: kl. 16.00 i Visby
Vi ses! 💪

Adresse

Halvej 1
Højer

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 19:00 - 23:00
Onsdag 19:00 - 23:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Højer IF Senior fodbold sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type