22/11/2023
En ubehagelig men normal kultur!
Desværre og heldigvis er der lige nu fokus på hestens brug i ridning. Det er klart et resultat af at heste tidligere og tidligere bliver "klar" til højere og højere klasser. Det er en tendens der har været i mange år, at man skal nå det hele på den halve tid - på bekostning af hestene.
På de fleste rideskoler har der altid været nogle der har fulgt den hurtige vej til "succes", hvor rytterens ambitioner kommer før hestens funktion og så har der været nogle der fulgte deres egen vej. Heldigvis har jeg lagt mærke til at langt de fleste hobby ryttere lytter mere og mere til dokumenteret viden og til deres hest, når de støder på problemer.
Hvis man skeler til dressur skalaen, så har vi 6 trin i hestens uddannelse. På de 6 trin skal den almene hest gerne være klar i sin krop og kunne forstå de enkelte øvelser, før den bliver budt på næste trin. En hest starter sin ride uddannelse tidligt mange steder og mange heste bliver oveni det "uddannet" så hurtigt, at de aldrig når at finde deres egen balance i ridningen. I stedet vælter de rundt i en ramme de får sat ned over dem, som de må finde ud af at fungere indenfor.
Hvis en hest følger dressurskalaen, vil den gennemsnitligt skulle bruge 6 år på sin uddannelse op til samling. Hvis man så medtager hvornår hestens knogler er færdigudviklede, jamen så er du oppe på omkring 6 år før skelettet er helt færdigt. Man kan godt ride hesten før, men hvis man belaster hesten for tidligt ift. Hvad dens krop, skellet og muskler kan, så vil den have store chancer for at få varrige skader.
Varrige skader efter forkert belastning, kommer meget hurtigere end man tror og de fleste opdager det først, når hesten udviser konflikt adfærd. Det er derfor også vigtigt at man som rytter sætter sig ind i hvordan ens hest går, hvilke tendenser den har, hvordan dens muskelsætning ændrer sig og om den ændrer humør. Hvis ridningen føles øv, flere dage i træk, så tag lige en kort gennemgang, lyt til hesten og sørg for at ændre dens træning så dens krop og sind igen kan være med.
Billederne af hestene er fra tv2's dokumentar om Helgstrand dressage. Andreas Helgstrand som person, står på ingen måde alene som skyldig i dyremishandling, hans virksomhed er bygget op således at den er afhængig af rekord hurtig uddannelse af dyrene, som fører til at ansatte også udfører dyremishandling og danner en "tys-tys" kultur nedad i virksomheden.
Jeg håber at dokumentaren sætter gang i hvordan den almene danske rytter ser på ridning, både på højt plan og i uddannelsen af heste. Jeg håber at vi kan begynde at have lidt mere kritiske briller på, ift. Hvad der er og ikke er i orden - i alle grene af hestesport.
