09/09/2026
UGEAVISEN
Oldboysholdet tabte desværre med 2-6 hjemme mod Stevns.
Jan Sørensen vandt som den eneste, men Jan Laybourn skal nu også have rosende omtale for en god indsats, selvom han måtte se sig slået.
Holdet har nu to point for to kampe.
Lørdag spillede Ole Olesen og René Madsen i kegler klasse D.
Efter udmærkede indsatser gik de begge videre til anden runde, hvortil bl.a. Johannes Breum og Johnny Eilersen var forhåndskvalificerede.
Søndag vandt 1. division kegler hjemme over Søborg uden kamp, da Søborg ikke kunne stille hold.
To point - men alligevel lidt øv.
I denne uge skulle 3-bande holdet have spillet i Rødovre, men den kamp er blevet flyttet.
Denne onsdag skal fire af vores tomandshold i kegler i kamp.
Greve 1 (Johannes Breum/Johnny Eilersen) har hjemmebane mod Ølstykke. Dette hold har to point efter første kamp.
Greve 2 (Jim Pedersen/René Madsen) har hjemmebane mod Gersagerparken. Dette hold har et point efter første kamp.
Greve 3 (René Lodberg/Søren Jespersen) har udebane mod Ringsted. Dette hold har to point efter første kamp.
Greve 4 (Jan Laybourn/Bjørn Michaëlis) har udebane mod Gersagerparken. Dette hold skal gerne på pointtavlen her.
Hold 5 og hold 6 er oversiddere.
Lørdag spiller Bo Møller hjemme i 1. runde i 3-Bande klasse B, som er en maratonturnering med syv runder plus en landsfinale.
Bo nåede jo hele vejen til landsfinalen i sidste sæson, og han var meget uheldig med ikke at blive regionsmester.
Derfor må der også være et håb om, at han kan nå forbi 1. runde.
Per Friis og Mogens Pedersen er også med i turneringen, men de træder først ind i 2. runde.
Søndag spiller Serie 1-holdet hjemme mod Hundested. Dette hold har to point efter første runde.
Ligeledes søndag skal Serie 3-holdet en kort tur til Gersagerparken. Dette hold har ligeledes to point efter første runde.