06/09/2026
🏆🔥 GREVE ER I ELITEDIVISIONEN!!! 🔥🏆
Vores seje 1. damer har spillet Greve i Elitedivisionen, den bedste række i Danmark, efter en fantastisk 4-1 sejr over Fruens Bøge i går!😭🎾
Og hvilken modstander de stod overfor. Fruens Bøge har tidligere været fast inventar i Elitedivisionen, og på 1. singlen stod en spiller, der tidligere har været helt oppe som nr. 50 i verden! 😮💨Men vores piger lod sig ikke skræmme. De viste klasse, rutine, sammenhold og en enorm kampgejst, og trods presset spillede de noget fantastisk tennis. 💪🔥
Efter singlerne stod det 3-1 til Greve – og hele holdet vidste, at der kun manglede én enkelt doublesejr for at sikre oprykningen. Caroline & Oline gik på banen i 1. double mod netop den tidligere top-50-spiller og hendes makker. Efter en vanvittig kamp blev det afgjort i matchtiebreak med cifrene 11-9 til Greve! 🎾
Og så brød det hele løs! 😭🙌 Swipe gennem billederne og se selv forløsningen!
Det her er ikke bare en oprykning. Det er resultatet af flere års hårdt arbejde, utallige træningstimer og et hold, der igen og igen har været med omkring toppen. Det var pigernes 3. forsøg i træk på at spille sig op i Elitedivisionen. 3. gang blev lykkens gang! 🏆🔥
For en klub som Greve betyder det her helt enormt meget. En klub, der nu skal op og blande sig med de allerstørste tennisklubber i Danmark.Og ja… nogle af vores kampe skal endda vises på TV! 📺🎾
Vi er så vanvittigt stolte af jer piger. I har skrevet historie for Greve Tennis! 💙
Holdet i dag bestod af Caroline, Oline, Emilie og Agnes🌟
Velkommen til Elitedivisionen🏆🎾🔥