11/07/2025
On point opslag fra Meldgaard Equestrian📚🩺
“A problem well-stated is a problem half-solved"
Lidt om kasser, viden, kompetencer og problemløsning…
For noget tid siden hørte jeg en anden fagperson, nok lidt frustreret, argumentere for, at forskellige faggrupper skal holde sig inden for netop deres område — passe sin egen butik, så at sige. At vi skal holde fokus på vores eget spor.
Det provokerer min ret så veludviklede faglige nysgerrigheds-sans, everytime 🙃
For hvad sker der egentligt, når vi ikke har indblik i hinandens fagligheder og arbejder? Vi misser potentielt muligheden for det gode og helhedsorienterede samarbejde omkring hesten.
Der er forskel på viden og kompentencer:
Jeg har for eksempel læst stort set al litteratur om hove og følger med i den nyeste forskning på området. Jeg misser aldrig en ubalanceret hovstilling — fordi jeg har en faglig viden og redskaber til målinger. Jeg har en viden om, hvad hovens balance og udforming betyder for stødabsorbering og belastning og dermed påvirkning af hele hestens bevægelse. Jeg har viden om, hvad forskellige ubalancer betyder for hestens potentielle holdbarhed. Jeg har viden om, at ubalancer oftest ikke er smedens skyld, men oftere et symptom på hestens kompensationer. Jeg ved hvilke muskler og muskelgrupper der er på overarbejde, hvis fx hestens tå er for lang eller dragt for lav.
Jeg har IKKE kompetencerne til at beskære en hov eller vælge det rigtige beslag. Heldigvis, har jeg samarbejder med dygtige smede og hovbeskærere netop her. Fagpersoner der også interesserer sig for hovens vigtige betydning for hestens biomekanik.
Jeg har viden om sadler og sadlens betydning for hestens bevægelse. Jeg har viden omkring hvad fx saddle-slip indikerer og kan praktisk vurdere, om en sadel ligger i balance, er for lang eller for bred. Jeg har viden om forskellige bommes udformning. Jeg har visualiserings-udstyr til objektivt at kunne måle hestens, rytterens og sadlens balance. Med følingen i mine hænder ved jeg, om hesten har ondt i ryggen og om sadlen skal tjekkes.
Jeg har IKKE kompetencerne til at udvælge eller tilpasse en sadel. Jeg samarbejder med super dygtige sadelmagere, som jeg ved kan løse opgaven med høj faglighed og interesse for det helhedsorienterede samarbejde.
Jeg har viden om utallige sygdomme, halthedsproblematikker, ortopædiske problemer, seneskader, gaffelbåndsskader, tandproblematikker, muskelsygdomme, stofskiftesygdomme, reproduktive problemer, fordøjelsesproblemstikker, mavesår, luftvejsproblematikker... Min erfaring gør, at jeg ofte kan kategorisere hestens problematik ud fra hvor og hvordan, den kompenserer i sin krop. Jeg læser al den nye viden om rehabilitering jeg kan komme til — det er uendeligt mange timers videntilegnelse, der aldrig stopper, hvis man vil være rigtig skarp.
Jeg har IKKE kompentencerne (eller retten) til at diagnosticere eller behandle patologier — men jeg har viden nok til at henvise til den helt rigtige specialist og jeg har gode samarbejder med dygtige og højt specialiserede dyrlæger.
Kun med samarbejde, fagligt indblik og nysgerrighed kan vi forstå og løse komplekse problemer og finde de allerbedste løsninger — her kan ingen stå alene.
Stay curious 🙌🏻📚🐴🤓