08/06/2026
Lige nu florerer der så mange skandaler i hesteverdenen. Og for mig handler det dybest set om kultur. 💭
Jeg tror, vi er gået fra en landbrugskultur — hvor hesten var et redskab, der bare skulle makke ret, så der kunne komme mad på bordet og marker blive pløjet — til i dag, hvor hesten nærmere er et kæledyr på linje med hunden eller katten. 🐴
Men den gamle kultur hænger stadig ved. For mange betyder den, at hesten helst skal gøre, som vi siger, når vi siger det. Hesten bliver et symbol på noget, vi kan kontrollere. Og har du ikke kontrol, er du ikke en dygtig nok træner.
Så vi bliver bange for ikke at have styr på det. 😟
Hesten er et stort dyr. Og et eller andet sted bærer vi på en kulturel kodning om, at det er mere okay at slå en stor bølle end en lille gammel dame. Sådan kan man retfærdiggøre at slå hesten.
Vi har bare ikke helt forstået, at lige så store heste er — lige så sensitive er de også. 💔
Det glemmer jeg også selv.
Personligt ved jeg med mig selv, at jeg ikke skal træne hest, når jeg er træt, sur eller løber tør for energi. For i de øjeblikke har jeg ikke båndbredde til at være lige så rummelig med min hest. Og helt ærligt — hesten kan lugte adrenalin, ligesom hunde kan. 🐎 Så jeg tror heller ikke, at Boy synes, jeg er specielt fed at være i nærheden af, når jeg er sur eller drænet.
Men det er præcis de her overvejelser, jeg tror, gør hesteverdenen til et bedre sted. ✨ Vi skal som mennesker turde kende os selv. Lære at navigere i vores egne følelser, så vi ikke lader dem gå ud over hestene — eller hinanden, for den sags skyld.
Og så er sandheden også, at nogle af de sjoveste øjeblikke med hestene opstår, når jeg IKKE har fuld kontrol. 😅 Som at tusse rundt i ridehuset uden plan. Eller bare stå og observere dem på folden. Det kan faktisk være ret morsomt. 🤍
Så tænk lige over det: Hvilken version af dig selv tilbyder du din hest i dag? 🌿
🐴
