Glyngøre Vandpark

Glyngøre Vandpark Glyngøre Vandpark er hele egnens fantastiske legeplads på fjorden. Facebook-siden er stedet hvor vi deler praktiske informationer og gode billeder.

Sport og fritid

Sikke en fantastisk sæson, Glyngøre Vandpark har haft i år!Tusindvis af glade børn har leget fra tidlig morgen til sen a...
29/09/2025

Sikke en fantastisk sæson, Glyngøre Vandpark har haft i år!

Tusindvis af glade børn har leget fra tidlig morgen til sen aften.

Bestyrelsen vil gerne sige en stor tak til alle, der har hjulpet med at passe på vandparken og gjort den til et enestående tilbud for både vores børn og unge – samt for byens gæster.
🙏 Tak til alle, der har holdt opsyn med parken.
🙏 Tak til alle, der har hjulpet med at holde orden i traileren med våddragter og veste.
🙏 Tak til Brugsen Glyngøre for at håndtere udlejningen.
🙏 Tak til alle, der hjalp med søsætningen og optagningen.
🙏 Tak til vores sponsorer, som har været med til at gøre parken helt perfekt i år:
Skive Kommune
Spar Nord Fonden
Norlys Fonden
Durup Sparekasse Fonden

Vi glæder os allerede til søsætningen i juni 2026! 🌊☀️

🌞 Nyd den sidste uge på vandparken! 🌊Kære vandhunde,Sommeren er stadig i fuld gang i Glyngøre – solen skinner, og vandet...
17/08/2025

🌞 Nyd den sidste uge på vandparken! 🌊

Kære vandhunde,
Sommeren er stadig i fuld gang i Glyngøre – solen skinner, og vandet er helt fantastisk!

Så hop i badetøjet, tag familien eller vennerne med, og giv den gas på vandparken. 💦

Vi pakker vandparken ned næste søndag d. 24. august – så grib chancen og få det maksimale ud af sæsonens sidste uge!

God fornøjelse🌟

Uheldig opførsel!Kære alleDet glæder os at se, hvor mange børn – både lokale og besøgende – der har det sjovt på Glyngør...
02/07/2025

Uheldig opførsel!

Kære alle
Det glæder os at se, hvor mange børn – både lokale og besøgende – der har det sjovt på Glyngøre Vandpark. Med sommerens varme og børnenes ferie kommer der naturligt travlhed, og vi ser frem til mange gode dage ved vandet.

Desværre har vi oplevet en meget uheldig adfærd på den nye rutsjebane.

Flere gange har grupper af større børn gjort det til en sport at vælte rutsjebanen. Det sker ved, at 3-5 børn/unge samles på toppen og vipper elementet kraftigt frem og tilbage. Dette pres kan enten få de luftfyldte puder til at give efter og knække sammen – eller i værste fald få hele elementet til at vælte.

Dette er helt uacceptabelt! – og det af flere vigtige grunde:

1. Det er farligt. Børn kan komme alvorligt til skade, hvis de bliver klemt under elementerne.

2. Det ødelægger vandparken. Rutsjebanen er ikke konstrueret til den slags belastning. Samlinger og stropper kan knække og kræver dyr reparation.

3. Det skræmmer andre brugere. Den voldsomme adfærd skaber utryghed – især for de mindre børn, som også skal kunne lege trygt og sikkert.

Hvad kan du gøre?
1. Tal med jeres børn/unge mennesker om at behandle vandparken med respekt og omtanke.

2. Vær ambassadør. Hvis du som voksen ser uhensigtsmæssig opførsel, så sig gerne venligt men tydeligt fra – og fortæl, at sådan leger vi ikke på vandparken.

Bestyrelsen i Glyngøre Vandpark – som består udelukkende af frivillige kræfter – har det seneste år brugt tid og energi på at rejse 125.000 kr. fra fonde for at kunne opgradere parken og gøre den til en af Danmarks sjoveste. Rutsjebanen alene har kostet 85.000 kr.

Vi ønsker, at vandparken kan bruges i mange år fremover – og at de frivillige kræfter bliver brugt konstruktivt.
Glyngøre Vandpark er et sundt og stærkt tilbud til alle – og endda gratis. Lad os stå sammen om at passe godt på dette unikke sted, vi har skabt til vores børn og byens gæster.

Tak for hjælpen – og god sommer!
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Glyngøre Vandpark

Kære vandhunde – glæd jer!🤩Selvom det blæser lidt i disse dage, og vi har fået lidt tiltrængt regn, så er sommeren på ve...
26/05/2025

Kære vandhunde – glæd jer!🤩

Selvom det blæser lidt i disse dage, og vi har fået lidt tiltrængt regn, så er sommeren på vej!

I næste uge søsætter vi – afhængigt af vinden – Glyngøre Vandpark, og så er sommeren officielt skudt i gang i Glyngøre🥳

Det er 9. år, vi søsætter parken, og i år bliver den bedre og større end nogensinde før!

Med hjælp fra sponsorer udvides Glyngøre Vandpark med to sjove elementer: “Figure 8” og “Moon Jump” – elementer, hvor man både kan rutsje, hoppe og løbe igennem.

Parken bliver heldigvis igen en lukket ring, som er super sjov til fangeleg. Derudover vil der være flere steder at kravle op, når man er faldet i vandet.

Hvis vejret er med os, søsætter vi Vandparken i perioden 2.–4. juni – den dag med mindst vind.

En anden god nyhed:
Vi har indkøbt 30 nye våddragter og redningsveste. Disse kan – som tidligere år – lejes for blot 30 kr. pr. dag ved Brugsen i Glyngøre.

Husk: Våddragt og svømmevest skal afleveres skyllet og på bøjle inden kl. 20.00.

🕒Vandparken må benyttes fra solopgang til solnedgang

Saunaen – "SALTKASSEN"
For blot 100 kr. pr. barn (under 18 år) kan dit barn blive medlem af Saltvandsklubben og få varmen efter leg i det friske danske sommervand i saunaen på kajen.

Saunaen vil være tændt på følgende tidspunkter fra 7. juni til 1. september:

• Mandag: 15.00–18.00
• Tirsdag: 15.00–18.00
• Onsdag: 15.00–19.00
• Torsdag: 15.00–19.00
• Fredag: 07.00–09.00 & 15.00–18.00
• Lørdag: 08.00–11.00 & 15.00–18.00
• Søndag: 10.00–12.00 & 14.00–18.00

Så meld dit barn ind i Saltkassen og lad dem nyde varmen i forbindelse med leg på vandparken.

➡️Bliv medlem og læs mere på: https://saltvandsklub.dk/tilmelding/
________________________________________
🙏 En kæmpe tak.. skal lyde til Spar Nord Fonden, Norlys Vækstpulje, Durup Sparekasse Fonden og Skive Kommune, som har støttet denne fantastiske sæson og de nye tiltag, som øger sikkerheden.
________________________________________
⚠️ SIKKERHED
Vi opfordrer alle forældre til at tale sikkerhed og ordensregler grundigt igennem med deres børn, inden de leger i Vandparken.
En hjælp for børnene kan være sikkerhedsikonerne.

➡️ Læs alt om Glyngøre Vandparks sikkerhed og ordensregler: https://saltvandsklub.dk/sikkerhed-og-regler/

Kære alleVi har i dag søsat Glyngøre vandpark, selvom vejret ikke rigtig er sommerligt i øjeblikket. Men det kommer, er ...
14/06/2024

Kære alle

Vi har i dag søsat Glyngøre vandpark, selvom vejret ikke rigtig er sommerligt i øjeblikket. Men det kommer, er vi sikker på...😊

Vandparken indeholder i øjeblikket ikke den store rutchebane i det nordlige hjørne… det er selvfølgelig ærgerligt, men grundet vanddybden på vandparkens placering, finder vi det ikke forsvarligt at have så højt et element.

Vi har de sidste par år erfaret at mange ikke bærer redningsvest (selvom det er et krav). Dette bevirker, at udspring fra det store element (som faktisk er 3.80 meter højt) er for farligt. (Fordi man naturligt kommer meget dybere ned uden vest).

Vi arbejder på en løsning.

Tak til alle jer frivillige, som har hjulpet i dag med søsætningen. I er fantastiske - dygtige, arbejdsomme og søde😊

Til alle jer andre: Nyd sommeren på Glyngøre vandpark!

16/08/2023

Optagning af vandparken 2023

Til info så bliver Glyngøre vandpark taget op på søndag d. 20. august, så skynd jer at nyde de sidste dage🤩

SKT. HANS, VANDPARK & SAUNA🌞Kom på havnen og nyd stemningen Skt. Hans aften. Godt nok vil der nok ikke være hekseafbrænd...
22/06/2023

SKT. HANS, VANDPARK & SAUNA🌞

Kom på havnen og nyd stemningen Skt. Hans aften.

Godt nok vil der nok ikke være hekseafbrænding, men der vil være fri leg på vandparken, og saunaen vil være tændt til fri afbenyttelse (også for ikke medlemmer) fra kl. 18-23

God fornøjelse!

Sommer, sommer, sommer🌞Fredag d. 9. juni, sidst på eftermiddagen/aften, søsætter vi Glyngøre vandpark. Det tager flere t...
07/06/2023

Sommer, sommer, sommer🌞

Fredag d. 9. juni, sidst på eftermiddagen/aften, søsætter vi Glyngøre vandpark. Det tager flere timer, men måske vil der være mulighed for at tage første rutchetur inden solnedgang.

MEN lørdag d. 10. juni er der fri leg på vandparken hele dagen, og vi fejrer søsætningen med at åbne saunaen for alle i tidsrummet 8.00-18.00

Samme dag afholder Glyngøre sejlklub Åben Havn, og i den forbindelse har havkajakklubben lånt 4 børnekajakker og 2 junior kajakker, som kan prøves hele dagen (sammen med klubbens egne kajakker).

Det vil selvfølgelig igen i år være muligt at leje en redningsvest og våddragt ved SuperBrugesen for blot 30 kr.

Meld dit barn (eller dig selv) i Saltvandsklubben.
Det koster kun 100 kr. for hele året ved børn under 18 år. Ved medlemskab kan man få varmen i saunaen hele sommeren og støtter samtidigt arbejdet omkring vandparken.

Saunaen vil være dejlig varm på følgende tider fra 24. juni – 20. aug.
Mandag 15-18
Tirsdag 15-18
Onsdag 15-21
Torsdag 15-18
Fredag 15-18
Lørdag 8-10 & 15-18
Søndag 10-12 & 14-17

Mere info om saunaen og vandparken (samt indmeldelse):
www.saltvandsklub.dk
God fornøjelse!

Kære alleSå kan I godt begynde at glæde jer!🤩Glyngøre vandpark søsættes i perioden 9-11. juni afhængig af vejret🌞
23/05/2023

Kære alle

Så kan I godt begynde at glæde jer!🤩

Glyngøre vandpark søsættes i perioden 9-11. juni afhængig af vejret🌞

PRØV DANMARK – MÅSKE – SMUKKEST BELIGGENDE SAUNA…😍På kajen ved Glyngøre vandpark står ”saltkassen”… En fantastisk sauna,...
18/07/2022

PRØV DANMARK – MÅSKE – SMUKKEST BELIGGENDE SAUNA…😍

På kajen ved Glyngøre vandpark står ”saltkassen”… En fantastisk sauna, som er tændt hver dag fra 15.00 – 20.00 hele sommerferien.

Har du lyst til at hoppe ind i varmen efter en tur på vandparken er det nemt.

3 muligheder:

1. Køb et dagskort til 40 kr.
2. Bliv medlem og besøg så ofte du har lyst – resten af året – for blot 100 kr./200 kr.
3. Køb et hotspot – lej saunaen i 2 timer for 250 kr.

Se alle muligheder og book på:
WWW.SALTVANDSKLUB.DK/ADGANG

Adresse

Havnen
Glyngøre
7870

Telefon

23961555

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Glyngøre Vandpark sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del