Glamsbjerg Idrætsforening (GIF)

Glamsbjerg Idrætsforening (GIF) GIF er fodboldklubben i byen Glamsbjerg. Med ca. 280 medlemmer fra 5 år og op efter.

14/09/2026
💛💙 TIRSDAGSBOLD I DALEN – VI STARTER 1-0! 💙💛Kan I huske den fredag aften, hvor lyn og torden besluttede, at 13 minutter ...
14/09/2026

💛💙 TIRSDAGSBOLD I DALEN – VI STARTER 1-0! 💙💛

Kan I huske den fredag aften, hvor lyn og torden besluttede, at 13 minutter fodbold var rigeligt? ⚡🌧️

Tirsdag kl. 18.00 genoptager vi kampen mod Næsby og spiller de resterende 77 minutter af det afbrudte opgør.

Og ja – vi starter med en føring! 😎

Kasper Philipsen sendte nemlig allerede efter ét minut bolden i nettet, så den gule tavle viser 1-0, når dommeren fløjter kampen i gang igen. 💛⚽

🎟️ GRATIS ADGANG!
Nogle af jer har allerede betalt for at se kampen, da den blev afbrudt af lyn og torden. Derfor er der selvfølgelig gratis adgang for alle til de resterende 77 minutter. ⚡😉

Cheftræner Claus Uhrenholt før kampen:
At vi ikke fik en sejr med hjem fra Munke Mose lørdag kan vi kun takke os selv for. Der var da også nærmest nederlagsstemning i omklædningsrummet efter kampen og den tilstand fortæller jo alt om at spillerne så gerne vil det og hvor er det ærgerligt at den store indsats og energi på træningsbanen i ugens løb ikke gav tre point. Stort spilovertag, hjørnespark statistisk på 16-1, men desværre også et hav af dårlige afslutninger. Heller ikke en eneste gang var de berømte marginaler på vores side, når bolden f.eks. ramte overliggeren, eller flere gange trillede/hoppede på og langs målstregen. Dog har vi ingen grund til at pive, men blot konstatere at vi ikke var dygtige og kloge nok denne lørdag midt i Odense.

Når vi tirsdag spiller de 77 udsatte minutter mod formstærke Næsby skal der simpelthen en helt anden skarphed og kynisme til. Mens vi skuffede, ikke mindst os selv, mod Utopia, slog de det suveræne tophold Kerteminde, der som bekendt kørte os over i første runde. I sidste weekend kværnede Næsby også Allesø med hele 8-1, så vi er mere end advaret! Vi vil gøre alt hvad vi kan for at sætte point ind på kontoen for fjerde kamp i træk og det kræver max indsats fra alle de gule spillere. Tak for den store opbakning i lørdags og rigtig god kamp.

🔥 Grillen er tændt
🍺 Øl og vand er på køl
☕ Kaffen er varm
🌤️ Og vejrudsigten lover heldigvis tørvejr!

Så kom i Dalen tirsdag aften og hjælp drengene med at holde fast i føringen – og forhåbentlig udbygge den!

Vi ses i Dalen kl. 18.00! 💛💙

💛💙 OPDATERING: KUN ÉN KAMP I DALEN SØNDAG 💙💛Desværre bliver det ikke helt det dobbeltopgør, vi havde håbet på.HS4's kamp...
12/09/2026

💛💙 OPDATERING: KUN ÉN KAMP I DALEN SØNDAG 💙💛

Desværre bliver det ikke helt det dobbeltopgør, vi havde håbet på.

HS4's kamp mod Haarby IF kl. 11.00 er nemlig aflyst. ⚽❌

Men heldigvis er der stadig masser af grund til at tage i Dalen! 💛

Kl. 13.00 går HS2 på banen, når de tager imod FC Broby i endnu et spændende lokalopgør.

🎟️ Gratis entré
🍺 Kolde drikkevarer
☕ Varm kaffe
⚽ Og forhåbentlig masser af gul fight og jubel!

Så kom i Dalen søndag kl. 13.00 og bak Skyttes tropper op til gul sejr! 💛💙

09/09/2026

💛💙 FLOT SEJR TIL DAME SENIOR! 💙💛

Dame Senior fik mandag aften en drømmestart i deres første kamp i sæsonen med en overbevisende 6-1-sejr på udebane mod naboerne fra BK Vestfyn! ⚽️🔥

GIF-pigerne satte sig hurtigt på kampen og kunne gå til pause med en solid 4-0-føring. Der var aldrig for alvor tvivl om resultatet, og holdet leverede en rigtig flot første kamp i sæsonen. 👏💪

På onsdag den 16. september kl. 18 gælder det næste lokalopgør – denne gang på hjemmebane mod Ebberup Flemløse.

I dag kommer OB på besøg og vi glæder os til at byde velkommen til spillere, stab, dommere og publikummer.Vel mødt! 👏💛💙
06/09/2026

I dag kommer OB på besøg og vi glæder os til at byde velkommen til spillere, stab, dommere og publikummer.
Vel mødt! 👏💛💙

💛⚽ SØNDAGSBOLD I DALEN ⚽💛Efter en lidt usædvanlig fredag i sidste uge i Dalen, er der igen Fynsserie-fodbold på programm...
04/09/2026

💛⚽ SØNDAGSBOLD I DALEN ⚽💛

Efter en lidt usædvanlig fredag i sidste uge i Dalen, er der igen Fynsserie-fodbold på programmet, når vi søndag tager imod OB.

Fredagens kamp mod Næsby nåede desværre kun at blive 12 minutter gammel, før lyn og torden satte en stopper for kampen. Den skal derfor spilles færdig på et endnu ikke fastlagt tidspunkt – og vi starter naturligvis igen med den gule 1-0-føring. 😉⚡💛

Til gengæld fik vi hurtigt noget at glæde os over, da vi i midtugens kamp mod Middelfart hentede en stærk sejr. 💪⚽

Nu gælder det så OB, og vi håber på flot fodbold, masser af fight og selvfølgelig gerne mål i den rigtige ende. 😉

Rose passer grillen og ved mikrofonen har vi selveste Ove Nygaard som er speaker-standin for Skytte.

Cheftræner Claus Uhrenholt før kampen:
Vi tankede selvtillid i midtugekampen med en meget fortjent sejr i Middelfart. Hele kampen stod vi stærkt og kompakt i kæderne så hjemmeholdets dygtige, tekniske spillere kun en enkelt gang blev rigtigt farlige, og her viste unge Mike Jensen i målet klassen.

I hele opgøret var vi konstant farlige med vores hurtige og direkte spil, hvor kun stolpen og manglende skarphed hindrede flere gule mål.
Sikken en mentalitet vores spillere udviste denne onsdag aften på en svær udebane mod sidste sæsons nr. 2.

Alle fortjener et kæmpe klap på skulderen for en dedikeret indsats og indstilling, med de største roser til anfører Kasper Philipsen for en helt sublim indsats i det centrale forsvar.

Men vi pakker hurtigt selv fedmen væk, for nu gælder det OB i Dalen der ligesom os har fået en blandet start efter oprykningen.

Det er os der har revanche tilgode da de gav os det eneste nederlag i forårets kval til Fynsserien.
Kampen i Ådalen havde vi egentlig fint styr på , men desværre fik vi skudt deres stærke keeper varm og havde en dag hvor vi bare ikke kunne score.

I stedet slog hjemmeholdet kynisk til i slutningen af opgøret og derfor er vi selvfølgelig voldsomt opsat på at hævne det nederlag i egen hule.
Det kræver at vi rammer samme niveau som onsdag og det på alle parametre hvor vi beviste overfor omverdenen og ikke mindst os selv at vi har niveau til at spille med i Fyns stærkeste række.

Rigtig god kamp

⚡🌧️ KAMP AFBRUDT AF LYN OG TORDENFredagens Fynsseriekamp mod Næsby bød på gensyn med Victor Vobbe, der er vendt hjem eft...
29/08/2026

⚡🌧️ KAMP AFBRUDT AF LYN OG TORDEN

Fredagens Fynsseriekamp mod Næsby bød på gensyn med Victor Vobbe, der er vendt hjem efter en årrække hos de blå i B1913, grillmester Rose i nyt outfit – og så en hel del mere vand, end vores tagrender kunne håndtere. 🌧️😅

En halv time før kickoff åbnede sluserne sig over Dalen, og det holdt naturligt nok en del fra at tage til fredagsbold. Og det kunne også være godt det samme, for 12 minutter inde i kampen måtte dommer Thomas Isen sende spillere og stab i omklædningsrummene, da lyn og torden rasede ind over byen.

De omkring 35 fremmødte havde faktisk allerede på det tidspunkt fået noget for pengene, for der gik kun ét minut, før Kasper Philipsen sendte bolden i nettet og gav os en drømmestart. 💛⚽

Syv minutter senere fik Næsby tilkendt et straffespark. Heldigvis for os sendte Næsby-spilleren bolden over mål og et godt stykke i retning mod rundkørslen.

Efter 10 minutters ventetid var vejrguderne stadig ikke til at forhandle med, og dommertrioen valgte derfor – helt efter reglerne – at fløjte kampen af. Ærgerligt for de fremmødte, men sikkerheden kommer selvfølgelig først.⚡

Aftenen endte i stedet med et par hyggelige timer i klubhuset, hvor alle var søgt i ly for regnen.

Den resterende del af kampen - 78 minutter - skal spilles færdig på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Der vil naturligvis være gratis entre til den kamp.

‼️Næste kamp er allerede på onsdag, den 2. september kl. 18.15 ude mod MG & BK, Færøvej 54 i Middelfart.
‼️Næste hjemmekamp: søndag den 6. september kl. 11 mod OB i Dalen.

/Lassen

I dag kommer Næsby på besøg og vi glæder os til at byde velkommen til spillere, stab, dommere og publikummer.Vel mødt! 👏...
28/08/2026

I dag kommer Næsby på besøg og vi glæder os til at byde velkommen til spillere, stab, dommere og publikummer.
Vel mødt! 👏💛💙

💛FREDAGSBOLD I DALEN 💛Kom og vær med til at give weekenden en gul start, når vi fredag byder på Fynsserie fodbold på sta...
26/08/2026

💛FREDAGSBOLD I DALEN 💛

Kom og vær med til at give weekenden en gul start, når vi fredag byder på Fynsserie fodbold på stadion i Dalen. Vi jagter sæsonens første point og håber på flot fodbold, syngende tacklinger og masser af mål.

Grillen er tændt, øllene kolde og kaffen er varm, så kom i Dalen og hep til gul sejr 😉💛⚽

Cheftræner Claus Uhrenholt før kampen;
Vi leverede en god, især taktisk præstation i den svære udekamp i Dalum, hvor vi mødte mine klare favoritter til at vinde Fynsserien. Fredagens gæster fra Næsby er også et teknisk stærkt hold med mange unge dygtige spillere, der ligesom Dalum gerne vil spille hurtigt fremad i banen. Vi skal derfor være klar fra start og som i lørdags vil nøgleordene igen være: disciplin, tålmodighed, hårdt arbejde og kynisme.

Ligesom I vores første to kampe er vi igen ramt af flere afbud, men som altid er det jo de spillere som er til rådighed der er interessante. Dem har jeg fuld tillid til og er helt sikker på at alle vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne for at komme på pointtavlen og give alle vores trofaste tilskuere en god start på weekenden.

Adresse

Assensvej 5
Glamsbjerg
5620

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Glamsbjerg Idrætsforening (GIF) sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del