05/06/2026
Vi er bekendt med at stigende færdsel på vores græsarealer hvilket er godt.
Dog ser vi også et stigende tendens til befordringsmidler på hjul, og det går ikke. Vi skal derfor endnu en gang bede alle om at der ikke køres på cykel, løbehjul, ladcykler, knallerter, oksekærre og hestevogn, kort sagt alt der har hjul på, på vores græs. Det tager stor skade af dette, som både vi som forening og stadionpersonalet ikke er så glade for, og det tænker vi heller ikke at alle vores medlemmer har brug for
Vi har bedt forvaltningen om at der sættes skilte op, så dem der stadig skulle være i tvivl, ikke er det længere og så dem der kommer udefra, også er bekendt med hvordan vi ønsker at man opfører sig på vores arealer.
Vi er desværre også bekendt med en vis ligegyldighed overfor dette, eller skal vi sige en manglende forståelse. For nogle dage siden blev vores formand mødt med netop dette, en forælder på ladcykel bad ham om at blande sig udenom, da han henvendte sig grundet en ladcykel på græsset. Dette er selvfølgelig helt uacceptabelt, at der ikke er mere respekt for vores områder samt det kæmpe frivillige arbejde der bliver lavet, for at gøre vores forhold så gode som overhovedet muligt
Så derfor beder vi jer alle om at respektere dette, man kan stadig tage sin cykel med op til banerne, men bedes stillet op af hegnet, og ikke bringes med ind på græsset