14/09/2026
I weekenden afholdte vi Gelsted Pokal Cup på Rishøj A/S stadion⚽
Der var fuld gang i den hele weekenden med deltagelse af 49 hold og en U14 kamp søndag formiddag⚽
Alle spillere gik hjem med en pokal, så selvom det måske ikke gik helt så godt på banen, er det altid en sejr at få en pokal og være en del af fællesskabet, som fodbolden giver🏆
Vi vil gerne sige tak til de deltagende hold for at komme til Gelsted, og være med til at afvikle et hyggeligt stævne⚽
Ligeledes skal lyde en stor tak til alle de frivillige, som var en del af afviklingen af stævnet både før, under og efter stævnet, uden jer kunne det ikke lade sig gøre⚽
Tak til Fotoklub Gelsted for at tage billeder begge dage📷
Husk fodbolden triller hver mandag og onsdag fra 16.45-20.00 i Gelsted, så kom ned og prøv, hvis du endnu ikke spiller fodbold.
Se mere info på https://ggif-fyn.dk/hold_fodbold/